Annonce

Annonce

Svar: Om at blive storebror, når man selv er meget lille


9. december 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt frem. Det lyder som om, at du har det rigtig godt - og det er en lillesøster I venter jer? Så dejligt!:)

Du har fuldstændig ret i, at det er alt for abstrakt med en baby. Jeres dreng kender måske godt ordet baby, men han kan slet ikke forholde sig til, at den er i din mave, og hvad det egentlig betyder at have en baby i huset, og derfor er det begrænset, hvor meget I kan forberede ham. De fleste børn er i børnehavealderen (3-6 år) før de rigtig forstår, hvad det egentlig betyder at få en lillebror eller lillesøster - og er i stand til at give plads til en mere...

Fordelen ved at han er så lille, som han er, er dog netop, at du stadig er nødt til at være der hundrede procent for ham. Du kan ikke lige sige "nu må du lige vente lidt" eller "nu må du lige selv tage jakken på" eller lignende - for det kan han ikke. Det er vigtigt, at du stadig er der for ham, som du plejer at være, så han ikke føler sig til side sat. Han må ikke føle at lillesøster kommer og tager hans plads. Det er vigtigt, at han mærker, at der stadig er plads til dem begge to.

Man sammenligner det at bringe et lille nyt barn ind i familien, med hvis din mand kom hjem med en ny kvinde. Når de to sad sammen i sofaen, så kunne du se, at de havde noget helt særligt sammen. Måden han talte til hende på, måden de kikkede på hinanden, måden han kærtegnede hende, kyssede hende osv. Du kunne mærke, at de to havde noget særligt - og hun skulle tilmed sove i soveværelset, og han forventede, at du ville elske hende lige så højt, som han gjorde...

De følelser, som det ...


Annonce

... vækker i dig, - de følelser vil storebror kunne have. Han ser, at I kommer hjem med en lille baby og han ser og har naturligt følelsen "de to giver noget til hinanden og ikke til mig" - og det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at I er meget opmærksomme på hele tiden at vise ham, at han stadig er noget ganske særligt og at han ikke kommer til at mangle jeres kærlighed og opmærksomhed:)

Det kan derfor være rigtig godt, hvis du f.eks. kan inddrage ham, når du hjælper lillesøster. Han kan måske være med til at se, når hun bliver skiftet, kan finde en ren ble til hende eller lignende. Det kan også være godt, hvis du kan udnytte ammesituationen til noget fælles. At du måske kan læse lidt historie for ham, imens du ammer. Der går mange timer med amning hver dag, og det er vigtigt, at han oplever, at han også kan få del i denne tid.

Det vil også være rigtig godt, hvis både du og far nogle gange laver noget med ham, som kun er "dig og mig", så han stadig føler sig prioriteret:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Nogle børn har glæde af at få en dukke. Så kan han sidde med dukken, putte den, efterligne dig, når du sidder med baby...

Og så skal der naturligvis også være plads til, at han nogle gange kan virke helt ligeglad og ikke har lyst til at deltage. Nogle gange vil han måske afvise lillesøster eller ignorere hende, tydeligvis ikke interessere sig for hende - det er helt fint, det må han gerne. Han skal naturligvis ikke slå hende, ikke gøre hende ondt, men det er helt okay, hvis I nogle gange kan mærke på ham, at hun ikke interesserer ham særlig meget:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce