Brev:
Mor lider af separationsangst
Kære Helen.
Allerførst, 1.000 tak for dine mange gode råd. Jeg er en flittig og ivrig læser af både dine bøger samt siden her. Jeg har flere af dine fantastiske bøger og læser dagligt på siden her. Jeg har i rigtig mange tilfælde lænet mig op af dine råd og vejledninger, som har virket hver gang. TAK.
Jeg er en 37-årig (gammel!) førstegangsmor til en pige på nu 11 måneder. Hun var lidt svær at få ind i maven, så vi fik en "hjælpende hånd" til at opnå graviditet (insemination).
Stine, som hun hedder, trives og udvikler sig, som hun skal. Lige nu er hun "morsyg" og lider af separationsangst, hvilket jeg dog tilskriver hendes alder. Jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg bedst muligt hjælper og støtter Stine gennem denne fase.
Fødslen foregik via et planlagt kejsersnit, fordi Stine lå i tværleje og fandtes væksthæmmet. Sidstnævnte var dog ikke tilfældet, da hun var født. Hun sov igennem om natten, da hun var seks uger, og både søvn og mad har altid fungeret uden problemer.
Stine bliver puttet til natten i min seng og sover også der sammen med mig om natten. Far har stiltiende fortrukket sig til gæsteværelset og får en sammenhængende nattesøvn dér og siger, at det "bare er en periode".
Stine har altid været et meget roligt og regelmæssigt barn, der som udgangspunkt er trygt. Lige nu virker hun en smule reserveret i sin kontakt, hvilket jeg igen tilskriver hendes alder.
Jeg føler og fornemmer en fin symbiose til mit barn. Jeg er uddannet sygeplejerske, og jeg læser utrolig meget om netop barnets tryghed og ikke mindst tilknytningsteorier. Det interesserer mig gevaldigt, men når det er sagt, så har jeg selv et stort problem, synes jeg, og jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Min barselsperiode er netop udløbet, og jeg afvikler nu restferie de næste syv uger inden jeg atter skal starte på job. Stine skal starte i vuggestue, hvilket jeg har det meget ambivalent med. Eller rettere... Jeg har det ganske forfærdeligt med det.
Det ambivalente viser sig ved, at jeg på den ene side sagtens kan se, at Stine vil have gavn af at komme i institution. Hun kræver jo naturligt nok flere stimuli, og jeg kan også mærke, at det efterhånden er en smule krævende (og hårdt) at stimulere hende herhjemme. På den anden side synes jeg, at det er ganske forfærdeligt, at hun skal sendes i institution. Så lillebitte et menneske.
Jeg synes ganske enkelt bare, at det er ganske forfærdeligt, at JEG nu skal slippe min lille pige. Når jeg skriver det her til dig, så får jeg helt ondt i maven og tårer i øjnene. Det gør ondt, og jeg føler mig som det dårligste menneske i verden, fordi jeg skal slippe hende og ikke kan være sammen med hende hele tiden. Jeg er klar over, at det er MIT behov.
Det ambivalente kommer også til udtryk i, at jeg jo omvendt også ...
... godt kan se, at det sikkert bliver meget godt at komme ud og være MIG igen. Komme ud på en arbejdsplads og modtage andre stimuli og være en del af et socialt fællesskab.
Jeg blev sygemeldt i min graviditet, da jeg var omkring uge 16, så jeg har været væk fra min arbejdsplads i halvandet år. Lige nu ønsker jeg bare slet ikke at komme tilbage, fordi jeg derved er nødt til at bryde symbiosen og båndet til mit barn.
Dagligt har jeg ondt i maven. Jeg græder hver dag. Jeg ville ønske, at jeg kunne være sammen med mit barn 24 timer i døgnet.
Økonomisk set er det desværre ikke en mulighed for min mand og jeg, at jeg skulle gå hjemme hos Stine, og et eller andet sted er jeg også godt klar over, at JEG ikke ville trives med dette. Min mand ville heller ikke. Jeg tror faktisk måske, at jeg har et større socialt behov end som sådan, og som jeg får dækket en stor del af via mit job. MEN igen... Jeg kan slet ikke klare tanken om, at jeg skal adskilles fra mit barn, jeg kan slet ikke forlige mig med den tanke.
Problemet i adskillelsen er ikke, at andre mennesker skal passe mit barn. Mine tanker går ikke på, om de nu gør det godt nok, for det er jeg sikker på. Dét er jeg i hvert fald nødt til at tro på. Jeg tænker, at pædagogerne i vuggestuen er specialister og uddannede til at varetage mit barns behov. Jeg er udmærket klar over, at problemet ligger hos MIG. Det er MIG, der har problemet. Det er MIG, der har svært ved at kapere tanken om at skulle aflevere mit barn og ikke kunne opfylde det behov, som jeg måske i virkeligheden pålægger hende, nemlig at hun allerhelst vil være sammen med mig. Og det er MIG, der har problemer med adskillelse. Jeg føler lidt, at der er noget, der går i stykker indeni.
Mit problem med adskillelsen til Stine viser sig også ved, at hun aldrig er blevet passet i længere tid. Jeg har rigtig svært ved at give hende fra mig, også til bedsteforældrene. Hvis dette absolut skal ske, så sidder jeg og overvåger dem.
Far har passet Stine nogle gange, men dette har blot været maks. tre timer ad gangen. Jeg VED, at far gør det godt, så det handler ikke om det. Derimod handler det om noget i MIG, der gør, at jeg har rigtig svært ved at slippe hende. Jeg kan bare ikke helt finde ud af, hvad det er.
Da Stine var nyfødt passede far Stine hyppigt, f.eks. så jeg kunne handle osv. Nu giver jeg hende IKKE fra mig uden det absolut er nødvendigt. Jeg lider virkelig af separationsangst til mit barn, og det ødelægger mig.
Jeg håber, at du, kære Helen, har gode råd, og at du vil dele dine tanker med mig, så jeg kan komme helskindet igennem denne hæslige fase.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig, og endnu en gang TAK for dine fantastiske råd og vejledninger gennem tiden.
De bedste hilsner fra
Stines mor med ondt i maven
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.