Annonce

Annonce

Svar: Vågner mange gange - opfølgning


23. januar 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnberøvede forældre

Tak for jeres brev, det er godt, at I skriver tilbage:)

Det er rigtig godt, at jeres dreng ikke er afhængig af flasken i munden for at falde i søvn - det lyder dog som om, at han trods dette er afhængig af den, for at komme fra et søvnstadie til et andet...

Det kan skyldes vane, altså at han har lært at klynke, smågræde, giver sig lidt og så får han flasken, falder til ro. Børn kan godt have det der kaldes vanebetinget afbrudt søvn. Det ses ofte i forbindelse med sutten. Når barnet sover, så slappes alle kroppens muskler også kæbemusklen og sutten falder ud. Når vi forældre så er inde at hjælpe barnet med at blive lagt på den anden side, få dynen på osv. så giver vi naturligt også barnet sutten i munden - og barnet lærer derved, at det ikke kan sove uden sut i munden og begynder derfor at vågne op, afhængig af at mor og far kommer sutten i munden igen.

Jeg tænker, at jeres dreng kan have lidt det samme i forhold til flasken og mælken, at han har brug for at få flaske og mælk i munden, for at kunne sove videre om natten - mere som en vane end et reelt behov for mælk...

Hvis dette er problemet, så kan det være en rigtig god idé, at I giver ham mindre og mindre mælk i flasken. Altså trapper ud, så han kun får en lille tår mælk i munden, og herefter skal han så sove videre igen. Samtidig med at I gør dette, så skal I berolige ham med hænder, nærhed, kærtegn. Giv ham en putteklud, som han får allerede når han puttes til natten og lad den følge ham hele dagen, bruges når han er træt, ked af det, triller i barnevognen osv. Tanken er at flasken trappes mere og mere ud og putteklud, kærtegn osv. tager mere og mere over.

Det kan også være en afhængighed af jer. Så han ikke søger flasken, men søger jeres nærhed, jeres favn. I fortæller, at I ofte tilbyder flaske i sofaen, og derefter flytter ham til hans seng og nogle gange kan det forstærke hans følelse af separation. At skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra mor og far. I fjerner jer, det hyggelige det rare og flytter ham til sengen - der så pludselig bliver det mindre rare og derfor noget, han protesterer imod og vågner af... MEN hos jer lyder det ikke til at være tilfældet. Han virker tryg ved sin seng og falder i søvn i sengen - ikke i jeres arme, så umiddelbart er det ikke favnen han søger...

Du skriver, at alle dine instinkter siger dig, at han har ondt. Det skal du naturligvis lytte til! Hvem har undersøgt hans ører - egen læge eller en ørelæge? Det vil være rigtig godt at få hans ører tjekket af en ørelæge. Det kræver ikke henvisning, I kan ringe og bestille tid. Ørelægen kan også tjekke hans polypper og se om de kunne "lave lidt ballade" om natten.

Han kan også have smerter på grund af en urinvejsinfektion, så det gør ondt, hver gang han tisser. Nogle børn har faktisk problemer med blærebetændelse og det kan være en idé at få taget en urinprøve og få det tjekket for en sikkerheds skyld.

Han kan have ondt for ...


Annonce

... tænder - det er også en mulighed, men det burde naturligt ikke påvirke flere nætter, flere uger i træk.

Så kan han have smerter fra maven - måske noget han spiser, som han ikke rigtigt tåler.

Han kan også have smerter fra nakke, skuldre eller lignende. Det kan gøre ondt, hvis han så får sig lagt på siden eller får drejet hovedet under søvn, hvorfor han så naturligt græder utrøsteligt...

Har I prøvet at give ham smertestillende? Hvis han har ondt, så burde smertestillende jo hjælpe ham - og så skal I naturligvis finde årsagen til hans smerter.

Hvordan gør I om natten? I skriver, at han har været vågen i 2 timer - hvad sker der her? Det har naturligvis betydning, hvad I laver om natten, når han vågner og hvordan I reagerer. Nogle gange vil det være bedst at lade ham være i sengen og forsøge at berolige ham med nærhed, hvor han ligger - ikke tage ham op, men hjælpe ham videre, hvor han er. Andre gange vil det være bedre at I tager ham op, beroliger og betrygger og derefter atter putter ham tilbage i egen seng, hvor han så kan sove videre. Og atter andre gange vil det bedste være at I sover sammen med ham, så han mærker jer, får jeres nærhed og tætte fysiske kontakt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og hvordan kan det så hænge sammen med, at han som udgangspunkt skal lære at sove i egen seng? Jo det skyldes hans alder. Han er i separationsfasen, er i gang med at udvikle sin selvstændighed, øver sig motorisk i at være på afstand af jer, kryber, kravler, rejser sig ved tingene osv. Og for at kunne separere sig, er han nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil han i denne alder klynge sig lidt ekstra og have ekstra behov for at mærke jer. Dette behov viser sig ofte om aftenen, når han skal slippe dagen og alle oplevelserne - og også om natten, hvor han lige nu drømmer rigtig meget.

Nogle børn har netop brug for nærheden og den tætte fysiske kontakt om natten for på den måde at fylde deres "mor/far depot op", så de har noget at tære af om dagen, hvor de øver afstand. Det kan her nogle gange hjælpe f.eks. at koble tremmesengen til forældresengen. Fjerne den ene side af tremmerne og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for, at I stadig kan putte jeres dreng i hans egen seng, men at I samtidig kan være lige ved siden af ham om natten. I kan lægge en beroligende hånd over på ham, lade ham mærke, at I er der. I kan sige "ssh-ssh" eller lignende så han kan høre jer og fornemme jer med det samme og ikke når at vågne for meget op. Han kan også kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis det er dette, han har behov for. Og I behøver ikke stå op om natten, men kan få jeres nattesøvn uden alt for meget postyr...

Det behøver ikke være dårligt eller forkert, at han på denne måde tilbydes muligheden for tæt fysisk kontakt. Det behøver ikke give dårlige vaner på sigt, tværtimod:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce