Brev:

3 måneder og øjenkontakt

Kære Helen

Min søde datter Nynne er nu 3 mdr, og hun er skøn. Hun er en dejlig stor bassepige på ca 8 kg og er ca 65 cm lang, hun vejede 4130 fra fødslen. Hun er mit første barn.

Starten på livet som førstegangsmor tog pusten fra mig, da Nynne skreg 4-6 timer om dagen hver dag i den første halvanden måned. Jeg ammede hende, men måtte stoppe, da jeg var for udmattet - og da hun kom på flaske som 2 mdr, stoppede skrigeriet næsten helt, og hun begyndte at sove 12-15 timer i døgnet, hvor hun før kun sov 7 timer i døgnet - klatvis. Vi fandt senere ud af, da hun var omkring halvanden måned gammel, at hendes kraveben havde været brækket, og vi havde desværre været til kiropraktor med hende, pga skrigeriet, med et brækket kraveben - hvilket kun gjorde det hele meget værre :(. Dette har selvfølgelig også været en af årsagerne til hendes hårde start på livet. Det ærger mig utrolig meget i dag.

Hun er en dejlig pige med en masse skønne facetter. Hun er glad, utrolig temperamentsfuld, nysgerrig og utrolig opmærksom på omverdenen, og hun er motorisk fremmelig. Pt er hun utrolig optaget af sine hænder, knæ og fødder og alt med finger-gestik er lige sagen for hende.

Jeg tog for et par uger siden kontakt til min SP, da jeg syntes, det var svært at fange hendes blik og at hun ofte hellere ville kigge rundt på lyset, billederne på væggen og tingene rundt i stuen. Hun kiggede på hende, og var enig i min oplevelse, at hun ikke er den bedste til at holde øjenkontakt, men oplevede, at hendes øjenkontakt var normalt. Hun fortalte i denne sammenhæng, at det ikke er alle børn, der er lige gode/modne til det med øjenkontakt som andre. Hun fortalte, at hun ikke så noget bekymrende, og beroligede ved at sige, at hun nok skal komme efter det.

Jeg har siden da oplevet at hun er blevet bedre til at have øjenkontakt - altså den dybe øjenkontakt. Når vi vågner smiler hun til mig, når hun bliver puslet, vil hun gerne kigge længe på mig og hendes uro, som hun elsker, og hun følger med og studerer mig og min mund/finger, når jeg synger for hende.

DOG: oplever jeg, at hun ikke kan koncentrere sig særlig meget om øjenkontakt, når vi er nye steder med mange mennesker, fx ...

... mødes med mødregruppen. Til hendes barnedåb ville min moster holde hende, og hun forsøgte at fange hendes blik mange gang, men Nynne kiggede væk hver gang - jeg tænker, at hun var optaget af omgivelserne og den overvældende stimuli, det kan være med så mange gæster. Når Nynne hænger på skuldreren af mig, og nogen hopper ind foran hende, kigger hun også konsekvent væk. Jeg kan ligeledes mærke, at de perioder, hvor hun enten er ramt af en tigerspring eller bare er pylret, ikke altid orker øjenkontakt. Når vi er hjemme i velkendte rammer, er det nemmere med øjenkontakt, end når vi er ude. Jeg synes, det er vigtigt at respektere dette, og i stedet forsøge at møde hendes behov for fx tryghed, og vente på, at hun igen er klar. Jeg vil nødige "jage" hendes blik, men være klar til hende, når hun melder sig.

Jeg sidder alligevel med en klump i halsen. Jeg elsker min datter så højt, men jeg må indrømme, at kærligheden ikke var så stor i starten, da jeg mest af alt havde en skrigende baby i farmen, og for at kunne trøste og rumme hendes ulykkelighed, måtte jeg lukke ned for mine følelser for hende, for at kunne holde til det. Jeg kan den dag i dag ikke huske, hvordan hun så ud som spæd. Jeg har faktisk bare et billede af en skrigende barn i armene. Da skrigeriet lagde sig, blev jeg ramt af en enorm kærlighed til hende, og dernæst en ulykkelighed over, hvor hård en start min datter har haft på livet.

Er det min skyld, at hun i dag ikke er god/moden nok til øjenkontakt? Min SP sagde, at det kunne være den hårde start, som spiller lidt ind her - hvad tænker du? Denne tanke rammer mig i hjertet. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende bedre på vej? Er noget af dette egentlig normalt? Kan det betyde, at Nynne er kognitiv bagud eller mindre kvik end andre babyer?

Jeg synes selv, at Nynne er fantastisk, motorisk fremmelig, pyldrende, sød, og jeg nyder den hverdag, hun og jeg har sammen til trods for mange perioder med pylrethed, gråd, hængen-på-skuldren, hvor omverdenen kan virke skræmmende for hende.

Jeg vil virkelig sætte pris på dit besyv i denne sag, og høre, hvilke tanker/erfaringer du har ift det, jeg har skrevet.

Med venlig hilsen
Bassepigens mor

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Baby og søvn - 8 uger

Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: