Annonce

Annonce

Brev:

Stor motorisk udvikling og putningsbesvær til natten


30. december 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Stor motorisk udvikling og putningsbesvær til natten

Hej Helen

Tak for dit seneste svar. Nu fungerer putningen til dagslurene igen uden problemer. Han lægger ned fra start i barnevognen og falder relativt hurtigt i søvn, når han trilles.

Han sover stadig lange lure, men vi er begyndt at vække ham om formiddagen (efter 1,5-2 timer) for at sikre en god middagslur. Han sover stadig ofte mellem 3,5-4 timer samlet om dagen - måske fordi han ikke sover så længe om natten (se nedenfor)!? Det sker lidt (for) tit, at vi må vække både fra formiddags og eftermiddagslur. Vi vækker ham fra eftermiddagsluren, når den strækker sig for langt ud på eftermiddagen. Vi vækker mellem 16.15-16.30.

Vores dreng begyndte at kravle for 3 uger siden og er indenfor den seneste uge begyndt at rejse sig op selv mere og mere. Der sker meget med ham, og det kan man godt mærke. Om dagen er det bare super dejligt - man kan se, at han trives så godt med at kunne komme rundt og bruge sig selv mere. Ift. putning giver det dog nogle udfordringer. Jeg kan nu ikke længere ligge ned og amme og putte ham, der hvor han skal sove. Han skal jo nu sove i en sænket tremmeseng (som ikke kan stå med den ene side taget af i spænd op til min seng). Vi oplever nu igen problemer med at få ham lagt fra uden at han vågner så meget op, at han ikke er til at få helt ind i søvnen med vuggen, kærtegn og andet nede i sengen. Det er svært at lirke ham fra brystet, før ham selv slipper og er (for) langt inde i søvnen - det gør ham ofte frustreret og (for) vågen.

Når det ikke lykkes at putte kl. 20.30-21, bliver han forvirret og frisk af at have været kortvarigt i søvnen. Det er derfor først muligt at putte igen 1-2 timer efter - og så bliver klokken alt for mange. Han vågner stadig oftest ved 6-7 tiden.

Han vågner desuden stadig om natten og søger brystet - nu omkring 2 gange. Han havde en periode for nogle uger siden (midt dec), hvor han fra ...


Annonce

... at være blevet ammet 1-2 gange om natten pludselig vågnede meget ofte og søgte brystet (hver 2. time). Vi prøvede derfor at lade min mand tage over, indtil han havde sovet 6-7 timer (dvs. ved 3-4 tiden om natten). Det hjalp noget, men han vågner som sagt stadig oftest 2 gange.

Vi stoppede med det, da vi skulle på juleferie med væsentligt andre omgivelser - samt fordi vi blev i tvivl om, hvorvidt vi valgte den rigtige vej. Min mand kunne oftest få ham til at falde til ro og sove igen ved at tage ham i armene og trøste og vugge ham. Hvis han lod ham ligge i sengen, græd han vedvarende og tiltagende.

Han er (næsten) helt stagneret vægtmæssigt, og vi giver nu MME i grød og øllebrød. Vi har også forsøgt med MME af kop - men det tager han ikke rigtigt imod - han vil hellere have vand. Han får desuden igen olie i maden. Han får et lille måltid inden middagslur, hvis frokosten ligger tidligt. Og ellers 4 måltider om dagen (morgenmad, frokost, eftermiddagssnack samt aftensmad). Da vi trappede ned i nat/tidlig morgen-amning, fik han også sen godnatgrød (havregrød). Han ammes sen eftermiddag (selvom det nok mest tager mælken fra amningen til natten, da jeg ikke har så meget mælk), til natten samt 2 gange om natten.

Nu til mine spørgsmål;

- Sover vores dreng for meget om dagen og for lidt om natten ift. alderen? Og hvad kan vi i så fald gøre for at ændre det?

- Hvordan kan vi arbejde mod en mere effektiv putning med udfordringerne omkring at tage ham fra brystet taget i betragtning?

- Når vi igen skal trappe ud af natamningen, skal vi så tage en 'hel kold tyrker', for at det virker helt efter hensigten? Dvs.; skal min mand tage ham hele natten? Bliver vores dreng forvirret over nogle gange at blive tilbudt brystet af mig og andre gange trøstet af min mand?

Med venlig hilsen
En mor, der savner sammenhængende søvn om natten😴

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce