Svar: Opstart på mad og jern
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at jeres dreng trives så godt på modermælk, og at du er glad for at amme ham. Det lyder dog som om, at han begynder at blive interesseret i lidt anden mad, og det er vigtigt, at du ikke får startet alt for sent - hvis du venter for længe, så du passerer det tidspunkt, hvor han egentlig er parat til at starte, så kan det være sværere at komme igang - modsat, skal du heller ikke starte for tidligt, og han må ikke føle sig presset...
Han skal være både fysiologisk parat og mentalt parat. Fysiologisk parat betyder f.eks. at hans mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Det vil sige, at hans mave skal fungerer godt, afføringen skal være blød, han skal prutte og have let ved at komme af med sin afføring. Han skal også kunne holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst efter skeen - han må gerne savle og danne mundvand, det er tegn på, at der er flere enzyer, som kan nedbryde føden. Og når du f.eks. giver ham lidt på en ske, så skal han åbne munden og være bevidst om, at du nærmer dig med noget, som skal ind i munden - hvis du f.eks. giver ham d-dråber på en ske, så skal du fornemme, at han ved hvad det drejer sig om.
Den mentale parathed er den du beskriver i dag - at han følger maden, smasker, giver udtryk for lyst med lyd osv. Han viser interesse for den mad, som du spiser, virker oprigtigt interesseret.
Derudover vil det ofte være sådan, at du begynder at fornemme at mælken ikke helt dækker hans behov. Han begynder måske at ville die lidt hyppigere, melder sig en ekstra gang om natten, for at få ekstra mælk - at han generelt virker mere søgende. I starten vil det ofte være nok, at du lægger ham ekstra til brystet, han dier, får mere mælk fra dig og din mælkeproduktion sættes op, men stille og roligt vil du begynde at fornemme, at han har brug for noget andet...
Når du begynder, så vil jeg anbefale, at I forsøger om dagen - gerne formiddag eller til frokost, når han vågner af sin formiddagslur og før han skal sove middagslur. Du kan starte med lidt grød, evt. lavet på din egen mælk, så det ikke ligger helt så fjernt fra det han er vant til og hen af vejen må du gerne lave det med modermælkserstatning. Det er som du skriver med til at sikre lidt ekstra jern.
I starten skal han kun have få skefulde (smagsprøver) og stille og roligt øger du så hans indtag. Først 3-4 skefulde til max ½ dl. - det er godt, hvis mængden af skemad holdes lidt nede i starten, så han indtager samme mængde mælk, som han plejer - skemaden kommer ud over hans vanlige indtag. Det sikrer at han får sit behov tilstrækkeligt dækket samtidig med, at hans mave stille og roligt vænner sig til mere fast føde.
Når det går rigtig godt med ca ½ til max ¾ dl. grød, når han spiser det fint, mestrer teknikken, maven fungerer osv. så kan du øge ham til 2 ...
... måltider dagligt. Her vil jeg så anbefale, at du starter op med lidt grøntsagsmos, så han får grød til frokost og mos til aften - og udgangspunktet må meget gerne være den mad, som I andre spiser.
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem de første smagsprøver og til jeres dreng måned for måned kommer igang med familiemaden. Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden. Den følger de nyeste regningslinjer fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Og så omkring jern - det er korrekt, at man ikke længere skal give jerndråber til børn, der er født til tiden. I stedet skal jernet sikres gennem overgangskosten. Det betyder blandt andet:
Når du laver hjemmelavet grød, vil det være godt at bruge forskellige typer gryn og mel og tilsætte modermælkserstatning. Hvor meget mme der bruges afhænger af portionens størrelse. Du kan vælge at koge gryn, flager, mel udelukkende på modermælkserstatning, du kan også koge gryn, flager, mel med vand og så tilsætte modermælkserstatning og fedtstof efterfølgende.
Du må også gerne variere med de industrielt fremstillede grødprodukter, som naturligt indeholder jern. Derudover vil det være rigtig godt at bruge frugtmos og frisk frugt som topping, fordi det indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern.
Det vil være godt at give grøntsagsmos - mos af forskellige grøntsager og derudover tilsætte kød og fisk, så barnet også derigennem får jern - men også bliver fortrolig med at spise mos, der gradvist gøres grovere.
Når din dreng bliver i stand til at spise brødhapsere, vil det være rigtig godt, at pålægget består af kød, fisk og grøntsagspålæg. Frugt må også gerne gives, igen for at fremme optagelsen af jernet fra maden.
Modermælkserstatning er tilsat jern og giver derfor et godt tilskud til jernindtaget. Brug derfor gerne modermælkserstatning i din drengs grød og mos. I følge Sundhedsstyrelsen kan det være svært at nå op på et tilstrækkeligt jernindtag, hvis amningerne udgør størstedelen af barnets mad i 6-7 måneders alderen. Derfor skal du ikke vente for længe med at komme igang med skemaden - du bør ikke gå igang senere end 6 måneders alderen og her med det samme medtænke jernholdig kost. MEN, når det er sagt, så vurderes det, at tilgængeligheden af jern i modermælk er langt højere, end den er i kosten, og at børn med lave jerndepoter optager jern bedre. Du kan derfor roligt fortsætte med at amme - men som sagt finde plads til begge dele - jernholdig skemad og amning - i hverdagen.
Der er altså ikke nogen fast mængde mme i grød og mos, men ½ dl mme i en portion der er 1-2 dl. vil sandsynligvis være fint...
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








