Annonce

Annonce

Svar: Opstart på mad og jern


19. maj 2016

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng trives så godt på modermælk, og at du er glad for at amme ham. Det lyder dog som om, at han begynder at blive interesseret i lidt anden mad, og det er vigtigt, at du ikke får startet alt for sent - hvis du venter for længe, så du passerer det tidspunkt, hvor han egentlig er parat til at starte, så kan det være sværere at komme igang - modsat, skal du heller ikke starte for tidligt, og han må ikke føle sig presset...

Han skal være både fysiologisk parat og mentalt parat. Fysiologisk parat betyder f.eks. at hans mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Det vil sige, at hans mave skal fungerer godt, afføringen skal være blød, han skal prutte og have let ved at komme af med sin afføring. Han skal også kunne holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst efter skeen - han må gerne savle og danne mundvand, det er tegn på, at der er flere enzyer, som kan nedbryde føden. Og når du f.eks. giver ham lidt på en ske, så skal han åbne munden og være bevidst om, at du nærmer dig med noget, som skal ind i munden - hvis du f.eks. giver ham d-dråber på en ske, så skal du fornemme, at han ved hvad det drejer sig om.

Den mentale parathed er den du beskriver i dag - at han følger maden, smasker, giver udtryk for lyst med lyd osv. Han viser interesse for den mad, som du spiser, virker oprigtigt interesseret.

Derudover vil det ofte være sådan, at du begynder at fornemme at mælken ikke helt dækker hans behov. Han begynder måske at ville die lidt hyppigere, melder sig en ekstra gang om natten, for at få ekstra mælk - at han generelt virker mere søgende. I starten vil det ofte være nok, at du lægger ham ekstra til brystet, han dier, får mere mælk fra dig og din mælkeproduktion sættes op, men stille og roligt vil du begynde at fornemme, at han har brug for noget andet...

Når du begynder, så vil jeg anbefale, at I forsøger om dagen - gerne formiddag eller til frokost, når han vågner af sin formiddagslur og før han skal sove middagslur. Du kan starte med lidt grød, evt. lavet på din egen mælk, så det ikke ligger helt så fjernt fra det han er vant til og hen af vejen må du gerne lave det med modermælkserstatning. Det er som du skriver med til at sikre lidt ekstra jern.

I starten skal han kun have få skefulde (smagsprøver) og stille og roligt øger du så hans indtag. Først 3-4 skefulde til max ½ dl. - det er godt, hvis mængden af skemad holdes lidt nede i starten, så han indtager samme mængde mælk, som han plejer - skemaden kommer ud over hans vanlige indtag. Det sikrer at han får sit behov tilstrækkeligt dækket samtidig med, at hans mave stille og roligt vænner sig til mere fast føde.

Når det går rigtig godt med ca ½ til max ¾ dl. grød, når han spiser det fint, mestrer teknikken, maven fungerer osv. så kan du øge ham til 2 ...


Annonce

... måltider dagligt. Her vil jeg så anbefale, at du starter op med lidt grøntsagsmos, så han får grød til frokost og mos til aften - og udgangspunktet må meget gerne være den mad, som I andre spiser.

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem de første smagsprøver og til jeres dreng måned for måned kommer igang med familiemaden. Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden. Den følger de nyeste regningslinjer fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Og så omkring jern - det er korrekt, at man ikke længere skal give jerndråber til børn, der er født til tiden. I stedet skal jernet sikres gennem overgangskosten. Det betyder blandt andet:

Når du laver hjemmelavet grød, vil det være godt at bruge forskellige typer gryn og mel og tilsætte modermælkserstatning. Hvor meget mme der bruges afhænger af portionens størrelse. Du kan vælge at koge gryn, flager, mel udelukkende på modermælkserstatning, du kan også koge gryn, flager, mel med vand og så tilsætte modermælkserstatning og fedtstof efterfølgende.

Du må også gerne variere med de industrielt fremstillede grødprodukter, som naturligt indeholder jern. Derudover vil det være rigtig godt at bruge frugtmos og frisk frugt som topping, fordi det indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil være godt at give grøntsagsmos - mos af forskellige grøntsager og derudover tilsætte kød og fisk, så barnet også derigennem får jern - men også bliver fortrolig med at spise mos, der gradvist gøres grovere.

Når din dreng bliver i stand til at spise brødhapsere, vil det være rigtig godt, at pålægget består af kød, fisk og grøntsagspålæg. Frugt må også gerne gives, igen for at fremme optagelsen af jernet fra maden.

Modermælkserstatning er tilsat jern og giver derfor et godt tilskud til jernindtaget. Brug derfor gerne modermælkserstatning i din drengs grød og mos. I følge Sundhedsstyrelsen kan det være svært at nå op på et tilstrækkeligt jernindtag, hvis amningerne udgør størstedelen af barnets mad i 6-7 måneders alderen. Derfor skal du ikke vente for længe med at komme igang med skemaden - du bør ikke gå igang senere end 6 måneders alderen og her med det samme medtænke jernholdig kost. MEN, når det er sagt, så vurderes det, at tilgængeligheden af jern i modermælk er langt højere, end den er i kosten, og at børn med lave jerndepoter optager jern bedre. Du kan derfor roligt fortsætte med at amme - men som sagt finde plads til begge dele - jernholdig skemad og amning - i hverdagen.

Der er altså ikke nogen fast mængde mme i grød og mos, men ½ dl mme i en portion der er 1-2 dl. vil sandsynligvis være fint...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce