Svar: Tale med og om sine børn

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er nogle super fine overvejelser, du gør dig, og jeg tænker, at der desværre ikke kun findes en måde at gøre det på - og det lyder faktisk som om, at du er god til at medtænke, hvad du siger hvornår, og hvordan du nogle gange skal inddrage ham og andre gange ikke skal...

Du har fuldstændig ret i, at vores børn hører rigtig meget, også mange ting, som de ikke nødvendigvis forstår eller ting, som de misforstår, fordi de naturligt ikke har samme baggrund for at forstå ord, mimik, ironi og lignende. Der er dog ingen tvivl om, at jeres dreng godt fornemmer, hvis I taler om ham, og jeg tænker, at du har fuldstændig ret, når du siger, at du kan fornemme, at han kan føle det ubehageligt. De fleste af os voksne bryder os jo heller ikke om den fornemmelse - at nogen taler om os...

Når vi taler om vores børn til andre, skal vi derfor overveje, hvilke ord vi bruger, og hvad vi signalerer. Det er f.eks. værd at overveje, om vi kalder barnet forskellige ting f.eks. genert eller hidsig eller lignende. Det kan være at sige "han har jo altid været meget genert", eller "han kan også blive hidsig derhjemme". Det er ikke befordrende for barnets selvværd at blive omtalt på denne måde, og det bør derfor så vidt muligt undgås. Hvis barnet ofte hører sig selv beskrevet som f.eks. "den generte", "den stille", "den der klovner", "den udadreagerende", "den hidsige" osv. så er der naturligt en risiko for, at barnet begynder at se sig selv i denne rolle.

Nogle gange kan man i stedet sætte lidt ord på nogle af barnets styrker, så barnet hører sig selv omtalt på en rosende og rar måde - ...

---

---

... det kan man vokse af...

Du har naturligvis ret i, at du også skal finde balancen mellem, hvornår det er passende at inddrage ham og f.eks. sige "jeg fortæller lige om den dag, hvor du ...". Det kan som du skriver, være med til at fastholde ham i en bestemt hændelse, og det kan også give ham indtryk af, at du bærer nag, at du ikke kan glemme en episode, der har været imellem jer. Ligesom han kan få følelsen af, at det ikke kommer andre ved. Der kan dog også være situationer, hvor det vil være okay, netop fordi du jo forklarer, hvad I taler om, og du giver ham et indtryk af, at du ikke ønsker at tale bag hans ryg.

---

---

Det er en hårfin balance, for på den ene side må du/I ikke bære nag, og der kan f.eks. godt have været en konflikt i vuggestuen, som pædagogerne er nødt til at fortælle dig om - og på den ene side, så skal din dreng ikke opleve, at et problem, som måske er løst bliver taget op igen, på den anden side, er det også vigtigt, at han har en fornemmelse af, at I taler sammen, og at du får at vide, hvad der sker i løbet af dagen - både de gode og de mindre gode ting.

Generelt vil jeg dog sige, at det er en god idé hele tiden at medtænke, hvad der bliver sagt og hvordan, og måske skal I aftale at ringe sammen eller aftale et tidspunkt, hvor I kan tale sammen, uden at han nødvendigvis er der, hvis der er tale om ting, som er lidt svære... Jeg synes ikke man skal diskutere negativ adfærd imens barnet hører på det. Det gælder også, hvis du vil drøfte noget med far derhjemme om aftenen - drøft de svære og meget konfliktfyldte ting, når jeres dreng ikke er der.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---