Annonce

Annonce

Svar: Lege med og beskæftigelse af baby


8. december 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mine sidste svar, og at du lader tiden arbejde lidt for jer:)

Jeg forstår godt dit spørgsmål, for det kan være en svær balance at finde - hvor meget kan din dreng ligge alene, og hvor meget skal han stimuleres og være sammen med dig... Der findes ikke en gylden regel, man kan desværre ikke sætter timer og minutter på. Men generelt vil jeg sige, at kontakt og samvær er meget vigtigt, faktisk helt essentielt for barnets udvikling.

Han har rigtig meget brug for at være tæt på dig. Han har brug for at mærke dig, være i din favn, og han kan ikke forvænnes med for meget kropskontakt. Når du har ham tæt ved dig, så vil du naturligt også lære ham bedre at kende, du vil fornemme hans signaler, hans behov, og du skal her pludre med ham, lege med ham osv. når han viser behov for dette, ligesom du så skal lægge ham til at sove, når han viser træthed.

Øjenkontakt, smil, mimik er utrolig vigtigt. Pludren, der udvikles til pludresamtaler og små ord er vigtigt. Når du rører ved ham, når jeres blikke mødes, når du pludrer med ham osv. så udvikler han sig, og relationen og båndet mellem jer dannes mere og mere. Med den alder han har nu, er han godt i gang med at udvikle selvfølelse - når du lytter til ham, reagerer på hans lyde, så vil han opleve, at hans egne signaler har betydning, at han kan gøre noget, der får dig til at reagere på ham.

Det er vigtigt, at du snakker med ham, sætter ord på ting i hverdagen eller fortæller ham, hvad du tror, han føler "nåå lille skat, er du bare så træt", "skal du have en ren ble?", "nu går vi to lige ind i stuen, jeg skal lige have dynen med", "skal vi lege lidt, har du lyst til det?" osv. ...


Annonce

... Når du på den måde går og småsnakker med ham i løbet af dagen, så lærer han sprog og føler sig naturligt forstået.

Og en gang imellem, så skal han også have lov til at ligge på legetæppet på gulvet, ligge under f.eks. et aktivitetsstativ med legetøj, som han kan kikke på, slå til. Han skal øve sig i at trille, bruge sig selv motorisk. Han skal ligge på maven, dreje om sin egen akse, løfte sig op i strakt arm, øve sig på at krybe og styrke sine muskler i ryg og nakke. Og her skal han netop være på gulvet og motorisk bruge sig selv. Du må rigtig gerne hjælpe ham, lave bevægelege med ham osv. men han må også gerne ligge for sig selv en gang imellem, imens du laver noget praktisk.

Det vil være rigtig godt, hvis han ligger i nærheden af dig, så du hele tiden kan se ham og også pludre lidt med ham fra afstand. Selvom du står og laver mad, så kan du en gang imellem lige gå hen til ham, pludre lidt med ham, vise ham, at du stadig er der, give ham en rangle, som han ikke selv kan få fat i osv. så han ikke på noget tidspunkt føler sig alene. Du er der, beroliger og betrygger. Han må ikke blive ked af det og må ikke ligge alene og græde i længere tid - hvis han bliver ked af det, skal du reagere på ham med det samme. Men hvis han ligger og pludrer for sig selv, hygger sig og har det dejligt med at ligge og tumle rundt - og du så kan udnytte tiden til at få gjort lidt rent eller få lavet mad, så er det naturligvis helt okay:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du behøver heller ikke tage ham med ud på toilettet, men må gerne lade ham ligge i stuen:) Du skal blot sikre dig, at han ikke ligger på f.eks. sofaen, han må ikke kunne falde ned og slå sig...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce