Brev:
3 måneder og øjenkontakt
Kære Helen
Min søde datter Nynne er nu 3 mdr, og hun er skøn. Hun er en dejlig stor bassepige på ca 8 kg og er ca 65 cm lang, hun vejede 4130 fra fødslen. Hun er mit første barn.
Starten på livet som førstegangsmor tog pusten fra mig, da Nynne skreg 4-6 timer om dagen hver dag i den første halvanden måned. Jeg ammede hende, men måtte stoppe, da jeg var for udmattet - og da hun kom på flaske som 2 mdr, stoppede skrigeriet næsten helt, og hun begyndte at sove 12-15 timer i døgnet, hvor hun før kun sov 7 timer i døgnet - klatvis. Vi fandt senere ud af, da hun var omkring halvanden måned gammel, at hendes kraveben havde været brækket, og vi havde desværre været til kiropraktor med hende, pga skrigeriet, med et brækket kraveben - hvilket kun gjorde det hele meget værre :(. Dette har selvfølgelig også været en af årsagerne til hendes hårde start på livet. Det ærger mig utrolig meget i dag.
Hun er en dejlig pige med en masse skønne facetter. Hun er glad, utrolig temperamentsfuld, nysgerrig og utrolig opmærksom på omverdenen, og hun er motorisk fremmelig. Pt er hun utrolig optaget af sine hænder, knæ og fødder og alt med finger-gestik er lige sagen for hende.
Jeg tog for et par uger siden kontakt til min SP, da jeg syntes, det var svært at fange hendes blik og at hun ofte hellere ville kigge rundt på lyset, billederne på væggen og tingene rundt i stuen. Hun kiggede på hende, og var enig i min oplevelse, at hun ikke er den bedste til at holde øjenkontakt, men oplevede, at hendes øjenkontakt var normalt. Hun fortalte i denne sammenhæng, at det ikke er alle børn, der er lige gode/modne til det med øjenkontakt som andre. Hun fortalte, at hun ikke så noget bekymrende, og beroligede ved at sige, at hun nok skal komme efter det.
Jeg har siden da oplevet at hun er blevet bedre til at have øjenkontakt - altså den dybe øjenkontakt. Når vi vågner smiler hun til mig, når hun bliver puslet, vil hun gerne kigge længe på mig og hendes uro, som hun elsker, og hun følger med og studerer mig og min mund/finger, når jeg synger for hende.
DOG: oplever jeg, at hun ikke kan koncentrere sig særlig meget om øjenkontakt, når vi er nye steder med mange mennesker, fx ...
... mødes med mødregruppen. Til hendes barnedåb ville min moster holde hende, og hun forsøgte at fange hendes blik mange gang, men Nynne kiggede væk hver gang - jeg tænker, at hun var optaget af omgivelserne og den overvældende stimuli, det kan være med så mange gæster. Når Nynne hænger på skuldreren af mig, og nogen hopper ind foran hende, kigger hun også konsekvent væk. Jeg kan ligeledes mærke, at de perioder, hvor hun enten er ramt af en tigerspring eller bare er pylret, ikke altid orker øjenkontakt. Når vi er hjemme i velkendte rammer, er det nemmere med øjenkontakt, end når vi er ude. Jeg synes, det er vigtigt at respektere dette, og i stedet forsøge at møde hendes behov for fx tryghed, og vente på, at hun igen er klar. Jeg vil nødige "jage" hendes blik, men være klar til hende, når hun melder sig.
Jeg sidder alligevel med en klump i halsen. Jeg elsker min datter så højt, men jeg må indrømme, at kærligheden ikke var så stor i starten, da jeg mest af alt havde en skrigende baby i farmen, og for at kunne trøste og rumme hendes ulykkelighed, måtte jeg lukke ned for mine følelser for hende, for at kunne holde til det. Jeg kan den dag i dag ikke huske, hvordan hun så ud som spæd. Jeg har faktisk bare et billede af en skrigende barn i armene. Da skrigeriet lagde sig, blev jeg ramt af en enorm kærlighed til hende, og dernæst en ulykkelighed over, hvor hård en start min datter har haft på livet.
Er det min skyld, at hun i dag ikke er god/moden nok til øjenkontakt? Min SP sagde, at det kunne være den hårde start, som spiller lidt ind her - hvad tænker du? Denne tanke rammer mig i hjertet. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende bedre på vej? Er noget af dette egentlig normalt? Kan det betyde, at Nynne er kognitiv bagud eller mindre kvik end andre babyer?
Jeg synes selv, at Nynne er fantastisk, motorisk fremmelig, pyldrende, sød, og jeg nyder den hverdag, hun og jeg har sammen til trods for mange perioder med pylrethed, gråd, hængen-på-skuldren, hvor omverdenen kan virke skræmmende for hende.
Jeg vil virkelig sætte pris på dit besyv i denne sag, og høre, hvilke tanker/erfaringer du har ift det, jeg har skrevet.
Med venlig hilsen
Bassepigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.
Påklædning - efterår og temperaturer
Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.