Brev:
Svigerforældre

Kære Helen
Jeg står i en utrolig frustrerende situation med mine svigerforældre!
Vi har d 30/11-15 fået tvillinger, dejlige velfungerende børn.
De har begge svært ved at blive trøstet af andre end mig og specielt om aftenen.
Deres far har haft lidt svært ved at vænne sig til rollen som far og derfor har jeg været en del alene om dem. Nu har vi fået snakket om at han blir nødtil at deltage mere og det har hjulpet meget.
Det skal ganske kort siges at jeg har et utrolig tæt forhold til min mor og bonusfar samt søster. Vi både arbejder sammen og ses meget uden for job og har altid gjort det! Det har mine svigerforældre flere gange udtrykt at de finder mærkeligt og at det må være fordi jeg ikke har løsrevet mig fra min mor!? Det kan du nok forestille dig giver visse udfordringer at skulle "diskutere" mit meget forkerte forhold til min familie, i mine svigerforældres øjne. Hvor jeg ser det som en kæmpe gave at have så tæt et forhold til min familie.
Mine familie har jo derfor set de små meget mere end svigerfamilien. Min mor og bonus far har passet de små i et par timer i vores hjem da de var ca 5 uger...
Nu er vi så havnet i den situation at mine svigerforældre er meget sure over at jeg har sagt nej tak til de ikk må passe de små.
Jeg er af den holdning, at hvis mine 11 uger gamle babyer skal passes, skal det hvertfald være af nogen der har set dem mere end 1 gang på 2 mdr. I min verden er mine svigerforældre som fremmede for mine børn, da de har set dem 1 gang d 24/12-15...
De er selvfølgelig af en helt anden mening. De mener at når de kun er 11 uger, så er de ligeglad hvem der er hos dem i et par timer.
Her er jeg jo langtfra enig! Jeg kan både se om mærke på mine børn om de er hos mig eller andre.. Desuden har deres far svært ved at trøste dem, og de falder total til ro når de kommer i mine arme... Af den grund har jeg heller ikke taget afsted fra de små mere end en tur ned og hente deres storebror i skole (ham har jeg fra tidligere forhold), så ikke engang deres far har været alene med dem i mere end 10 min.
I bund og grund er jeg ...
... slet ikke i interesseret i at de skal passes af andre endnu og føler det dybt ubehageligt at jeg som mor skal stå i en situation hvor jeg Skal begrunde hvorfor de ikke må passe dem endnu.
Min svigerfar forsøgte at presse mig til at forklare ham hvornår jeg syntes de er kvalificeret til at passe dem alene... Jeg forsøgte virkelig at forklarer dem at de skal se dem mange flere gange og at jeg ikke kan og vil sige antal besøg førend de må passe dem.
Syntes det er utrolig urimeligt at jeg som mor skal sættes i en situation hvor jeg føler mig presset og tvunget ud i at de bare skal passe dem.
Fortalte dem mange gange at de er mere end velkommen til at komme i vores hjem og være sammen med deres børnebørn der og at de simpelthen blir nødt til at acceptere at jeg som mor har det som jeg har det.
Min mand er af samme holdning som sine forældre og det gør det ikke nemmere.
Min svigermor syntes jeg var meget urimelig og at jeg som mor da ikke bare kan gå ind og bestemme over min mand hvis han syntes at hans forældre skal passe vores børn... Måske er det ikke fair da de er vores fælles børn? Men jeg kan mærke i mit hjerte at jeg har det så dårligt med at de skal passe dem allerede...
De føler aldrig at de kan komme på niveau med min familie siger de, og det vil de heller aldrig komme, da jeg ser min familie så meget... Men det er jo ikke ensbetydende med at de ikke får et tæt forhold til deres børnebørn.
Det er ikke deres eneste børnebørn og de har deres andre børnebørn på weekend meget ofte.
Jeg føler mig bare på ingen måder klar til at andre skal passe mine børn. Og slet ikke når jeg føler mig presset til det.
Den eneste jeg har det godt med passer mine børn er min mor.
Er det mig der er helt forkert på den når jeg ikke føler mig klar til at få passet mine børn af nogen de ikke kender, også selvom det er bedsteforældre.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få forklaret dem mine følelser så de forstår mig eller om ikke andet bare vil respektere mine beslutninger og følelser omkring det hele.
Med venlig hilsen
en utrolig frustreret mor til 3
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.









