Svar: Hvordan skal hans døgnrytme se ud?
Kære Babys mor
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har min bog om børn og søvn og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 15 timer i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover 10 timer om natten og sover 5 timer samlet om dagen. De fleste børn vil i 3 måneders alderen trives bedst med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.
Det er svært at sige helt præcist, hvordan søvnen bedst fordeler sig, for det er forskelligt fra barn til barn. Nogle børn sover 2 lige lange lure + en powernap sidst på eftermiddagen, andre børn sover en kort formiddagslur og en længere middagslur og en kort lur først på aftenen. Atter andre børn sover deres længste lur om formiddagen, sover en kortere middagslur og tager så en ekstra lille lur sidst på dagen. Der er ikke nogen faste regler her, dog er det rigtig fint, hvis I kan forsøge at arbejde på en tre-lurs-rytme og sammenlagt ca. 5 timer i alt. Det vil også passe med, at jeres dreng ofte sover ca kl 20 og vågner igen kl ca 06 - nogle gange lyder det som om, at han sover lidt længere om morgenen og nattesøvnen derfor bliver længere end de ca. 10 timer. Det er naturligvis okay, men det vil gøre, at han så sover kortere lure om dagen.
En skitseret plan ser således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre, får evt. en lille flaske, når han vågner og dagen starter.
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Kommer i bad, aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Frokost: Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur
Aften: Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske
Midt nat: Flaske efter behov. Når børn får flaske, så spiser de nogle gange mindre hyppigt end børn der ammes. Derfor kan det godt være at flasken midt nat kan undværes og at jeres dreng måske sover et lidt længere stræk uden mælk. Det kan også være, at han har brug for den, og det er også helt okay:)
Som I kan se af denne rytme, så indgår mælk som en fast del af putteritualet. Det kan være lidt lettere, når man ammer, fordi man kan tilbyde en "trøstetår" ved brystet, men man kan også godt forsøge, når man giver flaske - faktisk som det lyder ...
... som om, at I allerede gør. Alt efter hvor lang en lur han sover, så vil han naturligt være mere eller mindre sulten, når han vågner. Hvis han har sovet 2-2.5 time, vil han naturligt have brug for en fuld flaske, når han vågner. Hvis han kun har sovet 1/2 time, så behøver han sandsynligvis ikke nogen flaske, når han vågner, men kan så få en fuld flaske, når han puttes igen.
Det bliver naturligt også lettere at tilbyde ham flasken som en fast del af putteritualet, når han i 4-6 måneders alderen starter med lidt skemad. Det vil her være rigtig godt, at I hen af vejen får skabt en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og igen tilbydes sin flaske før han skal sove. På den måde arbejder tiden også for jer.
Hvor meget mælk han skal have før han bliver putter afhænger derfor af, hvornår han sidst har spist og hvor lang hans forrige lur har været...
Som I kan se i dagsplanen, så foreslår jer, at I forsøger at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Dette fordi I fortæller, at han ofte kun kan være vågen i en time og det bliver derfor svært for jer at få skabt en rytme, når han samtidig kun har brug for ca 5 timers søvn i løbet af dagen. Ved at lægge et bad ind der, så får I aktiveret ham rigtig godt både motorisk og mentalt og I får forlænget hans vågenperiode lidt. Det betyder, at han kan puttes lidt senere til middagslur og forhåbentlig sove en god lang lur der, komme op, være aktiv få mælk og så sove en kortere lur sidst på eftermidagen eller først på aftenen - og dermed ikke bliver overtræt, men kan falde i søvn til natten efter få minutter, som I så fint beskriver.
Med hensyn til føntørrer og den beroligende lyd, som han tilsyneladende har stor effekt af, så kan det være en idé, at I prøver med anden form for lyd, så I ikke behøver sidde på badeværelset med føntørreren tændt i et par timer... Nogle børn har samme glæde af f.eks. støvsugeren, der kan stå på værelset og brumme. I kan også downloade det der hedder hvid lyd/white noise, som kan virke beroligende på små børn, også hjertelyd og lignende kan have effekt som føntørreren, man kan f.eks. også købe en bamse, som kan tændes og afgive beroligende lyde...
Jeres putteritual med putteklud, beroligende hænder, tilbud om flasken osv. lyder rigtig fint. I må gerne fortsætte med det I allerede gør:)
Håber I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jer fremover:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









