Svar: Meget sulten om natten - 8 mdr.
Kære du
Tak for dit brev :)
Med den alder, din datter har nu, så vil det være rigtig fint, hvis hun kan få 3 flasker i døgnet - svarende til max 600 ml modermælkserstatning. Det er vigtigt, at du holder mængden på dette niveau, for at give plads i maven til mere rigtig mad. Hvis hun drikker for store mængder mælk, så vil hun naturligt ikke føle sult og behov for skemad og mad i stykker - og modsat, når hun ikke spiser nok rigtig mad, så vil hun naturligt søge ekstra mælk om natten.
Derfor er du nødt til at skære ned i mælkemængden - antallet af flasker, så hun får sit behov for mælk/væske dækket, men ikke får så store mængder, at hun ikke har appetit til mad om dagen.
En plan for dagen, når man er 8 måneder, vil se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og tilbydes små bidder af en blød bolle med lidt smør, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (uden flaske)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller færdiglavet) og tilbydes små brødhapsere med lidt smørbart pålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, tilbydes små bidder af en blød bolle med lidt smør, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad - der skal være mos og også mad i stykker. Udgangspunktet mere og mere familiemaden f.eks. boller i karry, pasta med kødsovs, frikadeller, laks fra ovnen og hvad I ellers kan spise. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres efterfølgende godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød, får herefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se, så ligger de tre flasker før ...
... middagslur, aften og sen aften. Når jeg anbefaler, at de ligger der, så er det fordi de her stadig giver plads til maven til mere rigtig mad.
Det kan godt være, at din datter lige nu har brug for en flaske tidlig morgen - og det må du gerne give hende, men det vil være rigtig godt, hvis du begynder at trappe denne ud Så hvis hun om morgenen f.eks. drikker 150 ml, så begynder du at trappe ud, så hun får 125, 110, 100, 90, 80 ml osv. og til sidst lærer at undvære - og samtidig bliver hun så naturligt mere parat til morgengrøden, når I står op.
Som du kan se i planen, så har jeg også indført en godnatgrød. Den ligger som en del af putteritualet og kan med fordel introduceres i 8 måneders alderen. Den er med til at sikre lidt ekstra mæthed og dermed med til at gøre, at hun ikke søger flaske ekstra om natten, fordi hun er sulten.
Der er mange måltider i min dagsplan, og det kan nogle gange virke svært at få plads til det hele, og det kan virke som meget mad - men det er små måltider. Det er ikke meningen, at din datter skal spise store mængder hver gang. Det vigtigste er, at du får skabt en rytme, hvor hun tilbydes lidt mad - grød og mos og lidt mad i hånden og små brødhapsere og lignende - og stille og roligt vænner sig til at spise mere rigtig mad. I første omgang er det ikke mængden, men i stedet rytmen og tilvænningen, som du skal have fokus på. Det er helt okay, hvis hun lige nu kun spiser ½ dl. grød eller mos og smager på 3 små brødhapsere - spiser hun mere, er det naturligvis fint. Og det er vigtigt, at du ikke går ind og supplerer op med en flaske, fordi du tænker, at hun ikke spiser nok. Hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste - og netop derfor ligger måltiderne ret tæt.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og fortsat rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











