Svar: Luft i maven 5 måneder
Kære Marie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres dreng har været generet af luft i maven hele sit liv, og det lyder også som om, at mange læger har set ham og undersøgt ham - uden at man helt har fundet årsagen.
Du fortæller dog, at I giver ham Nutramigen og at du også selv undgår mælkeprodukter, så han ikke får komælksprotein via amningen og det lyder derfor som om, at man mistænker mælkeallergi...? Har han mælkeallergi, skal I naturligvis fortsætte som hidtil, men har han ikke mælkeallergi, så kan det nogle gange være en god idé at skifte til en almindelig modermælkserstatning.. Du fortæller også, at han gylper rigtig meget og her kunne det være en mulighed at I tilbyder ham Enfamil AR, som er en speciel erstatning til børn med refluks. Den fungerer ved at være tyng i flasken og blive tyk i maven, hvorved han bedre kan holde den i sig. Når far passer ham, og han skal have en flaske, kan den derfor måske give lidt ro i maven, men den dur ikke, hvis han har mælkeallergi...
Nogle børn fødes med et lidt umodent tarmsystem og her er det tiden, som må arbejde. Det ændrer sig ofte i løbet af nogle måneder, nogle har det allerede bedre efter 3-4 måneders alderen, for andre giver det lidt udfordinger gennem længere tid og man er nødt til at starte meget stille og roligt op med skemaden. Ofte går det dog langt bedre, når barnet bliver omkring 8 måneder, hvis det kan give jer lidt ro og trøst:) Der er naturligvis børn, som stadig har problemer med gylp, maveuro, svært ved at nedbryde føde osv, når de bliver et år, hvis det er tilfældet, så bør jeres dreng blive undersøgt igen.
Det vil være rigtig godt, hvis du prøver at amme i forskellige ammestillinger, for at se om du på den måde kan minimere hans luftindtag, når han dier hos dig. Det kan være en god idé at du ligger ned og ammer om natten og her lader ham mere eller mindre selv styre behovet. Om dagen vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at amme ham i tvillingestillingen, hvor han sidder lidt mere op og har kroppen ud under din arm. Det kan også være en idé at prøve med en tilbagelænede ammestilling også kaldt laid-back, hvor du skal sætte dig tilbagelænet med en pude i ryggen og amme ham, hvor han ligger på maven på din mave. Du kan se både ammestilinger og flaskestilinger i min bog "Helens bog om Amning & Flaske".
Det lyder ellers som om, at I gør alt det I umiddelbart kan gøre. Da han er ...
... set af flere læger, så går jeg ud fra, at han ikke har problemer med ryggen, nakken eller andet, som irriterer ham - så han behøver ikke blive set af en fysioterapeut eller lignende.
Nogle forældre oplever, at barnet kan have effekt af zoneterapi, det kan sætte lidt gang i maven, og det er naturligvis også en mulighed, hvis I vil forsøge dette - men jeg lover ikke noget:)
Nogle forældre oplever at kogt vand kan virke beroligende på barnet mave. Det kan være rent kogt afkølet vand eller det kan være lidt sukkervand. Sukker virker smertestillende... Det kan også være lidt mild te som tynd blandet kamillete. Hvis I vil forsøge dette, så er det vigtigt, at I ikke giver ham for store mængder. Vandet må ikke tage pladsen op for hans mælk og indtag af mere rigtig mad. I bør ikke give te som indeholder fennikel og andre ting...
Det er rigtig fint, at I forsøger med BioGaia eller Semperdråber. Hvis han tåler almindelig modermælkserstatning skal I være opmærksomme på, at I også kan købe modermælkserstatning, der indeholder disse mælkesyrebakterier. Det gør f.eks. Syrnet Allomin SensiPro (som er gul) og det gør NAN Sensitive også. Begge dele anbefales til børn, der har koliklignende symptomer og stor maveuro...
Med hensyn til skemaden, så lyder det rigtig fint at tilbyde ham skemad to gange dagligt og forsøge med grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Det er bedre, at I giver ham ½ dl. to gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt. Giv ham vand af kop sammen med skemaden og gerne kogt vand her i starten, netop for at skåne maven lidt ekstra.
Da majsgrøden lyder til at fungere rigtig godt, så må I gerne prøve at bruge denne som basis, for at vænne ham langsomt til andre ting. I kan blande majsgrød med risgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød - i starten kan majsgrøden fylde mest, men stille og roligt kan I så lade de øvrige grødtyper fylde mere og mere.
Det samme kan I gøre med grøntsager - brug majsgrød som basis og tilsæt f.eks. gulerodsmos og lad så guleroden stille og roligt fylde mere og mere, og når det så går rigtig godt med gulerodsmosen, så kan I begynde at tilsætte andre former for grøntsagsmos til den og lade gulerodsmosen fungere som basis i en periode. Igen for at skåne hans mave, så han stille og roligt kommer godt igang med skemaden.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jer lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







