Brev:
Motorisk udvikling - knap 9 mdr

Kære Helen,
Min dreng er nu ca 8,5 mdr. Jeg har lidt spørgsmål til hans motoriske udvikling. Et af den handler om spisesituationen.
Hvornår kan man forvente, at han kan spise selv med gaffel og ske, og drikke selv af alm kop?
Lige nu giver jeg ham mad med gaffel eller ske. Hvis jeg giver ham en stav agurk eller fx peberfrugt så kan han fint sidde og gnave/gumle i det. Det samme gælder frugt-både. (Ikke hård frugt såsom æble - det giver jeg ham ikke). Han kan også godt sidde og spise af et knæk-brød, dem af hvede som smelter på tungen, han kan også i kort tid sidde og ganske i en halv bolle med smør fx. Han spiser fint rugbrøds-bidder af gaffel, hvis jeg mader ham. Hvis jeg ligger et stykke rugbrød, kartoffel, bolle, eller fx blød frugt i små bider foran ham, så tager han det op med 3-4 fingre, men putter det ikke i munden. Han vælger i stedet at mase det i hånden, eller smide det på gulvet med det samme. Hvis jeg giver ham gaflen med mad på, så leger han bare med gaflen, og putter altså ikke maden i munden.
Hvis jeg giver ham en tudekop med hanke på, så leger han bare med den, og tager den ikke op til munden. Jeg har derfor slet ikke prøvet at give ham en kop med lidt vand i selv. Det skal så også siges, at det først er nu, at han endelig kan finde ud af at drikke rigtigt af alm kop - før virkede det ikke som om, at han ikke fik noget ned i maven, men nu tager han nogle gode slurke :-)
Mit andet spørgsmål handler om, at han endnu ikke kommer frem. Er det normalt at en baby på snart 9 mdr ikke kan krybe eller møve sig frem?
Den han kan er følgende:
Han sidder fint ...
... selv.
Han ligger meget gerne på maven og kan flot rotere rundt i en cirkel ved at bruge armene. Han kommer flot helt op på armene, hvor han ofte ligger og hopper op og ned, som om han tog "tøse-armbøjninger", og kommer nogen gange så meget i svingninger, at han kommer lidt frem :-)
Han kan også vende sig fra mave til ryg og ryg til mave, men triller ikke en helt omgang. Han står flot, hvis vi holder ham i hænderne. Han kan også hive sig selv op i stående stilling fra siddende stilling, hvis han holder mig i hænderne.
Men, han kommer altså ikke fremad. Han kommer i øvrigt heller ikke baglæns. Han kan heller ikke sætte sig selv op på numsen fra liggende stilling. Og han rejser sig heller ikke op af noget endnu.
I en kort periode var det som om, at han var tæt på at komme op i kravlestilling. Han trak i hvert fald benene godt op under sig, men det er som om det er gået i stå. Jeg ligger ham enten på hans "legeplads" på nogle skumgummibrikker, eller på vores klinkegulv, som vi har i hele huset eller på et tæppe ved sofaen. Så han ligger på forskellige underlag i løbet af dagen, hvor han har mulighed for at øve sig.
Jeg ved jeg får endnu mere at se til, når han begynder at kunne komme rundt, og at jeg derfor måske bare skal "nyde" at han kan ligge stille noget tid endnu :-) Men jeg tænker det må være godt for ham at lære det inden han skal starte i dagpleje, så han kan følge med de andre børn :-)
Lidt praktisk info: Han er en stor dreng på knap 12 kg. Men min sundhedsplejerske mener ikke hans vægt hæmmer ham, fordi han er en stærk dreng.
Med venlig hilsen
Moren :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









