Svar: Flasketræning
Kære Cecilie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og alt det I har forsøgt. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er som udgangspunkt lettest for andre at passe jeres datter i dagtimerne. De fleste børn falder bedst til ro og overgiver sig lettest til søvnen med amning om aftenen - det er det jeres datter er vant til - og det er naturligt svært for hende at acceptere flasken om aftenen. At du gerne vil have lidt frihed og tid for dig selv, forstår jeg godt - det er dog lettest om dagen... Og hvis far ikke har mulighed for at tage over i dagtimerne i weekenden, så kan det være at en god veninde, bedstemor eller lignende skal forsøge sig...
Derudover så er det sådan, at det vil være lettere for jeres datter at acceptere flasken eller det at få mælk på en anden måde, hvis far også gør alt det, som leder op til putning. Det vil sige at far hjælper hende med aftensmaden, giver hende aftenbad, frotterer hende godt i håndklædet, massere med lidt creme osv. Giver hende et godnatmåltid, børster tænder - og så putter hende med flasken... Jo mere far deltager i alt det som leder op til putning, jo bedre vil hun acceptere at far også giver mælk - især hvis du ikke er hjemme. Det kan derfor være en god idé, at far allerede nu begynder at gøre alle disse ting, hvor du stadig ammer hende, men stille og roligt forsøger far så at give mælk og mor er så ikke hjemme.
Det er relevant med 3 mælkemåltider dagligt nu - altså 3 flasker eller 3 amninger og jeg vil anbefale, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil være rigtig godt, at du skærer ned for antallet af amninger, fordi det vil være med til at sikre hende plads i maven til mere sufficient mad. Samtidig vil det være rigtig godt, at du ikke længere amme før formiddagslur, så hun lærer at sove uden at hun behøver mælk først - det vil også gøre det lettere for far at putte hende på sigt.
Det er fint at I forsøger med flaske og modermælkserstatning. I kan prøve med forskellige typer, fordi de alle smager lidt forskelligt, så måske kan hun bedre lide noget end noget andet. Nogle børn kan godt lide smagen af vælling og det kan far også forsøge sig med - det kræver så en vællingesut på flasken.
Alternativet til flaske er at tilbyde hende mme af en kop. Med den alder hun har, kan hun godt undvære flasken og du kan amme hende, når du er hjemme til det, og det passer ind i dagsplanen. Men når far passer hende, så kan hun få mme af kop. Det kan være en gammeldags tudkop, med to hanke, så hun selv kan holde koppen med begge hænder og hvor mælken løber ud, når koppen tippes - uden at hun ...
... behøver sutte.
I kan også forsøge med flasken sen aften og give den mere eller mindre i søvne. Nogle børn vil acceptere den, når de halvsover, så det kan også være en måde at vænne hende til den på, og det kan godt være med til at gøre, at hun så også accepterer den bedre, når hun skal sove. Men hvis ikke det lykkes at vænne hende til flaske, så må far give mme af kop - og det vil være helt fint. Hun kan få mme kold eller varm, som hun nu helst vil drikke den.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7.30-8: Klatkager lavet af grød, suppleret med frugt (frisk eller frugtmos), vand af kop.
Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke længere ammes inden
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, brug meget gerne grøntsagsmos som pålæg for på den måde at give hende lidt skemad. Suppleres med kogte grøntsager i stykker, 1/2 hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. vand af kop.
Ammes (eller mme af kop / flaske) og puttes til middagslur ca 13.30 efter behov
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Grøntsagsmos som nu eller frugtgrød med mme, vand af kop. Skal ikke ammes om eftermiddagen
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter f.eks. pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, lasagne (almindelig eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), laks bagt i ovnen, ovnbagte rodfrugter osv. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme, gøres klar til natten - og far må gerne gøre alt dette:)
Tilbydes godnatmåltid - det kan være en grød, men det kan også fint være en banan, vand eller mme af kop. Får herefter børstet tænder (hvis hun har tænder)
Ammes (eller far kan give mme af kop) og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Ammes rigtig godt (eller I kan forsøge med en flaske mere eller mindre i søvne) og sover herefter videre uden mælk resten af natten... Det er vigtigt for at give bedre appetit til mad om morgenen og formiddagen.
Det er super fint, at I har forsøgt med udmalket modermælk og forsøger at bibeholde jeres ammerutiner I håb om, at hun vil tage flasken - men nogle gange kan det bedre lykkes, hvis I ændrer rutinen. Det vil sige, at I f.eks. kan prøve at give flasken imens hun ligger i barnevognen, i sin tremmeseng eller ved siden af jer i jeres seng... så hun er ude af favn. Det kan være et forsøg værd :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jer fremover :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








