Svar: Ikke væske nok, tager ikke flasken og hård afføring
Hej med dig
Du har ganske givet ret i at der er en sammenhæng imellem din drengs hårde afføring og hans mangel må væske, men jeg ser også en sammenhæng imellem hans forstoppelse og hans manglende lyst til at indtage føde.
Jeg tænker at det derfor kan være relevant at du får sat gang i hans mave, så han ikke længere er forstoppet, fordi det vil hjælpe på hans lyst til mad og det at han får mere appetit vil forhåbentlig gøre at han begynder at spise mere varieret og også drikke mere og dermed bedre vil kunne holde maven i gang. Tingene hænger jo sammen:o)
For at gøre det bedst muligt kan det godt være at du skal alliere dig med lægen og høre hvad lægen vil foreslå. Det kan f.eks. være nødvendigt at give din dreng et lille klyx, altså lidt afføringsmiddel som han skal have op i endetarmen. Derudover vil det være godt at supplere ham med laktulose, som han skal drikke og det vil være helt fint at han her får 1 ml pr kg givet på en højst to doser dagligt. Der findes dog også andre former for afføringsmidler og det er her det vil være relevant at få længen på banen.
Hvis du synes det lyder voldsomt, så skyldet at du skriver at din dreng ikke længere ammes og at han dermed lever udelukkende af erstatning. Det er derfor meget ...
... uhensigtsmæssigt at der går 8 dage imellem hans afføringer og jeg kan godt forstå at han har ondt. Det er synd for ham!
Svesker/sveskemos og figensaft er også godt til at sætte lidt gang i maven og en ganske lille smule juice kan også bruges, alt taget i betragtning.
Det er fint at du forsøger at give ham noget at drikke, når han ikke er helt vågen, så du på den måde sikrer dig at han får noget. Samtidig er det dog også vigtigt at han lærer at drikke i vågen tilstand;o) Du skal derfor fortsætte med at tilbyde ham drikke i løbet af dagen. Hvis han vil drikke vand, så er det i orden. Lige nu drejer det sig om at få noget væske i ham.
Det er fint at forsøge med et drikkekrus, det kan godt være du er heldig at han hellere vil dette. Du kan prøve med tud og du kan prøve med et lille snapseglas. Du kan også prøve med en af de der 'kildevandsflasker', som mange børn faktisk godt kan lide.
Det kan godt være at han ikke er til at spise tidlig morgen, men er mere parat kl 10, sådan er der mange børn som har det. Men det vil være en god idé at han får noget at drikke om morgenen - hvad drikker storebror? Kunne han få dt samme, så de kunne sidde sammen ved bordet og du kunne udnytte det fælles selskab?
Håber det lykkes for dig. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








