Svar: Baby og spisemønster
Kære Lelia
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at jeres datter trives så godt med at få flaske og sover så godt, som hun gør:)
Døgnbehovet ændrer sig lidt hele tiden, afhængigt af hendes alder og hvad hun vejer. I den første måned, vil barnet have brug for ca. 170 ml pr kg i døgnet. Det svarer til 1/6 af barnets vægt. Når barnet bliver 2 måneder og frem til barnet er 6 måneder reduceres mælkeindtaget gradvist, så barnet ved 6 måneders alderen skal have ca. 110 ml pr kg, svarende til 1/9 af barnets vægt. 
En gradvis reducering af mælkeindtaget kunne se således ud:
1 måned: 170 ml pr kg i døgnet
2 måned: 160 ml pr kg i døgnet
3 måned: 145/150 ml pr kg i døgnet
4 måned: 135/140 ml pr kg i døgnet
5 måned: 120/125 ml pr kg i døgnet
6 måned: 110 ml pr kg i døgnet
Da din datter nu er 2 måneder og vejer 6 kg, vil hendes udregnede døgnbehov således være 160 x 6 = 960 ml i døgnet.
Hun bør få flaske mindst 6 gange i døgnet og det kan sagtens tænkes, at hun måske har brug for at spise 8 gange. Svarende til at hun bør spise hver 3-4 time. Det betyder, at hun hver gang bør indtage mellem 120 og 160 ml. 
Når det er sagt, så skal børn der får flaske også have lov til at selvregulere deres behov, så nogle gange vil hun måske spise lidt mere og andre gange lidt mindre. Det er generelt en god idé, hvis der kan være lidt tilbage i flasken, så ved du, at hun har fået, hvad hun kan spise:)
Mængden bliver udregnet over døgnet, så selvom din datter nogle gange spiser meget og andre gange spiser mindre, så prøv at se om hun ikke over 24 timer, får sit udregnede behov nogenlunde dækket. 
Det er dejligt, at hun har et godt sovehjerte, og det lyder også som om, at hun er rimelig god til at selvregulere og melder sig, når hun har behov for mælk. Du må dog gerne være lidt opmærksom på, at hun om dagen ikke sover for lange søvnstræk, så hun kommer ...
...  "bagud" i sit mælkeindtag. Det er som sagt godt, hvis hun om dagen kan spise ca. hver 3-4 time. Hvis hun så om natten kan sove 5-6 timer uden mælk, så kan det være okay, så længe hendes mælkeindtag bliver nået resten af døgnet. 
Du må også gerne stille og roligt begynde at indføre lidt faste rutiner i forbindelse med søvn, så hun puttes på samme måde, hver gang hun skal sove. Det kan være de små hverdagsrutiner, som I sandsynligvis allerede har - at du leger med hende, pludrer med hende, skifter hende, svøber hende og så tilbyder hende flasken og derefter putter hende til en lur. I takt med at hun bliver ældre, vil der naturligt komme flere rutiner og mere ens hverdag... Det er helt naturligt, at hun lige nu sover og spiser meget forskelligt, da hun ikke er ældre end 2 måneder gammel. I 3-4 måneders alderen vil du ofte kunne arbejde på en tre lurs rytme, så på den måde arbejder tiden også for jer.
De dage, hvor du oplever at hun sover meget og drikker mindre, er det vigtigt, at du holder øje med hendes urin og at hun stadig tisser godt. Urinen må ikke blive gul og koncentreret, den skal være helt klar som vand og hun skal stadig have mindst 6 tunge tissebleer i døgnet - svarende til de 6 hovedmåltider, som hun meget gerne skal spise af flasken. 
Hvis hun tisser godt, tager fint på, er glad, virker til at trives på alle måder, så må du et eller andet sted acceptere, at dagene stadig varierer både hvad angår søvn og mælkeindtag, men du skal naturligvis holde øje med hende og sikre dig, at hun så vidt muligt får sit udregnede behov dækket.
Jeg vil anbefale dig meget min nyeste bog "Helens bog om Amning & Flaske", i den kan du læse meget mere om de forskellige modermælkserstatninger, hvad din datter skal indtage, og også om de udfordringer der kan være ved at give flaske:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage. 
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






