Svar: Kan ikke drikke
Kære Sussi
Tak for dit brev :)
Det er helt okay, at jeres datter bliver tilbudt vand af en tudekop, så I på den måde sikrer hende lidt ekstra væske. Det kan være en fordel at bruge en tudkop med to hanke, så hun stadig lærer at holde med begge hænder og på den måde lærer at styre koppen selv, når hun drikker. Og i takt med at hun så lærer sig dette, så kan tuden tages af, og hun kan lære at drikke uden tud.
Prøv også at øve det at drikke af et almindeligt glas, så hun stadig træner det. Prøv gerne med lidt tykkere væsker, det kunne f.eks. være en bananmilkshake, hvor du kan blende banan sammen med mme eller sødmælk (hun må godt få 50 til max 100 ml komælk nu, hvor hun er 9 måneder alt incl.). At skulle drikke tykkere væsker kan nogle gange gøre det lidt lettere at finde ud af at synke.
Du skal være opmærksom på, om hun generelt fejlsynker. Gør hun det også, når ...
... hun spiser? I givet fald kan det være noget, du lige skal drøfte med jeres læge. Man kan købe fortykkelsesmiddel som kan kommes i væske, suppe osv. så hun ikke fejlsynker - men det vil undre mig, hvis det er nødvendigt, ud fra de breve og fine beskrivelser, du har sendt mig omkring jeres datter.
Det skal naturligvis også overvejes, om hun kan have brug for lidt mundstimulation. Der findes f.eks. ergoterapeuter der har specialiseret sig i dette - jeg tænker dog, at det sandsynligvis kommer hen af vejen. Hun er kun 9 måneder gammel og har masser af tid til at lære det endnu. Som jeg læser dit brev, så fejlsynker hun kun, når hun skal drikke af en almindelig kop, ikke når hun drikker af sin tudkop. Det er svært at lære at drikke af en kop og det tager naturligt tid at lære. Jeg er ikke umiddelbart bekymret:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








