Svar: Hjælp til mælk, natflaske og mad
Kære Sara
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at Liam har været god til at optage næringen fra modermælkserstatningen, selvom han ikke helt har indtaget sit udregnede behov - han har taget fint på, følger sin kurve og du beskriver en dreng, der udvikler sig rigtig fint og som umiddelbart trives - og det er det vigtigste:)
Du har dog naturligvis ret i, at han skal have sin mælk, så han får de næringsstoffer og også jern, der er i erstatningen, men jeg tænker at tiden nu arbejder lidt for jer. Nu hvor han bliver 7 måneder gammel, må du nemlig gerne nøjes med at tilbyde ham 4 flasker i døgnet. Det vil nogle gange gøre, at han så naturligt får lidt mere interesse for flasken, når han bliver den tilbudt, netop fordi han ikke får flasken så tit og derfor ikke bliver så træt af den:)
Jeg anbefaler normalt, at de fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Altså omkring kl 05, 13, 19.30 og 23.30. Når flaskerne ligger her, så ligger de fint fordelt ud over døgnets 24 timer og de giver samtidig plads til anden mad i maven.
Men det er ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre hos jer og du er nødt til at forsøge dig lidt frem. Det kan dog godt være, at han vil acceptere en flaske før sin middagslur, hvis han ikke også har fået den tilbudt om formiddagen og det synes jeg vil være et forsøg værd. Også fordi der ellers vil gå rigtig lang tid mellem flasken kl 03.30 og så først flaske kl 15... Jeg forestiller mig derfor, at du f.eks. kan prøve at give ham de fire flasker kl 22.30 - 03.30 - 13.30 og 19.30.
Det er vigtigt at du holder mængden af skemad til frokost og aften på en mængde, som stadig levner plads til flasken. Det vil sige, at det er bedre, at han f.eks. spiser 1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og så efterfølgende tager imod sin flaske, end at han spiser 2 dl. grød eller mos og derefter afviser flasken...
Jeg synes du skal bibeholde flasken midt nat kl 03.30, da han lyder til at være glad for flasken her, og på det tidspunkt faktisk drikker godt af den. Selvom det er hårdt at skulle op og tilbyde ham flaske midt nat, så lyder det som vigtigt, at han stadig får den flaske. Du kan naturligvis godt prøve om du fremadrettet kan tilbyde den kl 05 i stedet, men lige nu lyder det ikke sådan - det ...
... skyldes måske, at han nogle gange springer flasken over kl 19.30 - så i stedet for at drikke sin flaske kl 19.30 og 23.30, så drikker han den 23.30 og 03.30 - og det vigtigste er, at hans behov bliver stillet...
Det er vigtigt, at du bruger mme i hans grød og mos, så hans mad på den måde energiberiges ekstra. Du kan også vælge at tilbyde ham lidt mme af en kop en gang imellem, men umiddelbart tænker jeg, at det vil være rart for ham, hvis han får lov til at drikke vand. Hvis han er lidt træt af flasken og erstatningen, så vil han sætte pris på at få vand :) Og det er også vigtigt, at han lærer at drikke vand.
Da han er glad for frugtmos og frugtsmoothies, så kan du også tilbyde ham lidt frugtmos med mme på - serveret som en gammeldags frugtgrød med mælk. Du må gerne give ham kold mme og på den måde få lidt ekstra mme i ham.
Når og hvis han f.eks. afviser sin aftenflaske kl 19.30, så må du også gerne prøve at tilbyde ham lidt mme af en kop i stedet. Det er helt okay, hvis han vil drikke det på denne måde - Her gives koppen som alternativ til flasken, ikke som alternativ til vand:)
Da du er bekymret for hans jernbehov, så kan du med fordel tilbyde ham tilskudsblanding, altså erstatning type 2, da disse har et højere jernindhold. Derudover må du sikre hans behov for jern ved at tilbyde ham en varieret kost med grove grøntsager, grove grødtyper, kød og fisk i mosen og stille og roligt mere og mere familiemad:)
Med hensyn til mad i hånden, så skal han altid være under opsyn, når han selv sidder og spiser. Han kan let få knækket et stykke af og få det galt i halsen. Bløde frugtbåde som appelsin og melon kan være en idé - du må også gerne give ham blomme, men du skal tage skrællen af. Skræl kan sætte sig fast i halsen. Æblebåde og lignende er hårde og knækker meget let, så det bør han ikke få.
Giv ham også gerne kogte grøntsager, det kan være kogte gulerodsbjælker, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende. Det kan også være en kartoffelbåd bagt i ovnen. Og ristede rugbrødsbjælker er også godt. Du bør udskifte dem, når det bliver for blødt og snasket, så han ikke får noget galt i halsen. Og du skal være ekstra opmærksom, når han har fået tænder!
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham - og fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







