Annonce

Annonce

Svar: Sove selv - kommer ind til os om natten


6. juni 2016

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C.

Tak for dit brev, hvor dejligt at høre fra dig igen - og hvor dejligt at høre, at du er gravid og I venter en lillebror, stort tillykke med det :)

Det lyder umiddelbart så fint, det du fortæller. jeres datter er glad for sin seng, hun puttes i sengen og forbinder den med stedet, hvor hun skal sove - og hun nyder sin puttestund. Hun sidder hos jer, I læser lidt, taler om dagen og så puttes hun og falder i søvn.. I forhold til hendes alder og den store udvikling hun går igennem lige nu både motorisk og mentalt, så er det meget flot og meget omsorgsfuldt og nærværende - og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer :)

Jeg forstår dog godt, at du tænker, det kan blive lidt en udfordring, når lillebror kommer - især fordi du jo ofte er alene om aftenen... men storesøster vil naturligt stadig have brug for dig og netop om aftenen, vil hun have brug for at føle sig prioriteret. Det er normalt det tidspunkt på dagen, hvor hun ikke behøver dele dig med lillebror, men hvor hun kan have dig (eller far) for sig selv - og det er en vigtig følelse, at føle sig prioriteret, når der kommer en lille ny baby i familien.

Da du ofte skal være alene med begge børn, så bliver det naturligt svært at give hende alenestund om aftenen - I kan gøre det, når far er hjemme, men ellers må du, hun og lillebror være sammen alle sammen, når det er puttetid. Og jeg tænker at du her må holde fast i, at hun stadig falder i søvn i sin seng, så hun forbinder sengen med stedet, hvor hun sover. Du kan sidde ved siden af, stadig læse lidt, tale om dagen osv. imens lillebror så også er der - men så hendes ritual ligner det hun kender og er tryg ved.

Ellers kan du bruge det, som jeg kalder for "stryge tøj metoden".

Det går ud på at du eller far stiller jer på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt, at I er et sted, hvor hun kan se jer, og hvor I kan se hende. Du skal stå sådan, at hun ikke behøver rejse sig eller stige ud af sin seng, for at se dig. Der skal være ...


Annonce

... kontakt.

I starter med at putte hende som nu, med godnathistorie, kys osv. og derefter så stiller I jer så i nærheden og stryger tøj. På den måde oplever hun, at I ikke går fra hende, og samtidig viser I hende, at I har noget praktisk og kedeligt at lave, når hun skal sove.

Det at være i gang med noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Når du skal sove, så har mor og far kedelige ting at lave, der sker ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af, og samtidig kan I så verbalt betrygge hende ved at fortælle at I er der hele tiden, I går ikke fra hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan direkte sige f.eks. "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", - det at hun selv lægger sig virker positivt og gør, at hun ofte bliver liggende. Du kan også svare, når hun kalder "Moaar?!" - "Ja skat, nat nat, mor er lige her" eller lignende. Så hun hele tiden fornemmer, at du er der. Hun er ikke ladt alene, men du er der lidt på afstand - og stadig kan hun sagtens lægge sig til at sove trygt.

Denne metode kan så stille og roligt udvides på den måde at I begynder at gå lidt til og fra. I kan f.eks. sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", hvilket I naturligvis så gør. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i at I kun går kortvarigt.

Med hensyn til at komme ind til jer om natten, så synes jeg det er fint, at I giver hende denne tryghed. Når pladsen bliver lidt for trang, så flyt hende dog tilbage i egen seng igen. Med den alder hun har, kan man ofte med held putte hende i egen seng om aftenen og flytte hende frem og tilbage om natten, så hun også vågner i egen seng om morgenen. Hun får trygheden, men vil ofte ikke kunne huske, at hun om natten har været omkring jer. Det at hun puttes samme sted som hun vågner, kan være med til at gøre det lettere at få hende videre i egen seng om natten.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele - og glæder mig rigtig meget til at følge jeres lille familie på fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce