Brev:

At falde i søvn om aftenen - to år

Kære Helen,

Jeg så engang en udsendelse i fjernsynet, hvor nogle forældre kæmpede en brav kamp for at få deres datter til at falde i søvn - de brugte mellem to til tre timer på det hver aften. Jeg tænkte ved mig selv den gang "Jeg håber ikke, jeg får sådan et barn/skaber sådan en situation" (alt efter hvilken videnskabsteoretiske paradigme man tilhører).

Situationen er nu den som netop ovenfor beskrevet - vi bruger halvanden til to en halv time på, at få vores datter til at falde i søvn, hver aften.

Hun græder dog ikke, men vil bare ikke sove.

Dagen: Vores datter står op mellem kl. 06.30 og 07.30.
Hun sover middagslur mellem kl. 11.30 og 13.00 (nogle dage 13.30)
Så bliver hun puttet for natten mellem kl. 19.30 og 20.00
Lige for inden har hun fået børstet tænder og fået en lille sund aftensnack (lidt mandariner, eller fem rosiner), mens vi alle tre sidder i stuen og taler sammen.
Så siger hun godnat til den af os, som ikke skal putte.

På hendes værelse sidder vi så og læser en eller to historier for hende og synger et par sange, taler med hende om dagen og siger at hun nu selv skal falde i søvn (ritual tager her ikke mere end max 20 min). Den der putter sætter sig så ved døren, for at gøre det klart for hende, at hun selv skal falde i søvn, men at vi passer på hende.

I første omgang vil hun bare gerne tale med os. Vi siger to gange til hende at vi ikke skal tale sammen, men at vi passer på hende, og sidder lige ved døren. Derefter efter begynder hun så at kravle ud af sengen, og løbe frem og tilbage - hen til os for at vi så skal tage hende op, og gå hen og putte hende i sengen.

Slutteligt ligger hun og mosler rundt, og går ud af sengen og græder lidt (der er hun mega træt)
Vi har prøvet ALT.

Vi har forsøgt at lægge hende en til halvanden time senere i seng, for at se om det ville hjælpe, da vi tænkte at hendes "søvntog" måske først kørte senere - det gør det ikke. Hun bruger stadig mindst halvanden time på at falde i søvn, som betyder at hun sover på den anden side af kl. 22.30.

Vi har prøvet konsekvenspædagogik med "godnat og sov godt"-metoden. Det hjælper heller ikke - hun bliver bare rigtig ked af det, og græder sig selv i søvn (det kan vi ikke bære).

Vi har læst op af "Kaninen der ville sove" gennem en uge - det hjalp heller ikke. Hun ville bare gerne kigge billeder. Jeg har endda sat mig ...

... med en lille lampe i den anden ende af værelset og læst op for hende af "Kaninen der ville sove", for at se om det kunne hjælpe - det hjalp heller ikke.

Vi har også prøvet "stygemetoden" (her i husholdningen at-lægge-tøj-sammen-metoden",) som heller ikke virker.

Udfordringen er nu, at hun er begyndt at sige, at hun har ondt i maven når hun skal sove. Det er kommet sig af den anden aften, hvor hun gennem dagen havde haft dårlig mave, og jeg så spurgte til hende om aftenen, da hun skulle sove, om hun stadig havde ondt i maven, fordi hun sådan trak benene op til sig selv, og moslede mere rundt, end hun plejer. Ligeledes græd hun mere end nu plejer. Til det svarede hun ja, hvorefter jeg tog hende op, ud af værelset, og forsøgte at få hende til at falde i søvn, først ved mig i stuen, så ved mig i vores soveværelse og til sidst måtte jeg lægge hende ind i sin egen seng, fordi hun ikke kunne finde ro nogen af stederne. Der faldt hun i søvn efter at have grædt et lille stykke tid.

Jeg er ganske sikker på, at hun ikke har ondt i maven nu her, når hun siger det, for hendes afføring er normal, og hun har almindelig appetit.

Jeg har forsøgt at google mig til, hvad det kan betyde at barnet 1) tager så lang tid om at falde i søvn og 2) at barnet begynder at give udtryk for, at hun har ondt.

Det jeg kan finde ud af, er at vi skal vise mere omsorg end vi gør, men vi prøver virkelig at vise al den omsorg vi kan. Lige pt holder vi endda ferie, hvor der er tid til at lege, læse, være udenfor - ingen travlhed eller jag - bare os. Og jeg kan sige, at det næsten virker som om det er blevet værre.

Når man læser på forskellige hjemmesider står der bl.a. at det er vigtigt at barnet lærer at falde i søvn selv, således at det kan få sig til til ro ved de opvågninger det nu engang måtte have i løbet af natten. Så derfor er vi også meget OBS på, at vi ikke skal sidde og holde hende i hånden, eller nusse hende i søvn. Men måske du har nogle andre tanker om dette???

Vores datter kommer selv ind til os mellem kl. 02.00 og 04.00. hvor hun ligger i en lille seng ved siden af mig. Det fungerer ok.

Det skal siges at hun ALDRIG har været god til at falde i søvn... Da hun var helt lille brugte vi også meget lang tid på at få hende til at falde i søvn.

Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre.

Kan du give os nogle råd???

Mange venlige hilsner
S

Læs Helens svar »

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: