Svar: Sprog, natmad og snart storesøster

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn er forskellige og udvikler sig i forskelligt tempo. Det betyder, at nogle børn taler tidligere end andre børn og den sproglige udvikling kan derfor ske i meget forskelligt tempo. Jeres datter lyder dog til at være rigtig fint med.

En rettesnor kan se nogenlunde således ud:

Omkring 12 måneder: Barnet begynder at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

Omkring 14 måneder: Barnet begynder at følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser hvordan og du siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold, hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.

I denne alder vil mange børn også begynde at sige "se" og nogle gange pege - det kan være en bil der kører forbi og barnet forsøger at sige "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for se.

Omkring 16 måneder: Barnet begynder at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte "bar" og mor som "maaa" eller "mo".

I denne alder vil barnet ofte også begynde at forstå et nej. Barnet vil stadig nogle gange overhøre det, fordi udforskningstrangen er for stor, men barnet begynder at forstå, hvad nej betyder. I denne alder vil de fleste børn kunne forstå ca. 70 ord - de udtaler dem ikke selv, men forstår hvad man siger. Det er et gennemsnit, så nogle børn forstår lidt mere, andre lidt mindre.

Omkring 18 måneder: Sproget tager mere og mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv.

Omkring 20 måneder: Barnet begynder at bruge flere og flere navneord og siger af sig selv små ord som lys, bil, bold og lignende.

I 2 års alderen sker der rigtig meget sprogligt og barnet begynder blandt andet at sætte små ord samme til sætninger.

Det vigtigste lige nu er, at du går og småsnakker med din datter i hverdagen, sætter ord på ting du gør og ting I møder, når I f.eks. går tur eller bare er derhjemme. Du skal ikke presse hende ved f.eks. at sige "kan du sige xx", prøv i stedet at gentage ord igen og igen, så hun hører det flere gange og selv forsøger at sige det. Du skal også undgå at rette på hende, når hun siger noget, som i dine ører lyder forkert. Vis hende i stedet, at du forstår hende, så hendes lyst til at blive ved med at tale bibeholdes. Når hun f.eks. siger ba-ba, når I ser en fugl, så svar "ja, det er en fugl" eller "fuglen siger pip-pip" eller lignende, så hun føler sig forstået:)

Med ...

---

---

... hensyn til godnatmad, så må du meget gerne bibeholde denne så længe hun er glad for det og det fungerer. Det hjælper hende til at falde i søvn på en god måde. Da hun samtidig har tendens til at vågne kl 05, kan det også være en god idé at bibeholde lidt godnatmad, så du sikrer, at hun ikke vågner, fordi hun er sulten.

Det er rigtig fint, at du tager hende ind i din seng tidlig morgen og forsøger at hjælpe hende til at sove lidt længere der. Hun sover rigtig godt hele natten og det er rigtig dejligt. Tidlig morgen vågner hun sandsynligvis af en drøm og har brug for at mærke, at du stadig er der. Hun kan naturligvis også vågne, fordi hun der har sovet i mange timer - derfor skal du også se på hendes samlede søvnindtag hele døgnet. Lige nu tænker jeg dog, at I ikke skal forsøge at afkorte hendes dagssøvn, men lade hende sove som hun sover, netop fordi hun sover så godt, når hun sover:) Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer.

Det er vigtigt, at du ikke begynder at servere morgengrød kl 05, eller at I står op og er meget aktive på dette tidspunkt. Hvis du begynder på dette, så vil hun naturligt kunne begynde at vågne fordi hun vænnes til at hun f.eks. skal spise der og derfor er sulten på det tidspunkt. Hold derfor fast i at spisetidspunktet ikke er for tidligt og som sagt - tag hende gerne med ind i jeres seng for på den måde at signalere, at dagen ikke er startet endnu:)

---

---

Tillykke med at I venter jer en lille ny - hvor er det dejligt for jer:) Det er, som du skriver, rigtig svært at forberede hende, når hun ikke er ældre end hun er. Det har dog også sine fordele, at hun netop ikke er så gammel. Hun er stadig så lille, at hun har brug for din (og fars) hjælp til det meste og det gør, at I ikke kan sige "nu må du lige vente" eller "nu må du lige selv", for det kan hun naturligt ikke. Det bliver naturligt ekstra hårdt for jer, men samtidig sikrer det hende, at hun stadig får den hjælp, støtte og omsorg, som hun har behov for:)

Det er vigtigt, at hun ikke føler, at du afviser hende. Hun vil naturligt i takt med at graviditeten skrider frem, godt kunne mærke forandringen. Du løfter hende ikke op, bærer hende ikke så meget som du plejer, du kræver måske lidt mere selvhjulpenhed "du bliver nødt til selv at gå", pladsen på dit skød bliver mindre osv. Hun oplever også at din mave får ekstra interesse, at I, bedsteforældre og andre taler om baby, uden at hun forstår hvad det egentlig betyder - og i alt dette er det vigtigt, at du stadig viser hende, at du vil hende og at hun er noget ganske særligt for dig:) Far må naturligvis meget gerne gøre alt det han kan sammen med hende og det er fint at I har prioriteret "far-datter-tid" om morgenen i weekenden:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---