Svar: At falde i søvn om aftenen - to år

---

Kære S

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med jeres datter, med den alder hun har. Hun er naturligt mere bevidst nu. Det betyder, at hun godt ved, at I ikke forsvinder, selvom I går ind i stuen. Hun ved, at hun kan kalde, og hun kan søge jer - derfor stiger hun naturligt ud af sin seng, når hun har brug for jer (hvilket faktisk er positivt:)). Og det betyder også, at hun godt ved, at når hun er lagt i seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil hun naturligt gerne være en del af. Det er derfor helt naturligt, at hun protesterer mod at skulle sove, hun vil ikke sove, men vil være sammen med jer, hygge sig med jer og hun forstår ikke, hvorfor I ikke synes, dette er en god idé... Hun gør derfor, hvad hun kan, for at holde på jer og for at have jeres kontakt og nærhed.

Hendes erfaring spiller naturligt også ind. Du fortæller, at hun altid har haft svært ved at skulle overgive sig til søvnen, også da hun var helt lille - og det sidder naturligt stadig i kroppen. Derudover fortæller du, at I har forsøgt mange ting - f.eks. også at gå fra hende efter godnat og sov godt principperne og selvom I ikke har kunne bære, at hun blev ked af det, så kan det ikke udelukkes, at hun her har fået en erfaring med sig om, at det er utrygt, når I går.

Lige nu har hun en erfaring med sig om, at det at blive puttet består af et ritual, hvor hun får læst et par bøger, og hvor I så sætter jer væk fra hende, sidder ved døren og beder hende om at sove. Hun rejser sig, går hen til jer, puttes tilbage osv. og sådan kan det forsætte i 1-1.5 time... Hun tror, at det er sådan putteritualet er, hun ved ikke, at det kan være anderledes.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at jeres datter har rigtig meget brug for jeres nærhed og tætte fysiske kontakt, når hun skal sove. Og det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at hun naturligt om dagen skal have masser af omsorg og nærhed:) Men det ændrer ikke på, at hun har brug for det, når hun skal sove. At skulle sove er altid forbundet med adskillelse for forældrene og det er svært for hende - og derfor søger hun jer rigtig meget...

Derudover spiller jeres forventninger også ind... Du skriver, at I har læst, at "det er vigtigt at barnet lærer at falde i søvn selv, således at det kan få sig til ro ved de opvågninger det nu engang måtte have i løbet af natten. Så derfor er vi også meget OBS på, at vi ikke skal sidde og holde hende i hånden, eller nusse hende"...

Altså.. Hvis jeres datter kan falde i søvn i løbet af 15 minutter, fordi I sidder hos hende, lader hende holde jer i hånden, mærke jer osv. og hun så falder trygt i søvn, så er det efter min mening meget bedre, end at I lige nu kæmper med hende, går fra hende eller vælger at sidde i et hjørne og bruger 1-1.5 time på at få hende til at falde i søvn selv... Putningen skal ikke gøres til en kamp om principper for princippernes skyld.

Når I sætter jer væk fra hende, så bliver hun sandsynligvis ikke tryg. Ja - I er der, I er på værelset, men I forsøger at undgå hendes kontakt, og du fortæller, at I "to gange siger til hende, at I ikke skal tale sammen, men at I passer på hende, og sidder lige ved døren. Derefter efter begynder hun så at kravle ud af sengen, og løbe frem og tilbage - hen til jer for at I skal tage hende op, og gå hen og putte hende i sengen". Jeg tror simpelthen ikke jeres datter forstår det - hun synes, I opfører jer mærkeligt. Hun forstår ikke, hvorfor I ikke vil snakke med hende, hun forstår ikke, hvorfor I sidder så langt væk, hun forstår ...

---

---

... ikke, hvorfor I bare sidder der og sidder - I opfører jeg ikke som de omsorgsfulde forældre, I normalt er, og det gør hende utryg. Hun har ikke lyst til at lægge sig til at sove, når mor og far opfører sig så mærkeligt...

Jeres idé med at putte hende senere er god. Også selvom hun så måske først skal puttes kl 22, for at kunne falde hurtigt i søvn. Det handler om at lære hende et nyt ritual. At hun puttes, får læst sine to små historier, I sidder der, holder lidt i hånden, eller lader hende ligge med benene på jer eller hvordan I nu kan gøre det - så hun mærker, at I er der. Og herefter så falder i søvn. Hun skal have en ny erfaring med sig om, at det at blive puttet hænger sammen med dette ritual, og derfor skal hun ikke puttes, før hun er træt nok til at kunne falde i søvn med netop dette ritual.

Samtidig skal I så holde fast i dagsrytmen. I skal stå op til fast tid hver morgen f.eks. kl 07 (også selvom hun har sovet sent), I skal holde fast i middagsluren og middagslurens varighed, også selvom hun virker ekstra træt og måske godt kan virke til at ville sove længere - hvis hun normalt trives med f.eks. 2 timers middagslur mellem 12-14, så skal hun stadig sove her. Og så holder I fast i puttetidspunktet og putteritualet om aftenen.

Stille og roligt rykkes tidspunktet så frem med ca. 15 minutter af gangen. I stedet for at putte hende kl 22, så puttes hun kl 21.45, så 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. Indtil I rammer det tidspunkt, hvor hun er parat til at sove. Samme ritual hver aften, så hun lærer, at det er sådan man puttes. Trygt, dejligt og nærværende.

I kan ikke flytte tidspunktet frem aften efter aften - det tager tid (læs uger, sandsynligvis i 5-6 uger). Det vil være sådan, at I nogle aftener skal bibeholde samme puttetidspunkt før I kan flytte tidspunktet frem. Det vil også være sådan, at I en aften måske pludselig kan putte hende kl 21.15 og hun falder fint i søvn - og aftenen efter kan hun først puttes 21.45, og så gør I det og holder så fast i dette tidspunkt indtil hun igen er parat til at få rykket puttetidspunktet frem.

---

---

Det er derudover en forudsætning, at der ikke sker store ændringer i hendes liv og hverdag. Det er vigtigt, at hun f.eks. ikke bliver syg i denne periode, bliver storesøster, skal starte i ny institution eller lignende. Hverdagen skal ligne sig selv så meget som muligt.

Når det ikke har virket, når I har forsøgt, så er det sandsynligvis fordi hendes erfaring jo er, at det skal tage 1.5 time at sove, og at I sandsynligvis ikke har holdt fast i dagsrytmen og ikke har givet det tid nok, uger nok...

Når jeres datter siger, at hun har ondt i maven, så er det en rigtig kvik pige, der taler. Det er faktisk ret godt i en alder af kun 2 år. Hun har jo her fundet ud af, at den dag, hvor hun var syg og havde ondt i maven, - her lyttede I og tog hende ud af værelset, lod hende falde til ro i jeres favn og da hun var klar puttede hende i seng, var der hos hende. Og denne viden, denne erfaring bruger hun naturligt. Hun kan ikke med andre ord forklare jer, hvad det er hun gerne vil - men hun ved, at hvis hun giver udtryk for at have ondt i maven, så er der en chance for, at hun får lov til at putte med jer, have jer helt tæt på...:)

Det er også vigtigt, at I nu beslutter jer for, hvordan I vil gøre og sender tydelige signaler omkring dette. Hvis hun mærker, at I er utrygge, og I signalerer, at putningen bliver et problem, så er der stor sandsynlighed for, at det bliver et problem. Hun spejler sig jo i jer:)

Jeg håber, at I kan bruge lidt af mine tanker videre og ud af disse finde ud af, hvad I kan gøre for at komme videre:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---