Annonce

Annonce

Svar: Start på grød og ferierejse


14. januar 2016

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære forvirrede mor

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :)

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært - for det er faktisk ret vigtigt "at gribe bolden" og udnytte, at jeres dreng er interesseret i maden netop nu. Hvis du overser dette signal og venter en måned med at starte skemad, så risikerer du, at han ikke er interesseret, og at I får problemer med at starte.

Samtidig er det naturligt besværligt at starte, når I skal ud at rejse, ikke har mulighed for at lave maden selv, ikke har rent drikkevand til rådighed osv. Det er ikke så let - men det kan naturligvis lade sig gøre, og også i Thailand får babyer jo grød og mos:)

Jeg synes, at du skal begynde nu, fordi jeres dreng virker parat og viser interesse for det. Jeg vil anbefale, at du starter med lidt grød til frokost. Start med små smagsprøver og øg langsomt hans indtag. Det er vigtigt, at hans mave får mulighed for at følge med. Når han kan spise 1/2 dl. uden problemer, og det fungerer godt, så vil det være fint, at du begynder med lidt grøntsagsmos. Du kan således give grød til frokost og mos til aften. Og dette må gælde, uanset om I er i DK eller i Thailand...

Jeg synes ikke, du skal vente med grøden til et par dage før I rejser - tænk, hvis han får ondt i maven af grøden, så kan det give ekstra gråd på turen, og det er der ingen grund til. Start derfor op i det små allerede nu og se, hvordan han reagerer på det og følg så hans signaler og behov.

Hvis det viser sig, at han har brug for to måltider dagligt imens I er i Thailand, så må I give ham dette, når I har mulighed for det, og hvis det så ikke er muligt en dag, så må du amme ham lidt ekstra den dag. Her er nødt til at være lidt fleksibilitet. Får han grød to gange dagligt et par dage, og det ikke er muligt at give ham grøntsagsmos, så er det også helt okay.

Hvor hurtigt han vil gå fra et måltid til to måltider er helt individuelt. Det kan godt være, at han vil trives med et måltid dagligt de næste 3 uger, det kan også være, at han ret hurtigt viser behov for to måltider... igen I må følge hans signaler og behov. Der er ikke nogen faste regler her, andet end at man kan sige, at jo yngre barnet er, når man starter, jo længere tid tager det ofte at introducere barnet for grød og mos...

Du må spørge, der hvor I skal bo, om de kan lave lidt grøntsagsmos eller grøntsagspuré til jeres dreng, som han kan få om aftenen. Du skal naturligvis sikre dig, at de koger det godt, og at de bruger vand fra flaske til tilberedningen. Du kan også medbringe grødprodukter, grøntsagsmos og frugtmos hjemmefra - eller du kan købe mos på glas, når I er fremme. Mos på glas er varmebehandlet og behøver derfor ikke nødvendigvis opvarmning, så det kan være praktisk (bør dog hældes op i en skål og ikke spises fra glasset), netop når I er af sted... I større ...


Annonce

... supermarkeder og på større hoteller kan man ofte købe babymad på glas, som er fint at bruge.

Færdiglavede grødprodukter er lette at medbringe hjemmefra, og her skal ofte blot koges vand. Der er tilsat mme i pakken, så du skal ikke tilsætte ekstra. Brug vand fra flaske, når I er ude at rejse. Kog vandet og tilsæt grødpulver jf, brugsanvisningen på pakken. Det kan være f.eks. majsgrød eller hirsegrød, som første grød. Når du starter hjemme, har du mulighed for at finde ud af, hvad han godt kan lide. Hvis I skal bo på hotel, vil der evt. også være havregrød som en del af morgenmaden. Hvis den er lavet på vand og uden komælk, må han også gerne få lidt af dette... du kan evt. komme lidt smør i grøden, før du giver ham den...

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes fedtstof og modermælkserstatning. Maden skal energiberiges ekstra på denne måde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, når I er ude at rejse, så går det nok endda. Det er jo små mængder, han skal have, og han skal stadig ammes, som han plejer - skemaden kommer ud over hans vanlige indtag af mælk.

Du kan vælge at medbringe færdiglavet modermælkserstatning på brik. Det er praktisk og sterilt - og du kommer ud over problematikken med rent drikkevand og vand, der skal koges. Du kan også medbringe modermælkserstatningspulver.

Du kan også vælge at malke ud og bruge din egen mælk i hans grød og mos...:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du bør kontakte jeres flyselskab for lige at få afklaret, hvordan deres regler er for at medbringe babymad og mælk. Tal også med flyselskabet om muligheden for at få en plads med babylift, hvor jeres dreng kan ligge under flyveturen. Og tal også med dem om muligheden for at bestille speciel babymos til turen.. på rejser til Asien, er dette nogle gange muligt.

Du behøver ikke komme frugtmos som topping på grøden i starten. Der er rigelig med smagsnuancer i en ren grød. Stille og roligt kan der dog varieres med frugtmos på grøden, og mange børn har glæde af frugtmosen, fordi den er med til at holde maven godt i gang... I starten er det en god idé at koge frugt og f.eks. moset banan, kan godt give tendens til lidt forstoppelse. I kan højst sandsynligt købe færdiglavet frugtmos til babyer, I kan også vælge at medbringe lidt hjemmefra.

Det kan være en fordel, hvis der er køleskab, hvor I skal bo. Så kan babymaden holde sig, for han kan ikke spise et helt glas ad gangen...

Derudover vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave fra 2015. Der står ny revideret udgave på forsiden. I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Der er også et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få hvornår og hvordan:)

Rigtig meget held og lykke - rigtig god appetit - og rigtig god ferie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce