Brev:
Vil ikke puttes af mor, frustration og gråd
Kære Helen.
Jeg er pt. lidt rundt på gulvet i forhold til vores datter og hvordan jeg bedst muligt byder ind.
Laura er nu 16 måneder og startede for 3 uger siden i dagpleje ved den dejligste dagplejemor. Vi har haft en rolig og lang indkøring, da jeg som studerende har haft mulighed for at prioritere dette. I starten var Laura skeptisk og kritisk overfor dp-mor, men nu har hun efterhånden gode dage derover, hvor hun leger, spiser og sover rigtig godt. Særligt det der med at sove har overrasket mig. Hun kan snuppe mellem 2-3 timer og når hun bliver lagt i barnevognen, bliver hun liggende.
Herhjemme er det snarere undtagelsen end reglen at jeg har succes med at få lagt hende ned; hun græder, vender sig og bliver virkelig frustreret. Tit bliver hun siddende i lang tid - oftest går jeg med hende - og falder så i søvn foroverbøjet. Når jeg siger, at hun skal lægge sig ned og put-sove så kaster hun sig forover. Hvis jeg så prøver at lægge hende ned når hun sover, vågner hun og bliver...ja, vred.
Når hendes far eller mormor putter hende i barnevognen lykkedes det oftest. Ikke uden protest, men slet ikke så dramatisk som hvis jeg insisterer på at hun lægger sig ned.
Ved puttetid om aftenen er det klart lettest, når far putter: hun accepterer at skulle ned og ligge og bliver faktisk liggende og kan falde i søvn, selvom han er gået. Når jeg putter, bliver det et værre show for så suser hun hurtigt op, skal stå og hoppe og vil hen og lægge hovedet på min arm/hånd/kramme. Om natten er det også lettere for far end det er for mig.
Efter opstart i dagpl. er der kommet en del "konflikter" mellem hende og jeg. Det kan være det første dør vi møder om morgen; den vil hun åbne v håndtaget og lukke igen og protesterer når vi går videre; på puslebordet rejser hun sig oftest op og vil åben det lille vindue - det kan hun ikke, så hun tager min hånd og fører derop. Når jeg så siger, "nej, lige nu skal vinduet ikke åbnes - kan du hjælpe med at finde børsten (fx) i stedet?".
Særligt når vi ...
... kommer hjem om eftermiddagen, så giver ALT næsten anledning til frustration og arrighed. Hun græder, smider med det hun har i hånden og signalerer på mange måder at jeg skal hjælpe hende videre. Men når jeg så sætter mig ned til hende eller tager hende op, skubber hun mig væk eller laver flitsbue og bliver faktisk endnu mere frustreret. Hvis jeg forsøger at aflede, giver dette i 75% af tilfældene anledning til yderligere frustration.
Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Jeg har forsøgt at lade hende være og tale roligt til hende, men det virker lidt forkert at være passiv, når hun nu er så frustreret. Omvendt virker det også helt forkert - og faktisk bliver jeg selv en kende frustreret/irriteret når hun så voldsomt afviser mig. Jeg ved godt at det er barnligt at føle så'n men jeg synes efterhånden at det er svært.
Hvis mormor er her, kan hun afledes ret nemt og så er der næsten fest. Far kan ikke så nemt aflede, men bliver ikke på samme, ambivalente måde afvist.
I dag holdte jeg en fridag med hende, hvor vi besøgte en fra mødregruppen. Det var en frygtelig dag: hun fik ikke sovet trods halvanden times gåtur og køretur i bil, og fik et frygteligt "anfald" hvor hun græd (skreg) og bare slet ikke ville lade mig holde hende eller aflede. Jeg blev desperat og fik mormor til at komme susende - det hjalp. Men det duer jo ikke at jeg ikke kan trøste min egen datter!
Når jeg træder et skridt tilbage, tænker jeg at det er naturligt at hun reagerer på omvæltningerne. Hendes verden er blevet større, mere kompleks og hun bliver fysisk træt samtidig med at alle indtrykkene skal bearbejdes. Og det sikreste sted at ventilere er vel ens mor. Men jeg er bare så usikker på, hvordan jeg skal hjælpe hende bedst muligt med det her. Og det er svært, når jeg får en følelse af, at jeg ikke KAN hjælpe hende, men derimod bare er virkelig skod til min rolle......
Håber du har bare en smule råd, anvisninger eller bare et spark i r.. så jeg kan komme videre herfra.
Med venlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor