Annonce

Annonce

Brev:

Vågner nemt om dagen og sover uroligt om natten


12. februar 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vågner nemt om dagen og sover uroligt om natten

Hej Helen

Tak for en god brevkasse. Jeg har haft meget glæde af den, men står nu med behovet for at skrive et indlæg selv:

Mit spg er: hvordan kan vi få hende til at sove bedre om dagen og mindske de urolige nætter?

Lidt baggrundsviden:
For 2 måneder og 20 dage siden fødte jeg min dejlige datter. Hun vejede 4130 g og var 54 cm. Det var en hård fødsel med en pressefase på 2 timer, hvor hun til sidst måtte rives ud. I dag er hun stadig en dejlig stor bassepige på 7,5 kg og 65 cm lang.

Den første halvanden måned skreg hun 4-6 timer i døgnet. Vi var både forbi kiropraktor på min SP's opfordring, da hun havde en favoritside, vi var forbi børnemodtagelsen og egen læge pga skrigeriet, men alles melding var, at hun var sund og rask (det var vi jo meget glade for at vide). Da vi var ved egen læge, da hun var omkring 8 uger, og der fandt hun ud af, at hun havde brækket kravebenet. Dette havde hverken jordemoder, fødselslæge, kiropraktor, børnelæge undersøgt hende for, til trods for deres viden om hendes hårde fødsel. Det gjorde mig ufattelig vred og de kiropraktiske behandlinger stoppede med det samme.

Det var en ufattelig hård tid. I denne tid ammede jeg hende, hvor hun spiste hver 2. time. Men efter halvanden måned var jeg så kørt ned, at jeg forsøgte at give hende en flaske, hvor hun sov 2 timer i streg for første gang nogensinde! Jeg græd af glæde, da hun de første mange uger kun sov 7 timer i døgnet. Nu får hun 100% flaske blå allomin 1, syrnet nægter hun at tage, og da hun ikke kom ordentlig af med afføringen, må vi desværre give hende Movicol: 1 pose dagligt fordelt på tre flasker.

I dag sover hun 12-15 timer i døgnet, og det er jeg tilfreds med ift tidligere.

Om dagen får hun sin formiddagslur og middagslur i barnevogn.
Vi står op omkring kl 6-7, bliver puslet, spiser omkring 120-200 ml (svinger meget - hun er vist pt ved at tage et tigerspring), vi leger, på aktivitetstæppe og ca 30 min inden hun skal puttes, skruer jeg ned for aktiviteten og går rundt med hende på min underarm og synger, hvor hun også kan få lidt massage, hvis hun vil.

Formiddagsluren varer alt fra 1,5-3,5 time, hvor hun skal visses alt fra 1-5 gange, hvilket er nødvendigt for at fastholde hende i søvnen, da hun vågner hver gang, hun skifter søvnfase. Det er med garanti, at hun vågner 20-40 min efter, hun er blevet ...


Annonce

... puttet. Her står jeg klar til at trille hende roligt, til hun igen sover. På gode dage sover hun selv videre, andre dage skal hun have en del hjælp. Det svinger.

Middagsluren varer ca 1,5-2 timer og ligner meget formiddagensluren.

Hun får sin sene eftermiddagslur kl 17-17:30, hvor hun altid kun powernapper ca 30 min. Herefter bliver hun badet, hvis hun skal det den dag, får flaske, leger leget en smule med, men da hun er ret nemt at overstimulere om aften, er det meget sansegynge og at blive båret rundt på, som huer hende. En halv time inden hun skal puttes, tager jeg hende med ind i soveværeslet, hvor hun bliver masseret, synget for, for til sidst at blive puttet i slyngevuggen ved siden af vores seng.

Her begyndt natteroderiet: hun vågner hver anden time, er urolig, smågrædende. Jeg trøster ved at lægge hånd på hendes bryst, mens jeg vugger slyngevuggen, sige "såååå", nusse og give sut. Hvis gråden tiltager, tager jeg hende op og visser hende i søvn i armene. Ofte sover hun overraskende nok, selvom hun er meget urolig. Når hun er sovende, ligger jeg hende i vuggen igen, og så vågner hun 1-2 timer senere igen. Således fortsætter det natten igennem til omkring kl 5-6 tiden, hvor hun kommer op og ligger hos mig, hvor vi så står op omkring 6-7, alt efter hvonrår hun vågnede.

Generelt er hun trivelig. Tager fint på osv. Min datter er en glad og smilende pige, som er utrolig nysgerrig og opmærksom på sin omverden, hvilket hun har været nærmest siden fødslen. Desuden er hun fantastisk temperamentsfuld, hun ved udemærket godt hvad hun vil og ikke vil, men paradoksalt nok skal hun alligevel have hjælp til at finde ro omkring sig - der er hun ikke god til at sige fra. Hun er meget fremmelig både kognitivt og fysisk.

Lige en sidebemærkning: Jeg har altid gerne ville gøre mælk til en del af putteritualet, men fordi hun altid er sulten mindst 1 time inden hun skal sove, har det ikke rigtig kunne hænge sammen, fordi hun netop er sulten lang tid før, hun er træt. Jeg er begyndt at forsøge at give hende en lille flaske, når hun skal puttes, for at se om det kan hjælpe hende videre i søvnen, men er bekymret for, at det giver for meget sjatspiseri og måske lidt mavekneb, da hun jo så vil spise oftere end normalt?

Beklager det lange brev - jeg håber, du kan finde hovede og hale i det :)

Med venlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce