Svar: Efterspørger stadig meget mælk
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at følge en helt fast dagsplan. Det vil sige, at din datter skal op til samme tid hver morgen, have tilbudt alle sine måltider til faste tider, sove på faste tidspunkter osv. Jo mere ens rytme du kan skabe, jo mere vil du påvirke hendes indre ur og jo mere vil du påvirke hendes fornemmelse for sult/mæthed. Du kender det også fra dig selv, når du går forbi et sted, hvor der dufter af mad, så kan du føle dig sulten og når du så kikker på uret, så er det fordi det er din spisetid...
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan starte hvert måltid med lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, gnaske i osv. Det at hun sidder med noget selv, vil for det første styrke hende mundmotorisk, men det vil også gøre hende opmærksom på, at det nu er spisetid. Der sættes gang i enzymerne i spyttet, hendes mave fornemmer, at den begynder at have brug for mad osv.
Det er helt okay, at hun endnu ikke er helt parat til brødhapsere og andre små stykker mad. Øvelse gør mester og du skal bare fortsætte som nu - det er rigtig fint, hvis hun kan spise bare en kvart bolle. Det er dog vigtigt, at du fortsat forsøger at få lidt grød og mos i hende, så hun bliver fyldt lidt ekstra op. Det kræver meget stor koncentration at spise mad i stykker og hun mister koncentrationen og lysten til at spise efter lidt tid - også selvom hun ikke har fået helt nok indenbords. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til at få lidt ekstra via skemad. Mange børn begynder først at kunne spise små brødhapsere osv. i 8-9 måneders alderen.
Du kan tage udgangspunkt i den mad som du selv spiser, du må også meget gerne købe mad fra glas. Prøv at variere lidt mellem det hjemmelavede og det færdiglavede, så hun får variationen og så det praktisk fungerer bedst for dig i hverdagen.
Det er ikke så meget mængden, du lige nu skal tænke på, men mere at hun tilbydes mange små måltider. Sammen med sin mad skal hun tilbydes vand af kop, så hendes behov for væske også dækkes den vej igennem. Det kan være vand af et snapseglas, en babykop eller en tudkop - gør det, som ...
... du føler fungerer bedst og som bedst sikrer hendes indtag.
Når du ikke længere er hjemme om formiddagen, så giver det sig selv, at hun ikke længere kan ammes der. Det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at have en stofble eller lignende hos dig, når du ammer hende, som på sigt kan fungere som en putteklud. Den der skal putte hende, når du ikke er hjemme, kan så bruge kluden. Hvis hun bruger sut, kan kluden kobles på sutten og blive den nye måde, hun så puttes på. Lige inden hun puttes til formiddagslur skal hun så have fået et mellemmåltid.
Mange børn accepterer at undvære amningen, når mor ikke er der. De fornemmer, at amningen er udelukket og vænner sig hurtigt til at blive puttet på en ny måde. Det vil her være dejligt for din datter at have en klud hos dig, der dufter af mor.
Før middagsluren kan hun i stedet få en flaske. Da hun er vant til at få flaske om aftenen, kan den naturligt gives af den, der skal passe hende om dagen. Det vil være rigtig godt, at det netop er før middagsluren, at hun tilbydes flaske. Det vil for det første være med til at sikre en lidt længere lur midt på dagen, men det vil også være hensigtsmæssigt, at den ligger der (og ikke før formiddagsluren), fordi den så ikke tager pladsen op for den egentlige mad. Hun får både mellemmåltid om formiddagen, frokost til middag - før hun så tilbydes en flaske, før hun skal sove.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på hendes indtag af mælk - det hele tæller med både flaske og amning - og lige nu får hun en del mælkemåltider, også selvom nogle af dem er kortvarige. Hvis du har en god og hurtig nedløbsrefleks, kan hun sagtens nå at få en del milliliter indenbords, når du ammer et par minutter. Det er vigtigt at finde balancen mellem at sikre hende både mad og mælk nok. Hvis hun drikker for meget mælk, så spiser hun ikke nok mad - hvis hun ikke spiser nok mad, så drikker hun for meget mælk.... det er ikke let:)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre og brug også den dagsplan, som jeg tidligere har sent dig, som en guide til, hvordan dagen kan skrues sammen, så der netop bliver plads til det hele:)
Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre