Brev:
Råd til meget mor-afhængig dreng
Hej Helen
Vi står lidt i en situation hvor vi ikke ved hvordan vi skal gribe det an. Vores yngste på 13 måneder kræver megen energi fra os alle herhjemme.
Han startede i vuggestue i starten af januar, hvilket jeg har været meget spændt på, da han altid har været utrolig afhængig af mig og det er kun blevet forøget med alderen. Det har været lidt hårdt for ham at starte men det er egentlig gået nemmere end jeg havde regnet med.
Han bliver stadig ked af det når jeg går men stopper umiddelbart efter jeg er gået ud. Han er glad dernede og spiser okay. Han er meget tryg ved en af medhjælperne og er nu også begyndt at blive tryggere ved det resterende personale. Han sover ikke særlig meget, max 1,5 time på en hel dag, nogle dage kortere tid.
Så det er en meget træt dreng vi har hjemme om eftermiddagen og aften. Jeg starter på arbejde i næste uge så indtil videre har han kunne få korte dage.
Han har som sagt altid været utrolig afhængig af mig. Jeg ammer ham stadig og vi samsover. Det fungerer rigtig fint og han er meget rolig når han vågner op og natten og finder hurtigt søvnen igen. Han bliver puttet omkring kl. 19 og sover så senest 19.30. Han bliver puttet i sin egen seng som står inde hos os og vågner som regel op ved en midnatstid og kommer ned i vores seng. Han kan pjevse lidt i løbet af natten men falder hurtigt i søvn igen. Omkring kl. 4 bliver han ammet fra det ene bryst og falder i søvn og kl. lidt i 6 bliver han ammet fra det andet bryst og sover så indtil vi står op mellem 6.30-7.
Derudover bliver han ammet om eftermiddagen og inden putning.
Til vores egentlige dilemma;
Indenfor den sidste periode har hans behov for mig været utrolig stort. Det fylder meget herhjemme og jeg er på ham og ved ham stortset konstant. Når han vågner om morgen og vi har sagt godmorgen plejer jeg at sætte ham i hans seng med lidt bøger (Han elsker at kigge i bøger) og gå på toilettet for derefter at komme tilbage og skifte ble osv. Her begynder han at græde og stritte imod når jeg går.
Under morgenmadsforberedelserne vil han have at jeg skal tage ham op og have ham oppe ved mig. Han kan godt gå rundt og lege lidt imens alene eller med storebror men søger mig hurtigt igen.
Når vi kommer hjem fra institution er han på mig konstant. Dette var på samme måde inden han startede i institution, så det kan ikke kun være fordi han ikke har set mig i mange timer, selvom det jo ikke gør det nemmere :) Han vil sidde hos mig, han vil op til mig. Hvis storebror kommer over til mig, kan han finde på at skubbe storebror væk og græde. Går jeg ud af rummet går han grædende efter. Når jeg skal lave aftensmad græder han og vil have at jeg skal tage ham op.
Når vi spiser aftensmad sidder han max i hans egen stol i 5-10 min og så vil han over og sidde hos mig. Og sådan foregår ...
... det i stortset alle hans timer herhjemme. Når han er hjemme på fridage og i weekender er formiddagene og over middagstid egentlig en del bedre men det er et gennemgående mønster at han følger mig hele dagen og vil allerhelst have at jeg kun er på ham og med ham. Ellers skal han nok gøre opmærksom på det.
Når han ser hans far om morgen og når far kommer hjem fra arbejde, bliver han glad og giver ham krammer men ellers er det kun mig der dur. Han vil ikke have at far trøster. Han vil ikke være på værelset og lege med far og storebror for så kommer han ud til mig og græder hvis han ikke kan finde mig. Når far har været alene hjemme med ham går han rundt og leder efter mig og småpjevser det meste af tiden.
Vi har prøvet en enkelt gang at far skulle putte ham og det gik på ingen måde godt. Det var skrig og skrål og en meget ulykkelig dreng og frustreret far. Der blev prøvet med både nussen i sengen, at han kom op til far, at blive krammet og kysset men han ville ikke acceptere det.
Jeg ammer ham inden han skal sove og han bliver fuldstændig afslappet og falder næsten i søvn men vågner lidt op når jeg ligger ham ned men falder så helt i søvn blot et par minutter efter.
Da far skulle putte, ammede jeg i stuen istedet for soveværelset. Han faldt næsten helt hen men vågnede op da han kom over til far og så startede hele balladen. Vi har talt om at jeg måske næste gang skal lade være med at amme ham inden og så må far og lillebror gå ind på værelset, læse en bog og skabe deres eget putteritual. Evt. at jeg helst skal gå en tur hjemmefra imens så han ved at jeg ikke er i nærheden.
Jeg skal som sagt starte arbejde i næste uge og der kommer til at være nogle aftener 1-2 gange om måneden hvor jeg har møde så jeg ikke er hjemme til puttetid. Far bliver derfor nødt til at kunne putte ham på de dage men lige nu virker det bare rigtig uoverskueligt og vil virkelig gerne undgå at det skal være gråd og frustration som fylder i en putning :(
Jeg vil meget gerne fortsætte med at amme indtil lillebror selv siger fra. Lige nu virker det ikke som om det sker lige rundt om hjørnet. Jeg ved nu at har været lidt af en "fejl" at jeg har været den eneste som har puttet ham fra han blev født for det gør det jo kun sværere nu.
Vi håber meget på at du har lidt råd til hvordan vi griber det her an bedst muligt for alle parter. Jeg vil virkelig gerne arbejde på at lillebror giver mere slip og giver plads til andre, på en tryg måde. Som sagt fylder det meget herhjemme. Vi har også storebror som skal have ligeså meget opmærksomhed og det kommer desværre hurtigt til at have en påvirkning på hans tid synes jeg :(
Det blev meget langt og også lidt rodet tror jeg men håber at du kan se hvor vi står henne og kan guide os lidt i hvilken retning vi skal gå.
Mange hilsner
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.