Annonce

Annonce

Svar: Efterspørger stadig meget mælk


22. december 2015

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at følge en helt fast dagsplan. Det vil sige, at din datter skal op til samme tid hver morgen, have tilbudt alle sine måltider til faste tider, sove på faste tidspunkter osv. Jo mere ens rytme du kan skabe, jo mere vil du påvirke hendes indre ur og jo mere vil du påvirke hendes fornemmelse for sult/mæthed. Du kender det også fra dig selv, når du går forbi et sted, hvor der dufter af mad, så kan du føle dig sulten og når du så kikker på uret, så er det fordi det er din spisetid...

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan starte hvert måltid med lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, gnaske i osv. Det at hun sidder med noget selv, vil for det første styrke hende mundmotorisk, men det vil også gøre hende opmærksom på, at det nu er spisetid. Der sættes gang i enzymerne i spyttet, hendes mave fornemmer, at den begynder at have brug for mad osv.

Det er helt okay, at hun endnu ikke er helt parat til brødhapsere og andre små stykker mad. Øvelse gør mester og du skal bare fortsætte som nu - det er rigtig fint, hvis hun kan spise bare en kvart bolle. Det er dog vigtigt, at du fortsat forsøger at få lidt grød og mos i hende, så hun bliver fyldt lidt ekstra op. Det kræver meget stor koncentration at spise mad i stykker og hun mister koncentrationen og lysten til at spise efter lidt tid - også selvom hun ikke har fået helt nok indenbords. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til at få lidt ekstra via skemad. Mange børn begynder først at kunne spise små brødhapsere osv. i 8-9 måneders alderen.

Du kan tage udgangspunkt i den mad som du selv spiser, du må også meget gerne købe mad fra glas. Prøv at variere lidt mellem det hjemmelavede og det færdiglavede, så hun får variationen og så det praktisk fungerer bedst for dig i hverdagen.

Det er ikke så meget mængden, du lige nu skal tænke på, men mere at hun tilbydes mange små måltider. Sammen med sin mad skal hun tilbydes vand af kop, så hendes behov for væske også dækkes den vej igennem. Det kan være vand af et snapseglas, en babykop eller en tudkop - gør det, som ...


Annonce

... du føler fungerer bedst og som bedst sikrer hendes indtag.

Når du ikke længere er hjemme om formiddagen, så giver det sig selv, at hun ikke længere kan ammes der. Det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at have en stofble eller lignende hos dig, når du ammer hende, som på sigt kan fungere som en putteklud. Den der skal putte hende, når du ikke er hjemme, kan så bruge kluden. Hvis hun bruger sut, kan kluden kobles på sutten og blive den nye måde, hun så puttes på. Lige inden hun puttes til formiddagslur skal hun så have fået et mellemmåltid.

Mange børn accepterer at undvære amningen, når mor ikke er der. De fornemmer, at amningen er udelukket og vænner sig hurtigt til at blive puttet på en ny måde. Det vil her være dejligt for din datter at have en klud hos dig, der dufter af mor.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Før middagsluren kan hun i stedet få en flaske. Da hun er vant til at få flaske om aftenen, kan den naturligt gives af den, der skal passe hende om dagen. Det vil være rigtig godt, at det netop er før middagsluren, at hun tilbydes flaske. Det vil for det første være med til at sikre en lidt længere lur midt på dagen, men det vil også være hensigtsmæssigt, at den ligger der (og ikke før formiddagsluren), fordi den så ikke tager pladsen op for den egentlige mad. Hun får både mellemmåltid om formiddagen, frokost til middag - før hun så tilbydes en flaske, før hun skal sove.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på hendes indtag af mælk - det hele tæller med både flaske og amning - og lige nu får hun en del mælkemåltider, også selvom nogle af dem er kortvarige. Hvis du har en god og hurtig nedløbsrefleks, kan hun sagtens nå at få en del milliliter indenbords, når du ammer et par minutter. Det er vigtigt at finde balancen mellem at sikre hende både mad og mælk nok. Hvis hun drikker for meget mælk, så spiser hun ikke nok mad - hvis hun ikke spiser nok mad, så drikker hun for meget mælk.... det er ikke let:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre og brug også den dagsplan, som jeg tidligere har sent dig, som en guide til, hvordan dagen kan skrues sammen, så der netop bliver plads til det hele:)

Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce