Svar: Når det kun er mor der dur

---

Kære Katrine

Tak for dit brev og fine beskrivelse, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Jeres dreng er i separationsfasen. Det betyder, at han lige nu øver sig i at være fysisk lidt på afstand af jer. Fra at sidde på skødet, har han siddet på gulvet, et par meter fra jer og nu begynder han at bevæge sig lidt ud i verden på egen hånd, han kryber, gør måske tegn til at kravle osv.

I denne periode, hvor han øver sig i at være lidt på afstand af jer, vil han naturligt klynge sig lidt ekstra. Man kan ikke separere sig, hvis ikke man er knyttet til - og det er helt naturligt, at han klynger sig særligt til dig, fordi du ammer og har været den person, der har haft barsel, gået hjemme og har været der hele tiden. Far er dog også rigtig god - og når mor ikke er der, vil jeres dreng naturligt bruge sin far, men når mor er inden for synsvidde, så foretrækkes du ofte.

Det er altså helt normalt, og det er vigtigt, at I tager det så stille og roligt som muligt. Han er ikke morsyg - men blot ekstra glad for sin mor i øjeblikket, og det må han gerne være:) Og far skal passe på ikke at trække sig for meget - jeres dreng begynder stille og roligt at blive mere og mere bevidst og det interesserer ham naturligt at finde ud af, hvordan han kan kommunikere med jer, få jeres opmærksomhed og hvordan I reagerer på ham. Hvis han mærker, at far trækker sig eller bliver ked af det, så vil han naturligt have lyst til at udfordre dette ekstra meget og det kan gøre situationen værre.

Det betyder ikke, at far så skal tage over og putte - hvis putningen så bliver en kamp, for det er vigtigt at det er rart at komme i seng. Men far skal på banen med alt det, som leder op til putning. Det vil være rigtig godt, at det f.eks. er far der giver ham aftenbad, det vil være rigtig godt, at det er far, der giver ham godnatgrød, børster hans tænder osv. Og derefter kommer mor så og putter. Jo mere far tager del i alt det, der leder op til putning, jo lettere vil far naturligt kunne putte, hvis mor en dag ikke er hjemme.

Det er også vigtigt, at du bakker op om, at far sagtens kan. Hvis far skifter ham og jeres dreng protesterer, så kan du stå ved siden af og sige "far skifter dig, jeg er lige her" ...

---

---

... eller lignende, så han ser og hører, at du er helt tryg og bakker op om at far har styr på det.

Nogle gange kan I også lave lidt "fra dig til mig leg", hvor du holder ham og lader som om, at du vil give ham over til far, men ikke gør det - eller modsat - far holder ham og vil give ham til dig, men vil så alligevel ikke aflevere ham - så det at komme fra den ene til den anden bliver opfattet som noget sjovt, noget I leger lidt med og hygger jer med, mere end som noget der kan give konflikt.

Det vil også være rigtig godt, at far nogle gange tager over og laver ting med jeres dreng, hvor de kun er de to - og hvor du så ikke er der - netop fordi de begge to har brug for at mærke, at de kan uden dig:)

Med den alder Hector har nu, vil det være passende med 3 amninger (eller flasker) i døgnet f.eks. før middagslur, aften og sen aften. Og måske kunne det hos jer hjælpe, hvis far tog over, når du havde givet mælk sen aften. Hvad ville der ske, hvis Hector sov sammen med far i dobbeltsengen og du sov i et andet rum? Hvis du ikke var der til at amme og far var der, gav masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. ville det så måske kunne lade sig gøre?

---

---

Du har naturligvis ret i at det, at du lige nu sover sammen med Hector og far et andet sted, godt kan være med til at skabe et skel imellem de to.. Det man hele tiden skal huske på er, at Hector er i separationsfasen og derfor naturligt skal have den tryghed, nærhed osv. som han behøver for at kunne sove godt. Det er vigtigt for hans søvn fremover, at han netop forbinder det at komme i seng og at sove med noget rart. Derfor skal det ikke gøres til en kamp om, hvorvidt mor eller far putter.

Da du både giver flaske og ammer, så kunne det hos jer også være en mulighed, at far giver flasken og du så efterfølgende tilbyder brystet. På den måde har far del i putteritualet og det er stadig mor, der hjælper ham det sidste stykke. Og igen - hvis du så ikke er hjemme en aften, så vil det være helt naturligt, at far giver flasken og putter.

Det er fint at du både giver flaske og ammer og på den måde stille og roligt vænner ham til flasken.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Fortsat god søndag:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---