Brev:
Håndtering af meget tidlig opvågning
Kære Helen
Tak for dine tidligere svar, det er dejligt og brugbart at få dine råd.
Jeg skriver nu for at høre hvordan man forholder sig når dagen pludselig starter meget tidligt. Som jeg beskrev i mit første brev, starter dagen normalt tidligt for vores søn. Som du anbefalede satser vi nu på at starte kl. 6 som han i lang tid haft tendens til. Det sker nu oftere og oftere at han i stedet vågner og er helt frisk kl. 4 eller 4.30. Vi har ikke ændret på sengetid, som næsten altid passer med kl. 19.30.
Han vågner stadig mange gange om natten og klynker til vi triller ham om på siden eller tager ham lidt op i vores seng. Klokken 4 er det dog en helt frisk og vågen dreng der tydeligt vil op - pludrer, triller rundt på maven og råber utålmodigt på opmærksomhed. Jeg har hidtil tacklet det ved at lægge en hånd over til ham, forsøgt at give sut og putteklud når han virkede lidt mere rolig og ikke snakke andet end trøstende ord, hvis han klynker over at vi ikke står op. Vi er altså ind til videre blevet i soveværelset for ikke at lære ham at klokken 4 er ny stå-op-tid. Typisk går, på trods af det, halvanden time før det lykkes at få ham til at sove igen.
Vores dagsrytme ser ud som følger inspireret af dit tidligere forslag:
Kl. 4/4.30: Vågner - håndteres som beskrevet ovenfor
Kl. 6: Står op - har evt fået 30-45 minutters søvn fra kl. 5.30, men har også nogle dage været vågen siden kl. 4
Kl. 6.30: Morgengrød, spiser sjældent mere end ½ dl, selvom det måske er 2 timer siden amning
Kl. 7.45: Ammes og puttes til første lur i barnevogn. Her er han meget træt og hvis han har været vågen siden kl. 4 vil putningen typiske ligge allerede kl. 7. Jeg har bibeholdt denne amning fordi han næsten ikke spiser af sin morgengrød.
Kl. 9.15: Vågner, tilbydes vand
Kl. 10: Mos eller øllebrød, spiser typisk 3/4 dl
Kl. 11.45: Ammes og puttes til middagslur hvor han er meget træt efter 2½ time vågen. Falder indimellem i søvn ved brystet, hvilket han ellers nærmest ikke har gjort siden han var helt nyfødt. Sover oftest godt 2 timer.
Kl. 14.30: Frugtmos og frisk frugt i hånden
Kl. 15.45: Puttes til 3. lur, ½- 1 time.
Kl. 16.30: Evt. Lidt frugt- ...
... eller grøntsagsmos samt vand (fordi der er 1 time til aftensmad og han virker sulten)
Kl. 17.30: Aftensmad, grøntsagsmos, spiser oftest 1 dl og kan fint ammes senere til natten.
Kl. 19.30: Ammes og puttes for natten
Ammes typisk igen kl. 23 eller 00 samt 5 timers tid herefter.
Det virker nogle gange som om den tidlige morgen-amning kan være medvirkende til at han vågner op tidligt, så jeg har indimellem held til at trække den til kl. 6 hvor vi står op. Det er muligvis medvirkende til at han ikke spiser så meget til morgenmad, men han spiser heller ikke særligt meget når det er nogle timer siden amning.
Med hensyn til dagssøvnen er der en tendens til at formiddagsluren igen bliver længere de dage hvor han er vågnet tidligt - måske op mod 2½ time. Middagsluren er oftere og oftere til den korte side, måske 1½ time og 3. lur bliver indimellem lidt lang, op mod 1½ time fra kl. 15.45 til 17.15 og det kan jo tage af nattesøvnen med sådan en lang lur så sent?
Vores søn bliver stadigvæk hurtigt træt om dagen - den sidste halve times tid før putning må vi sætte tempoet noget ned og han vil helst være i favn. Han er i det hele taget ikke god til at ligge selv, f.eks. I kravlegård, selvom jeg sørger for jævnligt at være hos ham og han sjældent ligger der mere end et kvarter. Dette manglende overskud gør også at det er svært at skulle vække ham når han tager de lange lure hvis han er ved at have brugt sin "søvnkvote", så det sker indimellem at han får lov til at sove 5 timer på en dag.
Det er generelt svært at få ham til at passe ind i en optimal dagsplan fordi lurene lige nu varierer så meget.
Mit vigtigste spørgsmål er nu hvordan jeg håndterer den tidlige morgenopvågning? Skal jeg blive ved med at blive i soveværelset og være "kedelig" uden leg/aktivitet? Jeg tror han måske ville kunne puttes igen efter 45-60 times til hvis vi stod op, skiftede ble og legede lidt for derefter at putte i barnevognen, men jeg har ladet været med dette fordi jeg ikke vil tilskynde at vågne tidligt. Det vil da også nok betyde at vi nok skal ud i 4 dagslure igen hvor vi nu klarer os med 3.
På forhånd tak for din hjælp, de bedste hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.