Svar: Kost
Kære mor til lille A
Tak for dit brev og din datters dagsplan :)
Det er super fint, at din datter får flere små måltider i løbet af dagen. Det anbefales, at børn får 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og at de derudover tilbydes 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og evt. før putning om aftenen. Og det passer meget fint med det, du tilbyder din datter :) At hun tilbydes to mellemmåltider om eftermiddagen er helt okay - hun tilbydes frugt i dagplejen og en bolle derhjemme :)
Du har dog ret i, at hun umiddelbart får en del brød, grød og gryn. Det må hun gerne få, men det er vigtigt, at hun tilbydes grøntsager, frugt, kød, fisk og også mælkeprodukter ved siden af. Brød, grød og gryn kan ikke stå alene. Så når hun f.eks. får rugbrød i dagplejen - hvad får hun så til? Hun bør få kogte grøntsager, kød, fisk, ½ hårdkogt æg osv. så hun på den måde får en variation. Hun må også meget gerne få frugt sammen med sin bolle eller hun kan f.eks. få en frugtgrød om eftermiddagen, evt. med lidt mme på.
En varieret kost betyder, at hun skal have en variation af kød, fisk, grøntsager, frugt, brød og mejeriprodukter i løbet af dagen - og at du skal variere mellem forskellige typer af kød, fisk og grøntsager i løbet af ugen. Hun skal altså helst have lidt af det hele hver dag...
Grød: Varier mellem de grovere grødtyper som øllebrød, havregrød, flerkornsgrød og mysligrød.
Brød: Varier mellem rugbrød og boller - giv hende gerne brød med et højt indhold af fibre men uden hele kerner og give hende også gerne blødt brød som f.eks. havregrynsboller, grahamsboller, sigtebrød, bondebrød eller lignende.
Kød: Giv hende gerne kødpålæg dagligt og også gerne kød om aftenen. Det er med til at sikre hendes jernbehov. Kødsovs kan hun fint spise, lasagne og lignende også rigtig fint. Hun må også gerne få frikadeller, kødboller osv. Ligesom hun kan få koteletter, kyllingefileter osv. som hun nu kan tygge det - det skal naturligvis skæres i små stykker og hvis det er stegt hårdt, så skær de hårde kanter af.
Fisk: Giv hende fiskepålæg flere gange om ugen og spis gerne fisk til aften to gange om ugen. Det sikrer hende også jern og andre vigtige næringsstoffer. Fiskepålæg kan f.eks. være makrel, torskerogn, sildepostej eller lignende (hun må ikke få tun). Varm fisk til hovedret kan være fiskefrikadeller (lavet af forskellige typer fiskefars), det kan være lakselasagne, fiskefileter, torsk, hellefisk osv.
Grøntsager: Giv hende grøntsager til de fleste måltider ...
... og brug også gerne lidt grøntsager til mellemmåltiderne. Husk kartofler - det er stadig godt! Og grove grøntsager skal stadig koges eller bages i ovn. Hun må dog gerne få lidt rå grøntsager som f.eks. ærter, majs, agurk, peberfrugt, tomat osv. Hun må også gerne få rå gulerod, men det skal rives meget fint, så hun ikke får det galt i halsen.
Frugt og bær: Det er godt at tilbyde hende frugt flere gange dagligt. Det kan bruges som topping eller dessert til en grød eller et måltid med kød eller fisk - frugt er med til at øge optagelsen af jernet fra maden. Derudover er frugt også ofte med til at holde maven naturligt igang. Frugt kan være frisk frugt og bær, det kan også være frugtmos eller det kan være en frugtgrød.
Ris, pasta: Ris, pasta, bulgur osv. kan meget fint bruges i hverdagen som alternativ til kartofler, netop for at variere. Det er en god idé at give hende både fuldkorn og ikke-fuldkornstyper, så hun får en blanding her.
Surmælksprodukter: Hun skal ammes eller have modermælkserstatning til hun er mindst et år. Derudover må hun gerne få lidt tykmælk eller yoghurt naturel eller A38 med 3.5% fedtindhold. Du kan tilsætte frugt til yoghurten. Hun må samlet få 100 ml komælksprodukt dagligt. Hvis du laver lidt flødesovs eller lignende til jeres aftensmad tæller dette indtag med. Når hun bliver et år, må hun gerne få letmælk og det vil være fint at stoppe med flasken her. Hvis hun får 350-500 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt, så er hun rigtig godt dækket ind.
Æg: Hun må gerne få æg som del af en varieret kost. Hun kan få hårdkogt æg og du kan også bruge æg i farsretter, postejer eller du kan lave en æggepandekage. Du kan også bruge hårdkogt æg til at lave en æggesalat, der kan bruges som smørbart pålæg.
Ost: Hun må også gerne få ost, som er med til at sikre hende lidt ekstra kalk. Det kan være smøreost til brødet, og det kan også være osteskiver eller ost skrået i stænger, som hun selv kan sidde at tygge. Ost kan også bruges revet over en ret. Vær opmærksom på f.eks. parmesan - hun må gerne få lidt, men saltindholdet er højt.
Det kan være en god idé at gå ud fra Y-tallerkenen:
2/5 af tallerkenen skal være grøntager (og frugt)
2/5 af tallerkenen skal være brød, kartofler, ris, pasta, bulgur eller lignende
1/5 af tallerkenen skal være kød, fisk, æg eller ost.
En anden god tommelfingerregel er, at når I laver sammenkogte retter, så bør der være dobbelt så meget grønt som kød eller fisk.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.