Annonce

Annonce

Svar: Placering af måltider til 4 måneders dreng


13. februar 2005

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Det lyder som en meget fin ordning I har fået lavet med at du og far skiftevis kan passe jeres dreng og det lyder også som om at jeres dreng godt kan begynde på skemad, når han er 4 mdr gammel, da han jo er begyndt at vågne meget om natten og også er en stor dreng.

Jeg kan godt forstå din idé med at give to måltider i træk, så han således kan få skemad, når du ikke er der og ammes, når du er der. Men desværre tror jeg ikke helt det kan lade sig gøre sådan:o(

Det handler for det første om at det vil være svært for din dreng at kunne nøjes med skemad, da han ikke er ældre end han trods alt er. For at hans mave kan følge med vil det også være uhensigtsmæssigt at give ham hele portioner skemad, de større mængder kommer med tiden. Det er samtidig mit indtryk at netop det at få skemad og så mælk efterfølgende ofte er med til at holde gang i børnenes maver, så de bedre kommer igennem overgangsperioden fra mælk til fastere føde.

Da han ikke er ældre end han er, vil det nok være begrænset hvor meget han kan drikke af en kop og derfor vil alternativet til amningen være en flaske.

Mit forslag er derfor at du giver en lille portion grød/mos om formiddagen og ammer efterfølgende og far giver en flaske om eftermiddagen og en lille portion grød/mos om aftenen og kan så tilbyde en flaske eller måske er I heldige at kunne ...


Annonce

... vente til du kommer hjem kl 20?!

Med hensyn til vælling, så er der i princippet ikke grund tilat give vælling, når man ammer og man kan gå direkte til grøden, hvilket du også gerne vil. Vælling kan dog være en fordel da din dreng ikke er ældre end han er, det kan mætte lidt mere end mælk, men ligger ikke tungt i maven som skemad. Vælling er derfor ikke at betragte som et egentligt måltid, men kan gives som en lidt mere mættende mælk. Alternativt kan du jo fortsætte amningen - det er en smagssag, hvad du tror virker bedst for jer.

Med hensyn til at få noget nattessøvn så ser det fint ud med måltiderne i løbet af dagen:o) I skal naturligvis vælge den dagsplan/rytme som kan fungere bedst for jer, men mit forslag kunne se således ud:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kl. 7: Ammes
Kl. 10: Ammes
kl. 11.30/12.00: Grød
Kl. 12.30: Ammes
Kl. 15: Flaske (erstatning)
Kl. 18/19: Mos + lidt mælk (erstatning) eller vand af kop
Kl. 20: Ammes – og puttes
Kl. 23: Ammes eller flaske (erstatning eller vælling)

Hvis du er meget ked af at skulle give erstatning, så er alternativet jo naturligvis at du malker ud, så din dreng kan få din mælk. Dette er dog meget ressourcekrævende og personligt synes jeg måske det er bedre at du bruger tiden på din dreng, når I er sammen, nu hvor du skal til at arbejde igen.

Håber du kan bruge ovenstående og held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce