Brev:
Tidlig selvstændighedalder?
Kære Helen.
Vi har en lille pige på 18 mdr som vi selvsagt elsker overalt på jorden. og får at give et rigtigt billede af vores aktuelle situation vil jeg prøve at give dig en nedkogt version af tiden frem til nu:
Fødslen gik fin men hurtigt og vi var indlagt et døgn til early feeding pga lidt skæve syrebasetal. Vi har haft en rigtig hård start med svær kolik de første ihvertfald fire måneder af hendes liv. fra hun var tre uger til ligegodt 5 måneder skreg hun startende kl 16-16.30 til hun faldt omkuld kl 21-22 om aftenen. Vi prøvede alt. Læge, ergoterapeut, fysioterapeut, kiropraktor, bæresele, slynge, naturvugge, mavemassage/cykling, kamillete med rørsukker og intet andet end tiden hjalp. At sige det blev nemmere med tiden er vel en definitionssag for selvom det ikke var hver aften hun skreg var det stadig flere timers putteritualer dagligt, lange kolde våde gåture med barnevogn og rigtig mange timers gråd (for alle parter).
Vores sundhedsplejerske var rigtig god og besøgte os også til aften og selv med hendes 35 års erfaring havde hun aldrig set/hørt så slemt et tilfælde.
Det lykkedes mig at amme hende i 9 måneder men det var altid en kamp og omkring de 9 mdr var det kun aftenamning og hun sagde selv fra til sidst. omkring 5-6 mdr begyndte vi at give rigtig mad stærkt hjulpet af din bog. Men fortsat var hun småtspisende og i overgangen til fast mad havde vi skærpet opmærksomhed på hendes vægt.
10 måneder gammel startede hun i vuggestue og lærte at kravle der men havde også været lidt sen motorisk - vi tænkte at det var pga tidl kolik og rygsmerter - hun ville aldrig ligge på maven før kiropraktorbehandlingerne, og vores gamle sundhedsplejerske sagde at vi skulle se hendes motoriske udvikling som 'startende efter kolikken'.
Nu spæner hun rundt og er motorisk meget fint udviklet.
Vores sundhedsplejerske sagde ligeledes forstående og kærligt, da vi ringede forleden, 'ja lille XX har altid haft et godt temperament:)'
Hun har selvsagt været meget morkrævende og har haft et ekstra stærkt behov for voksenkontakt, hvilket vi tilskriver hendes start på livet hvor hun altid var i nærkontakt pga kolikken. Hun er blevet bedre til at lege selv, både i vuggestuen og hjemme men kræver stadig at de voksne er hos hende. Helst siddende meget nært.
Og til den aktuelle problemstilling. Jeg har læst igennem din brevkasse med opdragelse og problemstillinger i den forbindelse og kan delvist finde vores aktuelle problematik. Dog er det i aldersgruppen 3-5 år. Når jeg sørger på samme problemstilling under alderen 18 mdr kommer det ikke nær.
Hun forekommer os meget intelligent og hun lærer lynhurtigt og kopierer alt hvilket er fantastisk at se som forældre. Vi har dog enorme problemer med hendes temperament. Hun er fræk som en slagterhund, hvilket bare er herligt, men hun udfordrer os også hele tiden og tester os konstant. Det er som om hun søger grænser konstant og det ender desværre ofte i hysteri, sprutten, gråd og skrigeri, da hun jo når en del grænser.
Eksempelvis vil hun ikke have ...
... hagesmæk på når hun spiser nu. Og det skal hun jo ellers er hun smurt ind i mad og drikke. så kaster hun sig væk fra højstolen, kaster med bestik, kopper med mælk i, tallerkner med mad flyver igennem lokalet, hun tygger på noget og spytter det så ud for blot at fyre det igennem lokalet. Hun kan slå, kradse, nive og endda bide os.
dvs en morgen kan være et langt hidsighedsanfald: hun bliver hidsig over at skulle have nattøj af, vil ikke have skiftet ble, vil så ikke have tøj på, bliver rasende fordi jeg går ud og tisser, vil ikke spise morgenmad, jf ovenstående.
hvis der bliver sagt nej, gentager hun det prompte. Mens hun holder skarp øjenkontakt bliver fx pastaen igen smidt på gulvet, og igen og igen.
Og om det er kolikhistorien der giver hende en udholdende/ vedholdenhed som få er uvist, men hun kan blive ved. Og ved og ved. Og når jeg læser at folk tager kampe op og det er så vigtigt ikke at give efter fordi børnene så lærer at de får deres vilje hvis de fortsætter længe nok, ja så tænker jeg 'men hun stopper jo aldrig'... og det gør hun simpelthen ikke. Og mit morhjerte kan ikke lade hende skrige så længe.
Og samtidig læser jeg alle steder at børn slet ikke kan have kontrollerede anfald før de bliver 3-4 år. Så er det fortvivlelsesanfald? og hvordan skelner man? De virker kontrollerede, ekstremt provokerende og dybt frustrerende for min mand og jeg da vi simpelthen føler os som dårlige forældre under disse opdragelseskampe.
Vuggestuen fortæller at hun da kan smide med sin ske fordi hun hellere vil spise med fingrene, men ellers oplever de slet ikke den samme situation. Ligeledes tester hun heller ikke sine bedsteforældre på den måde. Om hun får lov til mere er måske en mulighed der?...:)
Jeg har læst din bog om børn og opdragelse, Jesper Juuls 'dit kompetente barn', og 'mød dit barn og alle dets følelser' af Herdis Palsdottir. Vi følger alle råd og bruger taleteknikkerne, men Helen, vi føler at det simpelthen ikke virker efter hensigten.
Vi prøver at følge alle dine råd herindefra, og siger ' ja det er også bare så træls at du skal have ble på' og ' ja du er rigtig gal nu og det forstår vi' osv og vi prøver i videst udstrækning at anerkende alle hendes følelser, men føler samtidig at det er vigtigt hun ved at mor og far ikke finder sig i hvad som helst...
Vi har indført vores egen version af time-outs, hvor min mand sætter sig ind i stuen med hende og hun får sin sut og kanin. så sidder hun på skødet af ham og falder til ro efter få minutter(væk fra mor som man helst vil have). Ligeså snart hun finder roen kommer hun ned og afsted igen. Hun søger faktisk disse time-outs når raseriet griber hende nu. Som om hun har nemmere ved at geare ned når der er en fast ramme.
Min mand og jeg er begge meget rolige og (hvis vi selv skal sige det:) ) harmoniske mennesker. Vi taler til hinanden med respekt, grin og kærlighed og der bliver ikke smækket med døre og råbt. Men vi er hudløse og har hængt i bremsen længe nu.
Så med håb om vise ord og måske nogle redskaber
Hidsigtroldens mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.