Svar: Slut med sut og start på soveproblemer
Kære Mor D
Tak for dit brev og søde ord om min brevkasse og mine bøger :)
Det lyder som om, at jeres dreng savner noget at putte med, noget som kan berolige og betrygge, - et alternativ til sutten. Det er oplagt her at tænke på en puttebamse og jeg synes faktisk det er et forsøg værd, om I kan finde en sådan.
Jeg ved ikke, hvad muligheder I har hvor I bor, men besøg i en butik med et udvalg af bamser ville være rigtig godt - måske findes der endda et sted, hvor man selv kan være med til at "bygge sin bamse" ala build a bear, så han kan få en bamse, der bliver fyldt med f.eks. kys og knus. Det er vigtigt, at han selv får lov til at vælge det han gerne vil have at putte med - han er ikke nødvendigvis samme smag som jer :)
Derudover tænker jeg, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt, hvis han nu ligger i sin seng i 1-2 timer og forgæves forsøger at falde i søvn. Ingen kan sove på kommando og hvis man ligger i sin seng og ikke kan sove, så er det bedre at stå op... sådan er det også for os voksne.
Det er samtidig også vigtigt at medtænke, om han i kraft af at sutten er blevet fjernet, og han har været rigtig ked af det i nogle dage - nu forbinder det at skulle komme i seng, overgive sig til søvnen med noget som ikke er rart og hyggeligt. Den erfaring kan naturligt godt sidde i kroppen og gøre, at han derfor protesterer og kæmper mod søvnen nu...
Så uanset om han bruger 1-2 timer i sin seng - altså ligger i sengen eller kalder på jer igen og igen osv. Eller om han bruger 1-2 timer på at lege, løbe rundt og være aktiv og ikke ville i seng - så er I nødt til at gøre ham tryg og parat til at sove og gradvist vænne ham til sengen og putningen igen.
Det betyder, at I lige nu er nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved at han vil falde i søvn. Hvis han ikke sover før klokken er 23, så skal han derfor ikke puttes før klokken 23. Når I ...
... putter ham, så skal det være hyggeligt, dejilgt, rart. Ikke med en masse gråd, kamp og protester. I putter ham med bamsen, som han har valgt. I sidder ved sengekanten, læser en bog eller lignende og han lærer at falde i søvn inden for ca. 15 minutter.
Samtidig med at I gør dette, så er det meget vigtigt, at I stadig starter dagen kl 07 - uanset om det er hverdag eller weekend og at I holder fast i dagsrytmen. Hvis han stadig sover til middag, så skal han naturligvis gøre det, men dagssøvnen skal ikke springes over. Hvis han ikke sover til middag, så skal han ikke begynde på det nu, for det er nattesøvnen som skal forlænges....
Og stille og roligt så rykker I puttetidspunktet om aftenen frem. I stedet for at putte ham kl 23, så putter I ham kl 22.45, 22.30, 22.25, 22.00, 21.45 osv. Indtil I rammer hans udregnede puttetidspunkt og der hvor I fornemmer, at han er parat. Hele tiden med samme ritual aften efter aften, så han får en erfaring med sig om, at det er sådan det foregår og han trygt kan lægge sig til at sove med sin bamse :)
I skal være opmærksomme på, at I ikke vil kunne rykke tidspunktet frem aften efter aften, ofte vil I skulle bibeholde samme tidspunkt flere aftener i træk, før I kan ændre på puttetidspunktet igen. Det kan også sagtens være sådan, at han i en periode er puttet kl 22 og pludselig er han så en aften klar til at blive puttet allerede 21.15, hvilket I så gør, men aftenen efter kan han ikke puttes før klokken måske er 21.45 og så er det dette puttetidspunkt I holder fast i i nogle dage, før I så forsøger at flytte tidspunktet frem igen. I skal regne med at det godt kan tage 5-6 uger at ændre på rytmen og give ham en ny erfaring med sig om, hvordan man falder i søvn - og det er under betingelse af, at han ikke bliver syg, skal skifte institution eller lignende undervejs.
Håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











