Brev:
Søvn - 8½mdr
Kære Helen
Nu har jeg igen brug for et råd fra dig...
Min søn er 8½mdr. Han spiser godt og ammes fortsat morgen og aften. Problemet er at han sover meget uroligt. Vågner flere gange om natten og græder og har brug for at være tæt på mig.
For det meste har han også brug for en ammetår, men jeg tror mest det er trøst:)
Min egen sundhedsplejerske mener at jeg skal beslutte mig for at han skal sove - og det i sin egen seng - og så vil han rette sig efter det.....
Jeg mener han er utryg og derfor har behov for at være tæt på lige nu og jeg håber så at det vil ændre sig når han ikke længere er utryg - hvad mener du?
Med hensyn til hans nattespiseri så ved jeg godt at han ikke har et fysisk behov, men hvornår kan jeg forvente at han heller ikke længere har et psykisk behov? Hvis det er for en periode og han så med tiden ikke har brug for det mere, hvorfor skal jeg så nægte ham det nu og se på hvor fortvivlet han bliver.
Jeg kan godt følge men sundhedsplejerske til en vis grænse, for selvfølgelig er det op til mig at bestemme hvordan det skal ...
... være, men han skal vel også være klar til dette - samtidig føler jeg også at det er mig der er en dårlig mor, for jeg kan jo bare beslutte hvordan han skal sove - og sover han så ikke, må det jo være min skyld...
Han har altid sovet hos os når han er vågnet om natten og for os må han gerne fortsætte med det, hvis han har et behov for det, for efter vores mening kan vi ikke give ham for meget tryghed og nærvær, men er det så ensbetydende med at han ikke kan sove ordentligt og fortsat vil spise til vi flytter ham.
Jeg prøvede i nat at sige at han skulle sove i sin seng som står lige ved siden af min. gav ham sut, vand, en hånd at holde i, men han har stort set grædt hele natten alligevel - hvad skal jeg gøre. Jeg vil så nødigt at han skal være ked af det.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i mit lidt forvirrede brev, men jeg er selv temmelig forvirret og kan ikke finde ud af om jeg gør min søn en unødig bjørnetjeneste ved at lade ham sove hos os og spise tidlig morgen (ved 4 tiden) - han ammes til nat ved 19-tiden.
På forhånd tak for dit svar.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!