Brev:
Myrer i bleen ved puttetid
Hej Helen.
Vi har en dreng på seks måneder, som altid har haft enormt svært ved at acceptere det, at skulle falde i søvn om aftenen.
Tidligere har dagslurene ligeledes drillet og han er blevet rullet i søvn i barnevognen - indtil for ca. en måned siden.
Her er det lykkedes, at få ham gjort klart, at han skal sove og derfor giver han nu op ret let.
Vi "taler ham ned", mens vi putter ham i sleepbag´en og rokker ham i armene undervejs ud til barnevognen og ofte sover han inden han rammer barnevognen.
Da han var helt lille, havde han mavesmerter, som lægerne tilskrev kolik. Det gjorde, at han vågnede en del om natten med knæene oppe under hagen og skreg og var utrøstelig i timevis.
Det stilnede heldigvis gradvist af ved tre-fire måneders alderen.
Han havde ligeledes låsninger i skulderen, hoften og i kæben, som vi forsøgte afhjulpet ved fysioterapi og kiropraktik.
Låsningen i kæben gjorde, at han havde svært ved at spise på en rolig og fattet måde (jeg ammer ham). Sutten har vi desværre heller aldrig haft held med - trods intensive forsøg.
Det skal siges, at vi har en super glad dreng om dagen nu.
Han trives godt, tager fint på, pludrer, socialiserer og han er ret nem at have med ud.
Han er meget glad for at være med hvor tingene sker.
Hans energiniveau er rimeligt højt. Han elsker at hoppe på vores lår, når vi holder ham oprejst og hvis han fik lov, ville det fortsætte i een uendelighed.
Han elsker fysiske lege og er super opmærksom på alt, hvad der rører sig i rummet omkring ham.
Hvis vi lægger ham for sig selv - i eksempelvis kravlegården, ligger han og spræller på ryggen med arme og ben op i luften.
Han vender sig fint om på maven og ruller også fint tilbage igen. Men han kan ikke rigtig finde ro til at fordybe sig.
Vi har haft ekstra hjælp af sundhedsplejersken og endda fået tildelt en fysioterapeut af kommunen. Men det er som om, at de ikke helt magter at finde en holdbar løsning eller give nogle råd, som rent faktisk virker.
Summa summarum er, at vi har en dreng, som ikke vil overgive sig til søvnen om aftenen - lige meget hvor meget vi svøber, rokker, lader ham ligge og rode rundt med arme og ben, beroliger, nynner, ammer osv, osv. Vi har stort set prøvet alt, hvad der står i vores magt.
Det tager som regel halvanden time før han er så udmattet, at han trods alt går omkuld. Men han vågner som regel efter kort tid og græder. Vi render i rutefart op og ned af trapperne og gentager putningen i ét væk - indtil vi selv går i seng ved 22/23 tiden.
Natten forløber som regel med opvågninger hver time. Nogle gange går det bedre og så er det ca. hver anden/tredje time.
Vi har prøvet at skifte hans sovestilling, som af og til virker. Vi trøster, siger shhhhhhh og lægger en hånd på brystet. Men som regel er det kun amning, der virker.
Han falder aldrig helt i søvn ved brystet. Han er i hvert fald forholdsvis bevidst, når jeg lægger ham tilbage i hans seng, som står ved siden af vores.
Så det der med, at han vågner op og ikke forstår hvor brystet er blevet af, mener jeg ikke holder her...
Det skal lige siges, at når vi har svøbt ham - så ormer han sig som oftest fri og bliver helt rasende og det hele starter forfra. Han er brølstærk og vi kan næsten ikke holde ham. En gang kastede han op fordi han var så rasende! Men ...
... svøbning burde jo virke på en lille fyr som ham. Han skal jo netop have hjælp til at få styr på arme og ben...
Hans dagslure varierer lidt. De varer fra 35 min. til halvanden time og som regel napper han fire lure i løbet af en dag. Ca. tre timers søvn sammenlagt. Den sidste lur ligger ved 15-16 tiden og er som regel kort.
Vi har altid en aftenrutine, hvor vi pusler, evt. bader, gearer ned, dæmper lys, snakker stille, siger godnat til køkkenet og går op i soveværelset, hvor vi ligger og sludrer og hvisker ligeså stille, indtil han får en godnattår.
Vi gør meget ud af at få ham ned i gear, da han er super energisk og skal have hjælp til at komme ned på jorden.
Vi mener ikke, at der skulle være grund til at kunne misforstå de signaler vi prøver at sende.
Han kender kun til denne rutine og ved nøjagtig hvad der skal ske når vi går op ved 18-19 tiden... eller gør han...?
Der er som om, at når han kommer over i sin egen seng - så er den fyldt med røde myrer og madrassen er en sømmåtte (!!)
Han kan være nok så rolig når vi er igang med putningen og amningen og han er ofte døsig og gnider øjne og ører.
Men ligeså snart han rammer sin egen seng, bliver han til en fjeder. Plexiglasset ved tremmerne i Junosengen klaprer og han er helt stakåndet.
Tit gearer han op og det hele ender i gråd. Vi tager ham op, beroliger ham og lægger ham ned igen når han er rolig. Det gentager sig så i een uendelighed indtil han dejser om. Meget få gange har vi haft held med at putte uden denne forfærdelige seance.
Han er blevet tilbudt grød, mos og vælling fra fire måneder. Det brød han sig aldrig særlig meget om. Men vi fortsatte, da vi tænkte, at mere mad i maven evt. kunne afhjælpe det her natteroderi.
Til sidst blev han så arrig på skeen, at vi måtte opgive og her ved seks måneder begynde vi at tilbyde mere fast kost. Det er til gengæld en succes! Han spiser lystigt og vi håber, at det kan gøre en forskel på natteroderiet. Men det har desværre endnu ikke båret frugt.
Vi har prøvet følgende ting på opfordring af sundhedplejerske:
- Mindre stimulering/færre indtryk i løbet af dagen.
- Droppe aftensang/godnatlæsning.
- Mere dagssøvn og IKKE rokke eller gå ham i søvn i barnevognen.
- Diverse fysiske øvelser, der skulle kan "grounde" ham til underlaget.
- Følge hans initiativ ved leg.
- Svøbe ved putning.
- Masser af øjenkontakt ved mad og leg.
- Børnelæge, ørelæge, fysioterapi og kiropraktor.
Det eneste vi synes har virket godt, er mere søvn i løbet af dagen. Det der med ikke at gå ham i søvn i barnevognen, har lettet dagslurene en del. Han finder tit selv ud af at komme videre i søvnen i barnevognen og det håbede vi ville smitte af om natten. Men desværre...
Det blev en lidt længere smøre - men vi mener, at detaljerne er væsentlige for at du skal kunne danne dig et overblik.
I skrivende stund har vi genoptaget kiropraktor, da hans ene skulder virker stiv og han har svært ved at få armen op over ørerne.
Vi er efterhånden desperate efter mere end tre timers sammenhængende søvn og vi er bange for at den dårlige soverutine brænder sig fast og bliver en skidt vane.
Håber du kan gennemskue hvad vi gør galt og give os et godt råd med på vejen.
Vi har sikkert stirret os blinde på en bestemt måde at gøre tingene på.
Mange hilsner fra
Carl Emils forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.