Svar: Kost
Kære mor til lille A
Tak for dit brev og din datters dagsplan :)
Det er super fint, at din datter får flere små måltider i løbet af dagen. Det anbefales, at børn får 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og at de derudover tilbydes 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og evt. før putning om aftenen. Og det passer meget fint med det, du tilbyder din datter :) At hun tilbydes to mellemmåltider om eftermiddagen er helt okay - hun tilbydes frugt i dagplejen og en bolle derhjemme :)
Du har dog ret i, at hun umiddelbart får en del brød, grød og gryn. Det må hun gerne få, men det er vigtigt, at hun tilbydes grøntsager, frugt, kød, fisk og også mælkeprodukter ved siden af. Brød, grød og gryn kan ikke stå alene. Så når hun f.eks. får rugbrød i dagplejen - hvad får hun så til? Hun bør få kogte grøntsager, kød, fisk, ½ hårdkogt æg osv. så hun på den måde får en variation. Hun må også meget gerne få frugt sammen med sin bolle eller hun kan f.eks. få en frugtgrød om eftermiddagen, evt. med lidt mme på.
En varieret kost betyder, at hun skal have en variation af kød, fisk, grøntsager, frugt, brød og mejeriprodukter i løbet af dagen - og at du skal variere mellem forskellige typer af kød, fisk og grøntsager i løbet af ugen. Hun skal altså helst have lidt af det hele hver dag...
Grød: Varier mellem de grovere grødtyper som øllebrød, havregrød, flerkornsgrød og mysligrød.
Brød: Varier mellem rugbrød og boller - giv hende gerne brød med et højt indhold af fibre men uden hele kerner og give hende også gerne blødt brød som f.eks. havregrynsboller, grahamsboller, sigtebrød, bondebrød eller lignende.
Kød: Giv hende gerne kødpålæg dagligt og også gerne kød om aftenen. Det er med til at sikre hendes jernbehov. Kødsovs kan hun fint spise, lasagne og lignende også rigtig fint. Hun må også gerne få frikadeller, kødboller osv. Ligesom hun kan få koteletter, kyllingefileter osv. som hun nu kan tygge det - det skal naturligvis skæres i små stykker og hvis det er stegt hårdt, så skær de hårde kanter af.
Fisk: Giv hende fiskepålæg flere gange om ugen og spis gerne fisk til aften to gange om ugen. Det sikrer hende også jern og andre vigtige næringsstoffer. Fiskepålæg kan f.eks. være makrel, torskerogn, sildepostej eller lignende (hun må ikke få tun). Varm fisk til hovedret kan være fiskefrikadeller (lavet af forskellige typer fiskefars), det kan være lakselasagne, fiskefileter, torsk, hellefisk osv.
Grøntsager: Giv hende grøntsager til de fleste måltider ...
... og brug også gerne lidt grøntsager til mellemmåltiderne. Husk kartofler - det er stadig godt! Og grove grøntsager skal stadig koges eller bages i ovn. Hun må dog gerne få lidt rå grøntsager som f.eks. ærter, majs, agurk, peberfrugt, tomat osv. Hun må også gerne få rå gulerod, men det skal rives meget fint, så hun ikke får det galt i halsen.
Frugt og bær: Det er godt at tilbyde hende frugt flere gange dagligt. Det kan bruges som topping eller dessert til en grød eller et måltid med kød eller fisk - frugt er med til at øge optagelsen af jernet fra maden. Derudover er frugt også ofte med til at holde maven naturligt igang. Frugt kan være frisk frugt og bær, det kan også være frugtmos eller det kan være en frugtgrød.
Ris, pasta: Ris, pasta, bulgur osv. kan meget fint bruges i hverdagen som alternativ til kartofler, netop for at variere. Det er en god idé at give hende både fuldkorn og ikke-fuldkornstyper, så hun får en blanding her.
Surmælksprodukter: Hun skal ammes eller have modermælkserstatning til hun er mindst et år. Derudover må hun gerne få lidt tykmælk eller yoghurt naturel eller A38 med 3.5% fedtindhold. Du kan tilsætte frugt til yoghurten. Hun må samlet få 100 ml komælksprodukt dagligt. Hvis du laver lidt flødesovs eller lignende til jeres aftensmad tæller dette indtag med. Når hun bliver et år, må hun gerne få letmælk og det vil være fint at stoppe med flasken her. Hvis hun får 350-500 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt, så er hun rigtig godt dækket ind.
Æg: Hun må gerne få æg som del af en varieret kost. Hun kan få hårdkogt æg og du kan også bruge æg i farsretter, postejer eller du kan lave en æggepandekage. Du kan også bruge hårdkogt æg til at lave en æggesalat, der kan bruges som smørbart pålæg.
Ost: Hun må også gerne få ost, som er med til at sikre hende lidt ekstra kalk. Det kan være smøreost til brødet, og det kan også være osteskiver eller ost skrået i stænger, som hun selv kan sidde at tygge. Ost kan også bruges revet over en ret. Vær opmærksom på f.eks. parmesan - hun må gerne få lidt, men saltindholdet er højt.
Det kan være en god idé at gå ud fra Y-tallerkenen:
2/5 af tallerkenen skal være grøntager (og frugt)
2/5 af tallerkenen skal være brød, kartofler, ris, pasta, bulgur eller lignende
1/5 af tallerkenen skal være kød, fisk, æg eller ost.
En anden god tommelfingerregel er, at når I laver sammenkogte retter, så bør der være dobbelt så meget grønt som kød eller fisk.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.