Svar: Hvordan beskyttes min datter mod solen?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Helt små børn, der ikke kan kravle eller gå, skal så vidt muligt ikke opholde sig i solen og behøver derfor ikke solcreme. Men hvis I tager til stranden, rejser syd på eller lignende, og jeres datter ikke kan undgå at blive udsat for direkte sol, så skal I bruge solcreme. Det er altid bedre at bruge solcreme, end at udsætte barnet for en solskoldning.
Når UV-indekset er 3 eller mere, anbefales det at beskytte børnene mod solen. Du kan følge UV-indekset på DMI.dk eller downloade en app. Det har kræftens bekæmpelse blandt andet lavet:)
Der er tre "S´er" at huske på: Skygge, Solhat og Solcreme:
Skygge: Du skal hjælpe din datter med at undgå solen mellem kl 12-15. Her vil hun ofte sove til middag og det passer derfor fint. Sover hun inde, er hun naturligt beskyttet mod solen. Sover hun middagslur udenfor, skal du sikre dig, at barnevognen står i skygge og du skal holde øje med temperaturen i vognen. Det kan hurtigt blive meget varmet og iltfattigt i en barnevogn om sommeren.
Skygge skabes også ved at du bruger parasoller og/eller solsejl i haven, ligesom du også kan sætte en parasol på barnevognen/klapvognen, når I kører tur. Er der mulighed for at søge skygge under et stort træ eller lignende, så er det også en rigtig god idé.
Solhat: Du skal give din datter en solhat på, som beskytter ansigtet, ørerne og nakken. Hun skal have tøj på, som sidder løst. Gerne luftigt med stadig tætvævet stof. Gerne bluser med ærmer, der når til albuen og bukser der går til knæene.
Hvis I tager til stranden eller rejser til udlandet, hvor solen er endnu kraftigere end i Danmark, kan det være en rigtig god idé at købe f.eks. badetøj, der indeholder indbygget solbeskyttelse.
Solcreme: Hun skal smøres ind i solcreme, gerne 20 minutter før I går ud i solen og hun bør altid få solcreme på der, hvor hun ikke har tøj - f.eks. ansigt og hænder. Brug rigeligt med solcreme og vælg mindst en faktor 15 og gerne vandfast. Tager I til stranden eller til udlandet, vil hun have brug for en højere faktor f.eks. faktor 30. Hvis hun har været i vandet eller er blevet tørret med et håndklæde, så skal hun smøres med solcreme igen.
Køb så vidt muligt solcreme, der er svanemærket og ...
... uden parfume. Det er din garanti for, at der ikke er hormonforstyrrende stoffer i solcremen.
Med hensyn til vandtemperatur og badning, så må du gerne tage hende med i vandet. Det kan også være dejligt for børn med en "dukkert" :) Vandet skal dog være ret varmt, helst over 30 grader:
26 grader er en god temperatur for konkurrencesvømmere, da de bliver for varme i 28 grader.
28 grader er koldt, men en OK temperatur for voksne, hvis man rører sig konstant og er meget aktiv.
29 grader er nok det varmeste for et egentligt motions svømmebassin. Til gengæld er det en absolut minimumstemperatur for et badeland.
30 grader er lækkert i et badeland, men for koldt i et decideret varmtvandsbassin. Børn over 3 år, kan være i vandet uden at fryse alt for meget, men de nyder det ikke, som de ville nyde 32 grader. Børn under 3 år fryser meget hurtigt og skal ikke være i vandet for længe.
31 grader er lidt koldt i et varmtvandsbassin.
32 grader er minimum i et varmtvandsbassin, hvis det skal være rart. 32 grader kræver at man bevæger sig hele tiden og også sørger for, at børnene er aktive hele tiden. Ved 32 grader kan alle være i bassinet, men børn under 3 år, skal aktiveres hele tiden, så de ikke kommer til at fryse. I lave bassiner hvor man ikke får sig rørt, er 32 grader dog for koldt.
33 grader er lækkert i et varmtvandsbassin. Man har det dejligt varmt og kan røre sig.
34 grader er en absolut luksus og rigtig godt til små børn. Her kan de bevæge sig rundt og bliver også varme når de bevæger sig. Det er en god temperatur at gå rundt i vandet med sit barn, hvilket man jo skal når man f.eks. går til babysvømning.
Det kan være en idé at tage et lille sammenklappeligt babybadekar eller babybassin med og fylde lidt vand i. På den måde bliver det hurtigere varmt, det kan samtidig flyttes ind i skyggen og I kan på den måde stadig give jeres datter oplevelsen af at være i vand. Hun skal naturligvis altid være hundrede procent under opsyn.
Tager I sydpå, tager til stranden eller benytter jer af en udendørs pool, så må I prøve at vurdere temperaturen og have hende på armen hele tiden - og sikre hende skygge.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







