Svar: Nightterror
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det kan godt være Night-terror eller natteskræk, som I oplever hos jeres dreng.
Natteskræk opstår ofte først på natten. Barnet vågner med et skrig og når man kommer ind til barnet, så vil barnet ofte sidde op, det kan have halvt åbne øjne og se vågent ud - men barnet er ikke vågent, barnet sover. Derfor vil barnet ofte også tale usammenhængende, og barnet vil ofte ikke lade sig trøste af forældrene. Hvis du taler for meget, så bliver du let en del af din drengs drøm og han vil skubbe dig væk og blive irriteret på dig.
Natteskræk kan opstå i forskellige grader. Hos nogle børn er der tale om en kortvarigt opvågning af få minutter, og barnet kommer nogenlunde fredeligt videre i søvnen, når det kommer ned at ligge... Hos andre børn kan der være tale om et meget voldsomt anfald, der kan minde om et angstanfald. Barnet kan hyperventilere, vil ofte svede meget og man fornemmer, at barnets hjerte slår meget hurtigt. Barnet kan sidde og hive hår ude af hovedet, barnet kan sidde og slå sig selv og det kan være meget meget voldsomt.
Natteskræk opstår i den dybeste del af den dybe søvn - det er derfor barnet sover. Og man skal som udgangspunkt ikke vække barnet, men i stedet hjælpe barnet med at blive lagt ned, få dynen på sig, og på den måde få barnet videre i søvnen, uden at sige for meget, uden for meget aktivitet. Men hvis anfaldet er meget voldsomt, så kan det være nødvendigt at vække barnet. Her må man så tænde lys, tage barnet med ind i stuen eller i køkkenet, tilbyde barnet lidt at drikke og så sætte sig med barnet og vente på, at barnet atter bliver parat til at sove. Man skal her huske på, at barnet jo er blevet vækket og ikke forstår, hvorfor man pludselig gør det - netop fordi barnet har sovet imens det har stået på...
Nogle gange vil anfaldet af natteskræk komme så præcist hver aften, at man næsten kan sætte uret ...
... efter det - og her kan man faktisk nogle gange med held forebygge at det sker. Hvis I f.eks. ved, at jeres dreng får et anfald at natteskræk kl 23.30, så kan I faktisk gå ind til ham lidt før f.eks. kl 23.20 og her hjælpe ham med at blive sat op og måske få lidt vand at drikke - og så putte ham igen. Det at I går ind og hiver ham ud af søvnen eller får ham op i søvnstadie, kan gøre, at han ikke falder ned i det dybe søvnstadie igen og derfor undgås anfaldet af natteskræk. Ofte vil barnet nemlig kun få et eller højst to anfald af natteskræk og herefter sove videre - så ved at forhindre barnet i at sove så dybt, at anfaldet opstår, kan man helt undgå det.
I fortæller, at jeres dreng nogle gange har flere anfald om natten - og spørgsmålet er derfor om det nogle gange ændrer sig til mareridt. Mareridt opstår hen mod morgenstunden, det er også derfor, at vi ofte kan huske, hvad vi drømmer. Hvis han har mareridt, vil han dog være vågen og vil søge jeres kontakt og nærhed - han vil gerne holdes om og beder måske om at komme ind og sove videre hos jer.
Det kan være en god idé at overveje, om han ser eller hører noget, som gør at han drømmer ekstra meget. Det kan være tv-udsendelser eller historier, der bliver læst højt, og som han ikke helt forstår eller misforstår, fordi han ikke er ældre. Børn er naturligt meget konkret tænkende og kan godt blive bange for ting de hører, fordi de ikke forstår hvad det egentlig er. Det er naturligt også stadig svært for ham at skelne imellem fantasi og virkelighed.
Derfor er det rigtig godt, hvis I er opmærksomme på at tale med ham om, hvad han ser og hører og hjælpe ham med at forstå det og bearbejde det. Tal også meget gerne dagen igennem med ham, før han skal sove, netop for at få bearbejdet noget af hans tankemylder, så hans drømmeaktivitet måske bliver mindre.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











