Annonce

Annonce

Svar: Fortsat udfordringer med søvnen


12. december 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Idas mor

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Jeres datter er nu 14 uger gammel og det betyder, at der sker rigtig meget med hendes søvn. Netop i denne alder ændrer børn søvnvaner, og det er helt naturligt, at hun går sent til ro for natten.

Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt og imellem disse stadier er der også perioder, hvor vi drømmer. Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde, som vi har, men skifter meget hurtigt mellem at sove drømmesøvn, det der også kaldes aktiv søvn og så at sove en mere stille søvn.

Men netop nu i 3-4 måneders alderen, så begynder jeres datters søvn er være inddelt i flere stadier, hvor hun sover lettere og sover dybere. Hos rigtig mange børn, vil man opleve, at barnet har svært ved at sove sammenhængende om dagen - barnet sover måske kun 30-45 minutter af gangen, vågner så op, virker stadig træt og skal have hjælp til at sove videre - netop fordi barnet her skifter søvnstadie og har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet.

Jeres datter lyder ikke til at have dette problem - hun sover faktisk nogle rigtig lange lure om dagen. Det er super fint. Hun må meget gerne sove to længere lure, hvis hun trives godt på denne måde og den rytme kan fungere for jer - men det vil være helt normalt, at hun så går meget sent i seng. Samlet set, vil hendes søvnbehov være ca 15 timer i døgnet, og da hun ofte sover 5-6 timer samlet i løbet af dagen, så vil hendes nattesøvn ikke være mere end 9-10 timer. Det betyder, at hvis hun f.eks. starter dagen kl 07.30, så vil hun ikke kunne sove før klokken er 22 om aftenen...

Jeres datter er mere bevidst nu, hun er meget opmærksom på verden og hvad der sker omkring hende. Det betyder, at hun om dagen godt kan lade sig forstyrre, når hun skal spise. Du oplever måske, at hun dier, så slipper hun, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper igen og pludrer med dig, tager fat og dier igen, slipper atter og kikker efter far, der kommer ind i stuen - hun er opmærksom på meget andet end at spise og kan få tendens til at slatspise lidt på denne måde. Derfor vil børn i denne alder ofte søge brystet (eller flasken) ekstra om aftenen og om natten. De har behov for at ...


Annonce

... få deres mælkebehov ekstra dækket her.

Da jeres datter samtidig sover meget lange lure om dagen, så er det vigtigt, at I sikrer hende mælk nok i dagtimerne. Ellers vil hun naturligt søge det ekstra aften og nat. Det er derfor rigtig godt, hvis du kan amme hende hyppigere om dagen, evt. amme hende fra begge bryster eller supplere med flaske, da det lyder som om, at det fungerer godt for jer:) Hendes indtag af mælk skal naturligt fordeles over hele døgnet og jo mere hun sover om dagen, jo mere mælk skal hun naturligt indtage, når hun er vågen, for at behovet bliver tilstrækkeligt dækket og for at sikre, at hun ikke behøver søge det ekstra om natten. Når det er sagt, så er det dog helt normalt, at børn i denne alder har brug for mælk midt nat.

Den udvikling hun går igennem lige nu, alt hvad hun oplever, alle de ekstra stimuli hun får, skal bearbejdes, når hun sover, og derfor vil hun naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Hun kan i søvne klynke, ligge og virre med hovedet, smågræde, ligesom hun også nogle gange kan grine, imens hun sover. Det er helt naturligt for alderen. Du skal her være opmærksom på, hvorvidt det er mælk hun har brug for eller om det blot er hjælp til stillingskift, lidt kærtegn eller en beroligende hånd, så hun lige kan mærke dig og fornemme, at hun ikke er alene. Er det et mælkebehov, så skal hun naturligvis have sin mælk, men kan hun beroliges med kærtegn, er det også rigtig fint.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder derudover som om, at hun skal til at sove uden for liften. Hun lyder til at have det varmt og aldersmæssigt begynder hun også at have brug for at kunne skifte stilling, når hun sover. Derfor tænker jeg, at du nu skal begynde at putte hende i tremmesengen og i barnevognen, uden at bruge liften. I stedet kan hun blive puttet med en dyne eller du kan gå over til at bruge en sovepose, hvis du tænker, at hun vil have større glæde af dette.

Det er korrekt, at når du ammer, så ved du ikke præcist, hvor meget mælk hun får. Og da alderen giver tendens til at slatspise lidt, så er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på hendes indtag. At kunne spise 200 ml af en flaske, er ikke unormalt for alderen - det er et hovedmåltid. Andre gange vil hun måske spise mindre, fordi hun blot er tørstig.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce