Svar: Frokost uden gaffel
Kære Lene
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at din dreng er så glad for at spise med bestik, og det vil naturligvis være rigtig godt, hvis du kan lave madpakker, som møder dette behov :) Det er dog også værd at medtænke, hvorfor han har så svært ved at "røre ved maden" - har han altid haft det? Er det generelt svært for ham at røre ved forskellig konsistens, tekstur osv.?
Jeg spørger fordi nogle børn har det der hedder taktil skyhed overfor mad. Den taktile sans er følesansen, og når det drejer sig om mad, så vil nogle børn reagere på maden i munden, - de kan have svært ved at kapere maden i munden, svært ved at have maden på tungen, svært ved at tygge den, synke den osv. Andre børn reagerer på berøring - altså bryder sig ikke om, at maden klistrer, føles ru, hård, varm, kold eller lignende. Og hvis din dreng ikke bryder sig om at røre ved maden, så vil han naturligvis foretrække at spise med gaffel.
Hvis han har problemer med berøring, så vil du måske også opleve, at han ikke bryder sig om at lege med modellervoks, han kan ikke lide at bygge sandkager i sandkassen, bryder sig ikke om at gå med bare tæer i græsset, vil ikke være med til at forme bollerne, når I bager, bryder sig ikke om fingermaling osv.
Det er naturligvis vigtigt at finde en balance mellem at stimulere berøringssansen og finde ud af, om han kan have brug for nogle sansemotoriske øvelser - og så også sikre ham mad og noget at spise.
Nogle børn har glæde af klapsammen-madder, hvor pålægget ligger inde i brødet, så de ikke skal røre ved ...
... pålægget, men kun ved brøddet. Kvarte rundtenom klappet sammen kan derfor være en god idé. Nogle børn vil her også foretrække forskelligt fast pålæg, som kødpålæg, ost eller lignende fremfor æggesalat, makrelsalat eller leverpostej, der kan "smatte ud" mellem madens sider.
Rugbrødsbjælker uden pålæg, der skal gnaves, vil også for nogle børn være et hit. Det samme kan udskåret grønt og frugt. Det er her vigtigt, at det er i mundrette stykker, som han let kan tygge sig igennem. Han kan på samme måde også få et hårdkogt æg eller lignende med, som han kan spise ved siden af brøddet.
Ellers kan du også sagtens give ham f.eks. pastasalat med, som han kan spise med en gaffel. Også hvedekerne-salat, kogte ris med lidt kød, grønt osv. i kan medgives som madpakke. Det kan sagtens være rester fra aftensmaden.
Pirogger med forskelligt fyld kan også bruges i madpakken og kan fint gnaves med hænderne. Det samme kan små madpandekager, et pitabrød eller lignende. Det kræver dog, at han har vita wrap eller anden form for madpapir, der kan hjælpe ham med at holde sammen på det - det er svært, når man ikke er ældre:)
Husk at frikadeller, - kød eller fiskedeller, sagtens kan komme hele med i madpakken og gnaves. Mange børn vil gerne gnave på denne måde og lidt remoulade og lidt citron kan f.eks. gives med i en lille bøtte ved siden af. Også kyllingelår, stegte stykker kylling fra aftenen i forvejen kan bruges i madpakken, som gnavemad, og hvor han ikke behøver gaffel.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.