Annonce

Annonce

Svar: Over 3,5 år - at smide bleen


24. november 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Eva

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres storebror - og alle dine tanker :)

At blive renlig er afhængigt af, at man både er fysiologisk og mentalt parat. Fysiologisk skal jeres dreng kunne fornemme tissetrang og kunne holde sig til han når toilettet. Han skal også kunne holde sig tør i mindst 3 timer. Og mentalt, så skal han have lyst og turde smide bleen. Allerbedst er det, hvis han selv kommer og siger, at han gerne vil prøve at gå uden ble.

Som jeg læser dit brev, så har han ikke på noget tidspunkt ytret ønske om, at han gerne ville prøve toilet eller potte. Den beslutning har I taget og i begyndelsen er det gået fint nok, men stille og roligt er han blevet mere og mere imod og han har måske følt sig lidt presset....

Samtidig er han jo blevet storebror og har måske haft lidt svært ved et krav om renlighed - fordi han måske har haft brug for også at føle sig lidt lille...

Fysiologisk lyder det dog som om, at han rent faktisk er parat. Det lyder som om, at han godt kan holde sig og de gange, hvor han er kommet på toilettet, er der også kommet noget. Så han kan umiddelbart godt holde sig. Spørgsmålet er, om det lykkes fordi han mærker tissetrang eller om det er fordi I har været gode til at få ham tilstrækkeligt hyppigt ud på toilettet. Uanset hvad, så er det dog rigtig godt, hvis han oplever at toilettet ikke er farligt og at det er okay at tisse der.

Det første skridt må være, at I nu sætter jer ned og taler med ham om, at det vil være rigtig godt, hvis han tisser på toilettet. I skal forklare ham, at I naturligvis vil hjælpe ham, at I tror på, at han kan klare det, at I støtter ham og at det er helt okay, hvis det nogle gange ikke lykkes, men at I vil gøre alt hvad I kan for, at han nu finder ud af det. I kan også forklare ham, at han har en "drilleblære", en lille pose med tis, som nogle gange tisser, når den ikke skal og andre gange ikke vil tisse, når den skal - den er ret fjollet! Og I skal sammen hjælpe ...


Annonce

... den til at finde ud af det.

Når I taler om drilleblæren, så er det ikke ham, der gør noget forkert eller ham, der ikke kan finde ud af det - det er drilleblærens skyld og sammen vil I lære den hvordan.

Du fortæller, at han under ingen omstændigheder har lyst til at prøve at gå uden ble - og det er helt okay. Faktisk vil jeg netop anbefale, at I ikke fjerner bleen, men at I begynder at bruge buksebleer, som kan trækkes op og ned som et par underbukser. Og så skal han have faste toilettider. Det kan være det første, når han står op om morgenen og det sidste før han skal i seng - udnyt f.eks. aftenbadet, hvor han alligevel skal have tøjet af. Der ligger også et fast toiletbesøg før han f.eks. løber ud for at lege og før I kører op for at handle eller lignende.

Det er vigtigt, at I ikke spørger ham "skal du tisse?", for så svarer han naturligt nej. I skal i stedet tage ham i hånden, følge ham ud på toilettet, og så prøver han at tisse. Kommer der noget, så roses han for det. Kommer der ikke noget, så roses han for at forsøge. Er bleen tør, så roses han for det, så kan den bruges igen. Er bleen våd, så var det jo godt, han havde den på, og så prøver I at nå det næste gang. Så uanset hvad der sker, så er resultatet helt okay.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Først når han har haft en tør ble mange gange, flere dage, uger i træk, så tager I bleen af ham - så han hele tiden har den sikkerhed og kan føle sig helt tryg.

Det lyder rigtig fint, at I vil forsøge at bruge juleferien til projektet - årstiden taler dog imod at træne renlighed. Det er bestemt ikke let at nå toilettet, hvis man har flyverdragt på. Fra han mærker, at han skal tisse og til han rent faktisk tisser, går der meget kort tid - og det er alt andet lige lettere at nå toilettet i tide om sommeren, hvor man har meget mindre tøj på... Så I må se, hvordan det går og hvad der kan lade sig gøre hos jer.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Rigtig god weekend:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce