Annonce

Annonce

Svar: Pseudotvillinger - 12 mdr.


21. marts 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til snart 2

Kæmpe stort tillykke - hvor er det dejligt, at I venter jer en lille ny, og så en lillesøster:) Skønt at det er sket helt af sig selv, tillykke med det! :)

Selvom det er hårdt at få to små børn så tæt på hinanden, så har det bestemt også sine fordele. De kan lege sammen, være i dagpleje/institution sammen, de kan bruge hinanden, gå til sport sammen og naturligt have en stor glæde af hinanden, når de vokser op.

Det er korrekt, at det nogle gange kan give lidt udfordringer, hvis den ældste er en dreng og den yngste er en pige - fordi piger på mange måder kan være lidt mere modne, lidt mere foran. Det betyder, at man nogle gange vil opleve, at den yngste "overhaler" den ældste på nogle punkter - at hun f.eks. er hurtigere til at tegne uden at tegne uden for stregerne, at hun er hurtigere til at opfatte en kollektiv besked osv. Modsat, så kan det også være en fordel, at hun måske udvikler sig lidt hurtigere, fordi det er med til at udligne aldersforskellen og dermed gøre, at de bedre kan lege sammen og har mere glæde af hinanden:)

Det handler også meget om deres personlighed hver især - og dermed ikke nødvendigvis om alder. Hvis jeres dreng er lidt stille og tilbageholdende af temperament og jeres datter viser sig at være mere udadreagerende og voldsom i sin personlighed, så vil det naturligt også kunne give lidt udfordringer. Jeres dreng vil her ofte trække sig og give plads til hende, hvilket naturligvis er vældig fint, men det er vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på, at han naturligvis også har brug for at blive set :)

Det kan faktisk også være en udfordring at få to med samme køn - fordi man let kommer til at sammenligne og meget let kommer til at forvente, at de skal have samme interesser. Og det er jo slet ikke sikkert, at de ligner hinanden - de kan være vidt forskellige og det skal de naturligvis have lov til:)

Generelt skal børn have mulighed for at udvikle sig selv. De skal have lov til at være den de nu engang er. De har brug for at man ser dem individuelt og brug for at vi ikke sammenligner dem med deres søskende. Dette gælder naturligvis uanset om der er stor eller lille aldersforskel mellem søskende, men man kan måske lettere komme til at sammenligne børnene, hvis de aldersmæssigt ligger tæt på hinanden.

I skal glæde jer over, at I har denne mulighed og det er super dejligt! Og så skal I naturligvis være opmærksomme på at se og møde jeres børn, som de forskellige personer de hver især er. I skal give dem begge en følelse af at være noget særligt, ikke fordi de gør noget bestemt, men blot fordi de er den de er - ingen kan tage deres plads og ingen af dem kan ...


Annonce

... undværes :)

I skal være forberedt på, at der godt kan opstå konflikter mellem dem, - især når de er yngre. Det er rigtig svært for små børn at udskyde deres behov, og når storebror stadig er en meget lille dreng, når han bliver storebror, så vil det naturligt være svært for ham at dele mor og far med lillesøster, det vil være svært at vente på sin tur osv. fordi han jo stadig selv er et lille barn - men også dette kan ses som noget positivt. For det sikrer jo netop, at han stadig får sine behov dækket. Han kan ikke blive bedt om at "nu må du lige selv..." for han kan ikke selv. Det er hårdt for jer, for det er svært at tage sig ligeligt af dem begge, men det vil I naturligvis gøre bedst muligt, og det kommer til at gå rigtig fint:)

Med hensyn til dagpleje eller have begge børn hjemme - hvis I økonomisk kan klare det, så lyder det fint og helt okay at lade jeres dreng være i dagplejen. Han er glad for at være der, og I er glade for stedet, og det er rigtig godt. Det at komme væk hjemmefra, kan for nogle børn godt være et frirum - alt derhjemme ændrer sig, når lillesøster melder sin ankomst. Hjemme skal jeres dreng bruge en masse ressourcer på at finde sin nye rolle som storebror, finde ud af at dele mor og far med lillesøster osv., og det er naturligt hårdt arbejde. Men i dagplejen er alt, som det plejer at være, og her glider han ind i dagligdagen, som den er - uden at han skal tænke særlig meget, eller bruge særligt mange kræfter på det, fordi han allerede nu er tryg og glad for stedet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Samtidig tænker jeg også, at det kan være rart for dig at have lidt alenetid sammen med lillesøster, så I har tid til at lære hinanden rigtig godt at kende - især fordi du med dem begge hjemme vil have rigtig meget at se til:) Du kan naturligvis også give storebror lidt fridage, kortere dage osv. som han og I synes det passer ind, og som han har behov for. Det at du holder barsel gør naturligt, at du kan være mere fleksibel i forhold til hans behov, og det skal naturligvis udnyttes.

Når det så er sagt, så skal I naturligvis også vurdere, hvordan han reagerer til den tid. Hvis han bliver rigtigt ked af at skulle af sted, fordi han fornemmer, at mor er hjemme med lillesøster, og det bare føles rigtig at have ham/dem begge to hjemme, så skal du naturligvis gøre det! Han behøver ikke komme i dagpleje hver dag, hvis I alle sammen har det bedst med at være hjemme, og hvis det økonomiske hænger bedre sammen på den måde:)

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat, og jeg er sikker på, at I kommer til at nyde at være en lille familie på fire - I lyder til at nyde det allerede :)

Tillykke endnu en gang - og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce