Svar: Sikke et temperament

---

Kære Elliots mor og far

Tak for jeres brev:)

Jeres dreng gennemgår lige nu en kæmpe udvikling. Han er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed, viser mere og mere egen vilje - og mere temperament :) Det er helt normalt og er på sin vis et sundhedstegn :)

Når verden går ham imod, når tingene ikke helt vil, som han vil. Det kan være svært at stable klodserne eller det kan være, at I giver ham sko på, og han har ikke lyst til sko... så bliver han frustreret og fortvivlet. Hormonerne kører rundt i kroppen på ham og et af disse hormoner er adrenalin. Det er vores "kamp- eller stresshormon". Når jeres dreng bliver frustreret, ked af det, bliver bange, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen.

Det mærker I blandt andet ved, at hans muskelmasse øges. Han bliver svær at holde, han bliver ekstra stærke og stritter fysisk imod. Han pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk siger, og I oplever, at han kan virke helt ude af den. Han er tydeligt i oprør - og banker hovedet i gulvet, ind i jer, i væggen eller hvad der nu er i nærheden.

I skal naturligvis sikre jer, at han ikke kan komme til skade, tage ham op eller nogle gange måske komme en pude ind under ham eller lignende, så han ikke kan slå sig. Derudover er det vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvorfor han reagerer så voldsomt - hvad er det i situationen, som giver reaktionen... Hvis I ved, hvad det er, han bliver så ked af eller vred over, så er det naturligt lettere at hjælpe ham.

Prøv ikke at skælde ud - hvis og når han f.eks. smider med klodserne så sig ikke "du må ikke smide med klodserne", men prøv at hjælpe ham med at stable klodserne, vise ham hvordan, og sæt ord på, at det er svært "åhhh, det er svært med de klodser", så han føler sig forstået.

Adrenalin virker som ild - hvis vi puster til det ved at skælde ud eller sige f.eks. "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", så bliver hans reaktion værre og det vil ikke hjælpe ham på sigt. Det bedste I kan gøre er derfor at tage det stille og roligt, netop vise ham roen - for han spejler sig i det han ser og "ilden går derfor ud".

Når han reagerer fysisk, - kaster sig i gulvet, sparker, græder osv. så er det fordi han mangler ord. Han er for lille til at forklare, hvad der sker og hvorfor han bliver ked af det, frustreret, fortvivlet osv. Nogle gange er det bedste I kan gøre at sætte jer ved siden af ham, bare være der - og tale beroligende til ham "ssåå, lille skat, sååå". Andre gange er I nødt til at tage ham op, holde om ham, omfavne ham med jeres arme, så han netop føler sig holdt.

Det kan i denne alder også være en rigtig god idé at aflede ham. Afledning kan være noget helt andet - "kom skal vi læse en bog, se her" eller "vil du have lidt frugt, se her er dejlige bær" eller lignende - så hele situationen bliver brudt. Afledning kan også være fjolleri - at I lader som om, at I falder, at mor pludselig slår håret ...

---

---

... ud (hvis du har hestehale) og virrer med hovedet... At aflede på denne måde kan være rigtig godt netop fordi han jo, som I skriver, kan gå fra at være meget ked af det til at blive voldsomt glad fra 0-100 og modsat. Så nogle gange kan de svære situationer drejes ved at bruge fjolleri som afledning - og det er helt okay i denne alder:)

Giv ham også alternativer - når I siger nej til noget, så tilbyd ham noget andet. Når I tager noget fra ham, som han ikke må lege med, så vis ham, hvad han kan lege med i stedet for.

Inddrag ham - hvis han protesterer over påklædning, sko, at skulle spise, have skiftet sin ble osv. så lad ham være med så godt I kan. Når han føler sig inddraget, så har han lettere ved at acceptere de ting, som skal ske. Det bliver naturligt lidt lettere i takt med, at han bliver ældre :)

Med hensyn til nattesøvnen, så lyder det som om, at han her har stor drømmeaktivitet og vågner af sine drømme. Det er helt naturligt - alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og lige nu er verden fuld af oplevelser og nye stimuli. Det er super dejligt, at det går så godt i den nye dagpleje og at I kan mærke, at de to er glade for hinanden! Så godt! Men det er naturligt stadig svært for ham at kapere det hele og reaktionen kommer så derhjemme og om natten.

---

---

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når han ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder, før de begynder at have lidt fornemmelse for at mor og far ikke er forsvundet, selvom de er ude af syne. Og jeres dreng er også stadig så lille, at han ikke kan forstå en forklaring om, at I er på arbejde eller kommer tilbage igen. Så han savner jer naturligt om dagen og om natten kan han godt drømme om adskilleles - og derfor er det netop super godt, at du lige beroliger ham med en hånd, så han kan mærke, at du er der, at du ikke er forsvundet. Det er ligesom det skal være :)

Og nej - han er ikke udspekuleret og kan ikke forvænnes med for meget kontakt, kærlighed og nærhed. Når han reagerer mere overfor jer end overfor dagplejer, så er det fordi han ved at I elsker ham og altid vil være der for ham. Det er et tryghedstegn og tegn på, at han er godt tilknyttet jer. Han vil naturligt prøve lidt flere grænser af overfor mor og far, han vil naturligt turde vise alle sine føleler sammen med mor og far, hvis han føler sig elsket, set og mødt :) Så I skal være glade for, at han netop reagerer sammen med jer...

Det kan nogle gange hjælpe på nætterne at tale dagen igennem med ham, sætte ord på nogle af de ting, han har oplevet, så I på den måde hjælper ham af med noget af alt det tankemylder han har - og så han derved bedre kan finde ro og sove mere roligt.

I kan have rigtig stor glæde af flere af mine bøger - f.eks. "Helens bog om dit barns udvikling", "Helens bog om gråd og trøst", og "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---