Brev:
Korte søvnintervaller i dagstimerne

Kære Helen,
Jeg er den stolte mor til to tvillingepiger på 4 måneder. De er nogle dejlige glade piger, som dog har en del besvær med at sove i dagstimerne.
De sov i samme tremmeseng til de var 3 1 /2 mdr. hvorefter vi var nødt til at dele dem i hver deres seng, fordi de forstyrrede hinanden. Dette er gået fint, og de virker ikke til at være præget af savn til søster.
Vi har altid haft problemer med at få dem til at sove længere søvnstræk om dagen. Vores mål er, at de får 3-4 lure i dagstimerne fordelt på formiddag, middag, eftermiddag og sen eftermiddag/aften. Men med deres korte søvnstræk ender vi ofte på 5-6 lure.
Vi har ikke problemer med at få dem til at sove. Dette foregår typisk ved, at vi lægger dem i seng, når de udviser træthedstegn (gaber, gnider sig i øjne osv.). De bliver svøbt i en stor stofble, får sut og en dyne over underkrop og ben. De sover med en lille nusseklud hver og en bamse. De lægger sig typisk til at sove indenfor 5-10 min, hvor vi skal ind og give sut 0-2 gange max.
Vi er selv rigtigt glade for denne rutine, som også udspilles, når de lægges til natten.
Problemet opstår dog ved, at de om dagen sover max. 40-50 min., hvorefter de vågner. Når de vågner virker de ikke udhvilede, men derimod pylrede. Jeg har forsøgt en lang række ting for at søvnforlænge (og flere i kombination):
- Lægge en stofble over øjne og vugge seng (virker nogle gange)
- Lægge hånd på mave og bryst og sch'se
- Tænde white noise eller lille godnatvise
- Lade dem sove i deres lifte for pivåbne vinduer (for at simulere en ude-lur)
- Lade dem sove i lifte og svinge disse, når de vågner
- Slyngevugger (som ...
... ikke var nogen succes)
- Gå en tur med barnevogn (virker nogen gange, men langt fra altid og vi bor på 2. sal i byen, så dette vil ikke være aktuelt at gøre 3-4 gange dagligt).
Når jeg vugger, svinger osv. gør jeg det typisk i 20 min. under stort skrigeri, hvorefter jeg "giver op". Skal jeg blive ved i længere tid, og i så fald hvor længe?
De sover flot om natten, hvor de lægges ca. kl. 19:30 og sover til 6:30-7:00 næste morgen (med mælk ca. kl. 1:00 og nogen gange kl. 5:30).
De sidste par dage har de dog haft lidt natteroderi imellem 03-07, men dette skyldes måske et spring.
Jeg er jo klart udfordret af, at jeg er alene med pigerne om dagen, hvor min kæreste er på arbejde, så jeg vil ikke kunne vugge dem i mine arme eller lignende for at søvnforlænge (de er så dejligt synkroniserede, at de både vågner, spiser osv. på samme tid :))
Jeg ved ikke om det er relevant, men de har fået flaske siden de var 3 uger og grød/mos siden de var 4 mdr. Deres madrytme ser nogenlunde således ud:
05:30: Flaske (ca. 170 ml. hver)
08:00: Majsgrød m/ frugtmos (ca. 1/2-1 del hver med lidt mælk til)
11:00: Flaske (ca. 170 ml. hver)
15:00: Flaske (ca. 170 ml. hver)
18:30: Grøntsagsmos (ca. 1 del. hver med lidt mælk til)
01:00: Flaske (ca. 200 ml. hver)
Mos/grød og mængde af dette er sket i samarbejde med egen sundhedsplejerske.
Jeg må ærligt indrømme, at de korte dagslure er en stor udfordring for mig, for de giver nærmest ingen tid til andre gøremål eller til mig selv (hvilket jo generelt er en mangelsvare med to skønne, aktive tvillinger).
Jeg håber, at du har nogle gode forslag.
Mange hilsner fra
En træt tvillingemor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









