Annonce

Annonce

Svar: Ingen appetit efter en uges sygdom


20. december 2015

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Rifkas mor

Tak for dit brev og åh, hvor er det synd, at lillepigen har været så syg. Det lyder som om, at det ene har afløst det andet og hun lyder stadig ikke helt frisk... :(

Det er helt naturligt, at hendes appetit daler eller næsten helt forsvinder, når hun er syg. Og selvom det går bedre nu, så kan hun stadig godt have lidt kvalme, føle sig irriteret i næse og svælg. Hendes øresmerter kan påvirke lysten til mad og i det hele taget kan hun bare have madlede... Og hun forstår ikke, at det er vigtigt at spise og hun er heller ikke gammel nok til at kunne fortælle dig, hvad hun måske kunne have lyst til at spise...

Derfor er du nødt til at forsøge dig lidt frem. Prøv at tilbyde lidt forskellige ting i løbet af dagen, og se om hun så ikke får spist lidt. Lidt er bedre end ingenting.

Server også små portioner, som hun kan overskue. Hvis hun ikke har ret meget appetit, så kan det tage appetitten helt væk, hvis for meget mad stilles foran hende, så kan hun slet ikke overskue at spise. Så lidt af gangen ...


Annonce

... kan være en hjælp.

Du må meget gerne energiberige hendes mad lidt igen, ligesom du gjorde, da hun var under 1 år. Tilsæt gerne lidt ekstra fedstof, bruge lidt sovs til maden osv. så hun får lidt ekstra energi den vej igennem, netop fordi hun lige nu ikke spiser så meget.

Hvis hun får smertestillende, så kan det være en god idé at tilbyde hende mad ca. en time efter, så smerterne er mindre og evt. feber slået ned...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Og så skal du sikre hende væske nok. Især væske er vigtigt - faktisk lidt vigtigere end maden lige nu... Hun må gerne få vand og mælk. Men du kan også give hende lidt juice eller saft, eller du kan lave en smoothie, hvor du blander lidt grøntsager og frugt og på den måde får lidt ekstra vitaminer i hende.

Det lyder som om, at tiden skal arbejde lidt for jer. Mon ikke juleferien vil være god for jer, så hun hurtigere kommer oven på og så appetitten vender tilbage - det håber jeg :)

Måske vil I have glæde af min bog "Helens bog om børn & sygdom"...:)

Rigtig glædelig jul! Og rigtig god bedring!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce