Svar: Gider ikke mos og grød mere
Kære M´s mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter stadig gerne vil spise - det er ikke fordi hun ikke har lyst til maden, at hun lukker munden, men snarere udtryk for, at hun gerne vil spise selv - og det er jo godt. Derfor tænker jeg, at du lige nu skal udnytte dette og meget gerne starte hvert måltid med lidt mad i hånden. Når hun har fået lov til at spise lidt selv, så kan du måske få lov til at følge efter med lidt på en ske...
Det er også helt okay, at du giver hende et par dage fri fra skemad, for at se om lysten og accepten af skeen så vender tilbage. Og det lyder super fint, at du forsøger med små bidder af brød og boller, ligesom du også meget gerne må give hende små bidder af kød, fisk, kogte grøntsager, pasta osv. Jo mere forskelligt du kan give hende, jo bedre er det.
Du må gerne prøve at få lidt skemad i hende imellem brødhapsere osv. - også selvom du føler at du nogle gange "snyder" hende. Men du skal naturligvis ikke presse hende til at spise, for det vigtigste er, at hun bibeholder sin lyst til mad:)
Du kan med fordel bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg på brøddet. Det kan være en måde fortsat at få lidt mos i hende på. Det kan være hjemmelavet grøntsagsmos, det kan også være færdiglavet mos fra glas.
Du må gerne tage mere og mere udgangspunkt i ...
... familiemaden, når du laver mad til hende. Hun kan f.eks. godt få ris, pasta, bulgur med lidt tomatsovs eller lignende - og på den måde stadig få skemad, som mætter, men som ikke er det samme som grød. Du må også gerne mose kartofler med en gaffel og se om hun hellere vil spise dem på denne måde - fremfor at give hende f.eks. kartoffelmos med en ske...
A38 og andre komælksprodukter anbefales først fra 12 månedersalderen. Fra barnet er 9 måneder kan man dog godt tilbyde lidt komælk - max 100 ml i døgnet (alt incl). Dette giver dog mulighed for, at du her kan tilbyde lidt A38 eller bruge lidt mere mælkesovs i madlavningen.
Nogle har held med at lave klatkager af grød og på den måde stadig få lidt "grød" i barnet, blot "skåret i stykker"... Det kan også være et forsøg værd:)
Du skal også være opmærksom på, at hendes indtag af mme nu skal sættes ned. Det har også betydning for hendes lyst til at spise skemad og mere sufficient mad, at hun ikke drikker for store mængder mælk. I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med fire flasker i døgnet og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når de ligger her, giver de plads til anden mad i maven og sikrer samtidig en stor del af væskebehovet:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







