Svar: Problemer med døgnrytmen
Kære Theas mor
Tak for dit brev, velkommen til - og dejligt at høre, at du har læst flere af mine bøger og er glade for dem, tak :)
Jeg kan godt forstå du er frustreret, for når jeg ser jeres dagsplan og læser om de ting du gør og har forsøgt igennem de sidste uger eller måneder, så lyder det som om, at du gør det helt rigtige. Det er faktisk ret svært at skrue på ret meget og et eller andet sted tænker jeg, at tiden nok er nødt til at arbejde lidt for jer...
Samlet set skal Thea sove ca. 15 timer i døgnet og det betyder, at hvis hun sover 2.5 time om formiddagen, 2 timer til middag og ½ time sidst på dagen, så sover hun 5 timer samlet i dagtimerne og derfor brug for ca. 10 timers nattesøvn. Det betyder igen, at hvis du vækker hende og starter dagen kl 08, så vil hun skulle sove ca. kl 22 om aftenen.
Hun sover ofte først kl 23 - og det er helt okay, hun må godt sove lidt mindre end gennemsnittet, dagssøvnen kan naturligt også variere lidt, så det kan samlet være at hun sover det hun bør - men hun bør så naturligvis ikke være vågen mellem kl 24-02...
Hvorfor er hun så det... Tja - en forklaring kan hænge sammen med døgnrytmen. Det er sådan at vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder, hvor jeres datter naturligt sover og perioder, hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter, når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode, hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Vi har alle et tidspunkt om natten, hvor det er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. end det f.eks. er for os at skulle stige op en time før ...
... vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive, når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost, og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap, og hvis vi ikke får den, så klarer vi voksne det ofte med lidt sukker og en kop kaffe, og børn får en middagslur ... :)
Det betyder at når man ser over et døgn, så er der et peak om natten og et dyk om dagen. Sagt på en anden måde, hvis jeres datter f.eks. sover middagslur kl 12-14, så har hun "et dyk der" og det modsatte "peak" kan hun så have om natten kl 24-02...
Nogle gange kan det, hvis barnet konsekvent vågner til samme tid hver nat, være en løsning at ændre lidt på barnets rytme, så man flytter på tiderne dagen igennem med måske 1/2 time, fordi det kan ændre på søvnen om natten.... men som sagt ser jeres dagsplan umiddelbart rigtig fin ud...
Det du kan forsøge er f.eks. at starte dagen lidt tidligere, så du f.eks. vækker hende kl 7.30 og ikke kl 08... Det kan gøre, at hun så puttes lidt tidligere til formiddagslur og dermed også til middagslur, så hele rytmen på den måde flyttes lidt. Det er dog ikke sikkert, at det vil hjælpe så meget, fordi du jo naturligt ikke kan flytte hende to timer, som hun lyder til at være vågen...
En anden mulighed er, at du forsøgsvis prøver at lade hende sove en længere formiddagslur. Så hun der får lov til at vågne af sig selv. Middagsluren vil så naturligt ligge senere og sandsynligvis også være kortere og det må så vurderes, hvorvidt hun har behov for en 3. powernap eller så måske kan undvære denne - og så kan det spille ind på hendes puttetidspunkt om aftenen og dermed hendes nattesøvn.
Jeg lover ikke, at det vil virke, men det kan være et forsøg værd:)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jer videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











