Svar: Mit barn vil ikke lege med andre børn

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille datter og alle de tanker, du har gjort dig.

Det kan sagtens tænkes, at jeres datter lige nu skal have lidt tid til at vænne sig til institutionen igen. I har haft juleferie og for nogle børn kræver det lidt tilvænning at vende tilbage til institutionen efter ferien, som pædagogen i vuggestuen også har sagt.

Derudover tænker jeg, at hun jo ikke er ret gammel. Hun er kun 18 måneder og det er helt naturligt, at hun i denne alder hellere vil kikke på de andre børn end tage del i deres leg. Hun lærer rigtig meget af at studere de andre, følge med i, hvad de gør og hvad de kan og stille og roligt finder hun ud af, at hun måske kan det samme og vil forsøge sig lidt mere frem.

Det er også helt okay, at hun er lidt mere tryg ved større børn og voksne. Det er lettere at lege med ældre børn. Hvor små børn nogle gange gør uforudsete ting, skubber, tager legetøjet fra en osv. og kan være svære at aflæse, når man selv er lille, så vil ældre børn f.eks. jeres kusine på 7 år, tage hensyn til jeres datter og lege meget på jeres datters præmisser. Derfor kan det være lettere for jeres datter at lege med kusinen end med børnene i vuggestuen... at hun ikke så gerne har ville lege i juleferien kan hænge sammen med, at der er sket mange ting, mange har været samlet og situationen har været meget forskelligt fra den hverdag, som hun kender og det har gjort hende ekstra tilbageholdende.

Det lyder som om, at jeres datter umiddelbart er glad for institutionen, de andre børn og voksne. Hun bliver ikke ked af det, når de henvender sig til hende, men har det bedst med at observere lidt på afstand og hun tager ikke imod deres tilbud om at dele legetøj osv. I forhold til hendes alder, så vil det være normalt at hun interesserer sig for legetøjet og fanges af en bestemt leg, mere end hvem der leger hvad. Når man er så lille som hun er, så er det legen og ikke personerne der fanger interessen. Jeg tænker derfor, at pædagogerne skal forsøge at udnytte hendes interesse for musik, dans og bevægelse, ligesom det kan udnyttes, at hun interesserer sig for billederne på væggen og lignende.

Hvis man kan tage udgangspunkt i, hvad jeres datter godt kan lide og hvad hun interesserer sig for - så kan hun og pædagogen starte med netop en sådan aktivitet og andre børn vil så sandsynligvis komme og være med. På den måde kan man stille og roligt hjælpe hende til at lave noget sammen med de andre, netop fordi udgangspunkt ikke er, hvad de andre leger, men i stedet, hvad hun gerne vil lege med.

Jeg tænker også, at der ligger en pædagogisk opgave i at lade jeres datter ...

---

---

... være med, hvor de andre børn er. Når flere børn leger sammen, så kan en pædagog sætte sig med jeres datter og sammen med hende kikke på og stille og roligt inddrage hende i det der foregår. Hun må ikke føle sig presset, det skal komme som noget helt naturligt.

Du spørger, hvad du kan gøre for, at din datter vil lege mere med de andre børn og min umiddelbare tanke er, at det er vigtigt at være rollemodel for hende. Når du og hun f.eks. er på biblioteket, på legepladsen og andre steder, hvor hun møder andre børn og voksne, så er det vigtigt, at du ikke presser hende til at lege. Du skal ikke sige "se de andre, du kan da også løbe hen og lege" eller lignende. I stedet skal du gå med hende, sætte jer i nærheden, tage del i legen osv. så hun hører og ser, hvad du gør. Når hun mærker og fornemmer, at du er tryg ved de andre børn, når hun ser, at du synes det er hyggeligt og rart at tale med de andre, kikke på deres legetøj, lege lidt med osv. så vil hun stille og roligt fornemme, at hun kan gøre det samme.

Det har derfor også noget at sige, hvordan du selv er som personlighed. Hvis du selv er tilbageholdende og en lidt introvert person, så vil din datter naturligt spejle dette. Det er helt okay, der er bestemt ikke noget i vejen for at have denne personlighed, men det jeg mener er, at når hun nu er det ekstra meget, så kan det være en god idé, at du prøver at trække lidt i den anden retning - dog uden, at hun presses til noget, som hun bestemt ikke er parat til. Hun skal have lov til at have den personlighed hun nu engang har og der er intet i vejen for at man tænker lidt mere over tingene, ser tingene lidt an og ikke med det samme springer ud i verden og i favnen på andre mennesker. Der kan være mange fordele ved at være den lidt mere tænksomme og velovervejede type:)

---

---

Vær også opmærksom på, hvordan du omtaler hende overfor andre. Hvis du f.eks. har tendens til overfor bedsteforældre, pædagoger og andre voksne f.eks. at sige "hun har altid været stille" eller "hun er jo lidt genert" eller lignende, så er der en risiko for, at du er med til at holde hende i denne rolle. I takt med at hun vokser op, får mere og mere sprog og begynder at få mere og mere forståelse for sit selv, så kan hun begynde at føle, at hun er stille og genert, for det siger mor jo at hun er.

og så er det naturligvis rigtig godt, at vuggestuen er opmærksomme og at I taler om, hvordan I fælles kan støtte din datter og hendes sociale kompetencer. Det er vigtigt at følge op på, om hun ikke stille og roligt begynder at lege lidt mere med de andre i takt med at hun bliver ældre:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre.

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---